Sidst opdateret 24/01/2025
Læsetid: 13 min.

Bespisning i egen virksomhed

På mange punkter er den danske skatte- og momslovgivning ganske ligetil og forståelig, men ét punkt driller stort set alle (uanset om man er ny eller erfaren i bogføringsverdenen), og det er bespisning. Mad og drikke er bare et forvirrende emne for det afhænger i høj grad af, hvor du spiser maden, hvem der spiser det, og hvor du er henne, når du spiser det.

Lyder det underligt? Så tager vi nogle forskellige scenarier herunder.

Bemærk, at dette kun er vejledende, og der kan findes undtagelser fra reglerne, som beskrevet. Hvis du er i tvivl, er det altid bedst at få en konkret vurdering – enten af Skattestyrelsen eller en revisor.

Mange af de nedenstående regler er bygget direkte ind i Dinero, hvis du bogfører din udgift igennem et købsbilag i vores system.

Sådan håndterer du bespisning

Introduktion

Som hovedregel er bespisning enten noget man bruger for at hverve og sikre sit arbejde (når man køber mad til forretningsforbindelser) eller som et led i personalepleje, f.eks. til et socialt arrangement for ansatte.

Alt øvrig bespisning såsom morgenmad, frokost og aftensmad er en privat udgift som udgangspunkt.

Eftersom du som ejer ikke har behov for at pleje dig selv, da du har rigeligt incitament helt naturligt til at sørge for det går godt for forretningen, og du ikke er kunde i din egen forretning som skal plejes, så falder du altså ikke under nogen af reglerne i forbindelse med mad. Du må derfor afholde udgifter til frokost, kaffe og frugt privat.

Der findes dog en undtagelse.

Fradrag

Beskrivelse Skattefradrag Momsfradrag
Hvis du er på forretningsrejse over 24 timer, må du gerne trække mad fra eller tage fradrag efter statens takster for diæter. Men det er vigtigt du overnatte væk hjemmefra og er væk mere end 24 timer. Er du væk kortere tid end det er der ikke noget fradrag at komme efter, da det i så fald vil være almindelig frokost der er tale om. Udgiften til dette skal du selv afholde eller smøre en madpakke og tage med. Fuldt Kvart*

*gælder kun på restaurant, ellers intet momsfradrag

Introduktion

Dine ansatte kan i visse tilfælde spise på firmaets regning og du kan tage fradrag for det i virksomheden. Dette er et led i personaleplejen som skal hjælpe dig med at sikre den bedst mulige arbejdskraft og det er derfor du får fradrag for noget af det. Du kan godt betragtes som ansat hvis du f.eks. driver et selskab og har flere ansatte. Er i blot et par ejere i et selskab vil i ikke falde under disse regler, men skal kigge i punktet om ejere ovenfor.

Dinero Crowd sørger naturligvis for at hjælpe dig med at bogføre dine fradrag korrekt hvis du bruger et af vores forslag.

Fradrag

Beskrivelse Skattefradrag Momsfradrag
Frugt, kaffe, the osv. i virksomhedens lokaler Fuldt Intet
De ansatte spiser på en restaurant i forbindelse med et firma arrangement Fuldt Kvart
De ansatte spiser i forbindelse med et erhvervsrelateret møde i firmaets lokaler Fuldt Fuldt
Bespisning ved et socialt arrangement i firmaets lokaler Fuldt Intet
Bespisning i virksomhedens lokaler ved uvarslet overarbejde Fuldt Fuldt
Midlertidigt arbejdssted, såsom ved kursus eller lignende hvor der spises frokost Fuldt Intet
Ligesom for ejer kan udgifter til bespisning af ansatte på forretningsrejse også trække fra, enten efter statens takster for diæter eller efter udgiften. Hvis der fratrækkes efter udgiften og den ansatte har været på restaurant får man også 1/4 af momsen retur, og ellers intet momsfradrag Fuldt Kvart*
Hvis dine ansatte får frokost eller aftensmad i virksomheden uden nogen anden grund end at de skal have noget at spise, så må du gerne afholde udgiften hvis du samtidigt sørger for at beskatte dine medarbejdere igennem kantineordningen Fuldt Intet*

1. *gælder kun på restaurant, ellers intet momsfradrag
2. *der kan opnås fradrag ved kantine moms. Hvis du skal have det anbefaler vi en revisor

Introduktion

Når du køber mad til forretningsforbindelser vil det typisk være i forbindelse med et restaurantbesøg eller at de besøger dig i din virksomheds lokaler. Det er ikke unormalt at invitere en leverandør eller kunde ud og spise for at forhandle og dette er også helt i orden, men husk at en stor del af regning ikke giver fradrag, så det kan godt blive en dyr fornøjelse. Tager du noget mad med hen til en forretningsforbindelse, f.eks. en kage, vil der typisk være tale om en “gave”.

Dinero Crowd sørger naturligvis for at hjælpe dig med at bogføre dine fradrag korrekt hvis du bruger et af vores forslag.

Fradrag

Beskrivelse Skattefradrag Momsfradrag
Bespisning af forretningsforbindelser på restaurant i forbindelse med et strengt erhvervsrelateret møde. Husk at skrive navne på din regning med hvem der har deltaget i mødet. Dette er essentielt for at kunne opnå fradrag Kvart Kvart
Kaffe, the og lignende som bydes forretningsforbindelser i egne lokaler Fuldt Fuldt
Et strengt erhvervsrelateret møde i virksomhedens lokaler med forretningsforbindelser Kvart Fuldt
Et ikke streng erhvervsrelateret møde i virksomheds lokaler, f.eks. et jubilæum eller lignende Kvart Intet
For medbragt mad til forretningsforbindelser i deres lokale gælder reglerne for gaver til forretningsforbindelser Kvart Intet

Sådan bogfører du bespisning

Eksempel:
Du har som ansat været på restaurant i forbindelse med, at der har været afholdt teambuilding, og i den forbindelse skal selve regningen for dette restaurantbesøg bogføres.

Regningen lyder på 500 kr. inkl. moms.

Det første vi skal gøre er, at vi skal have afklaret, hvilket skattefradrag og hvilket momsfradrag vi har for denne udgift, der har været.

Til at finde frem til, hvilket fradrag vi har for udgiften, kan du her anvende tabellerne ovenfor under ‘Sådan håndterer du bespisning’, hvor det her vil fremgå.

I vores tilfælde er det ‘de ansatte spiser på en restaurant i forbindelse med et firmaarrangement’, hvorfor der er fuldt skattefradrag men kun kvart momsfradrag for udgiften.

 

Dernæst skal vi have fundet den konto, som det skal bogføres på, når vi skal bogføre købet.

Vi skal her ind i vores kontoplan og finde en konto, der har er fuldt skattefradrag men kun kvart momsfradrag. Derfor skal vi ind i kontoplanen for at finde diverse konti, så her klikker vi regnskabkontoplan.

I dette tilfælde er det konto ’4120 Repræsentation, restaurant, personale, fuldt fradrag’, vi skal anvende:

OBS! 
Har du haft en udgift, hvor du dog er i tvivl om, hvilken konto der skal anvendes hertil, kan du, på følgende vis, finde frem til den korrekte konto:

Til at finde skattefradraget skal vi kigge ude til venstre ved kontonavnet, eksempelvis står der ved konto ’4140 repræsentation, restaurant, forretningsforbindelser, delvist fradrag’, hvilket indbefatter, at der kun er kvart skattefradrag. 

Til at finde momsfradraget skal vi kigge ude til højre ved kontoen, eksempelvis står der ved konto ’4140 repræsentation, restaurant, forretningsforbindelser, delvist fradrag’ ude til højre ’REP – repræsentation (kvart moms)’, hvilket indbefatter, at der kun er kvart momsfradrag.

Nu har vi styr på kontoen, der skal anvendes, og dernæst skal vi have oprettet en køb tilsvarende til den udgift, vi har haft i forbindelse med restaurantbesøget.

Vi klikker derfor + opretnyt køb, hvorefter vi udfylder det som følger:

Her har vi valgt konto ’4120 Repræsentation, restaurant, personale, fuldt fradrag’, som vi tidligere har fundet frem til, er den korrekte i vores tilfælde.

Dernæst kan du klikke godkend, og så vil du være i mål ved at bogføre din udgift!

Var denne artikel nyttig?

Del denne artikel

  • Del på Facebook
  • Del på Linkedin
  • Del på X
  • Kopier link

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram