Manuel backup af dit regnskab

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 14/11/2023


Ifølge bogføringsloven skal du gemme dit regnskabsmateriale i 5 år.
Dette er for at sikre, at det altid er tilgængeligt for eventuel kontrol eller gennemgang.

Denne guide viser dig, hvordan du manuelt tager en backup af dit regnskab i Dinero 🙌🏼

  1. For at downloade dine rapporter i regnskabet skal du klikke på Regnskab → Rapporter

    Her har du mulighed for at hente resultatopgørelse, balance og saldobalance.
    Saldobalance er resultatopgørelse og balance samlet i en rapport for det pågældende regnskabsår.

    Rapporten skal hentes for hvert regnskabsår, der er oprettet i Dinero. Vi anbefaler, at du henter alle typer rapporter ved den manuelle backup.

    Du skal skifte regnskabsår for at hente rapport for et andet regnskabsår.

    Klik på Resultatopgørelse → Download som → PDF

    Tryk på billedet for at forstørre
  2. Når du har downloadet alle dine rapporter, skal du sørge for at downloade alle dine bogførte posteringer. Dette skal også gøres ved hvert enkelt regnskabsår i Dinero.

    Du downloader dine bogførte posteringer ved at gå i Regnskab → Posteringer

    Her er det pågældende regnskabsår samt det fulde kontospænd automatisk udfyldt. Du skal derfor blot klikke på  Søg i bilag, og så kommer alle bogførte posteringer frem for året.

    Klik på billedet for at forstørre

    Du kan vælge at downloade dine bogførte posteringer som CSV eller PDF.

    For at hente som PDF skal du trykke Vis rapport. Her kommer der en kontokort-rapport, som du kan gemme som PDF ved at klikke Udskriv i din browser og gemme som PDF.

  3. Udover at downloade dine rapporter og posteringer skal du sørge for at downloade alle dine fakturaer.

    Du finder dine fakturaer ved at trykke Salg → Alle
    Her klikker du på Mere ud for den faktura, som du ønsker at downloade → Download faktura. Dette skal gøres på alle dine fakturaer.

    Fakturaerne skal hentes for hvert regnskabsår, der er oprettet i Dinero.
    Du skal skifte regnskabsår for at hente fakturaer for et andet regnskabsår.

    Klik på billede for at forstørre

    Du har også mulighed for at downloade alle dine fakturaer på en gang ved at benytte vores integration med Dropbox (Pro-funktion). Læs mere her

  4. Et vigtigt step i at lave backup af dit regnskab i Dinero er at hente alle dine uploadede og bogførte bilag i regnskabet.

    Den nemmeste måde at hente dine bilag er ved at klikke på Bogføring → Bilagsoversigt
    Her ses alle de bogførte bilag i Dinero, og disse skal du have hentet en efter en.

    Husk, at du skal hente for hvert regnskabsår ligesom ved fakturaer. Du skal derfor skifte regnskabsår for at hente for et andet regnskabsår.

    Her kan du klikke på den lille pil under kolonnen “Fil” og downloade det vedhæftede bilag til den bogførte postering.

    En anden mulighed er også at klikke ind på Bilagsarkiv → Bogførte

    Klik på selve bilaget og tryk Mere → Download fil

    Du har også mulighed for at downloade alle dine bogførte bilag ved at benytte vores integration med Dropbox (Pro-funktion). Læs mere her

  5. Det er en god idé at tjekke dit bilagsarkiv og downloade bilag, som ikke er bogført endnu for at sikre, at du ikke mister disse.

    Klik på Bilagsarkiv. Under “ikke bogførte” kan du downloade de bilag, som ikke er bogført endnu.

    Du klikker på bilaget og trykker Mere → Download fil

Tips & bonusinfo

  • Du har mulighed for at downloade alle dine uploadede bilag til en bogført postering med Dropbox integrationen her.
  • Se hvordan du skifter mellem dine regnskabsår her.
Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram