Spring til indholdet

Sidst opdateret 30/05/2019

MobilePay MyShop – Sådan fungerer vores MobilePay MyShop-integration

Her kan du læse mere om vores integration til MobilePay MyShop 🙂

Med integrationen kan dine kunder betale dine fakturaer lynhurtigt med et swipe i deres MobilePay-app. Inden vi går i gang med at fortælle, hvordan den fungerer, og hvordan du sætter den op, er her lidt indledende informationer om integrationen:

  • Hver enkelt faktura må maksimalt have en værdi på 10.000 kroner inkl. moms.
  • Fakturaen skal være i danske kroner.
  • Du skal have MobilePay MyShop for at modtage betaling på MobilePay – klik her for at oprette dig. Dine kunder skal naturligvis ikke have MobilePay MyShop.
  • Du skal bruge det 5 eller 6-cifrede nummer, du har fået tildelt af MobilePay – ellers fungerer det ikke.
  • Muligheden for betaling med MobilePay er sat til som standard på dine fakturaer, hvis du opfylder ovenstående kriterier og har aktiveret MobilePay. Den kan dog til enhver tid slås fra. Det gør du på den enkelte faktura ved at fjerne fluebenet – se hvordan nedenfor i punkt 2.
  • MobilePay-integrationen er til alle Dinero-brugere – også dem, der bruger den gratis version.
  • Mobilepay tager et transaktionsgebyr, der afhænger af, hvor mange transaktioner du har på et år. Det bliver billigere jo flere transaktioner du har – se priserne her.

Så er vi klar til at fortælle, hvordan integrationen fungerer, og hvordan du sætter den op. Det er heldigvis ganske enkelt 🙂

To ting skal være på plads, før du kan kaste dig ud i MobilePay-eventyret:

  1. Du skal have MobilePay MyShop. Det kan du oprette hos MobilePay.
  2. Du skal bruge det nummer, som du har fået tildelt af MobilePay MyShop. Dette nummer vil højst sandsynligt være 5 eller 6-cifret. Du kan ikke bruge det telefonnummer, du bruger til din private MobilePay-konto.

Sådan fungerer MobilePay-integrationen:

For at sætte din MobilePay-integration op, skal du første gang gå til Indstillinger (tandhjulet i højre hjørne) -> Integrationer.

MobilePay

Her indsætter du dit MobilePay MyShop-nummer (det 5 eller 6-cifrede nummer) og klikker på “installer” samt herefter indtaster dit nummer – og så er du faktisk klar til at tage imod betalinger på MobilePay.

 

Du laver din faktura, som du normalt ville gøre.

Du skal først tage stilling til MobilePay, når fakturaen skal afsendes. Her kan du i højre side vælge, om MobilePay-betaling skal være aktiveret eller ej. Som standard (på fakturaer i danske kroner og under 10.000 kroner inkl. moms) er MobilePay valgt – du vælger det fra ved at fjerne fluebenet i boksen nedenfor.

Mobilepay betaling

Med ovenstående slået til, skal du nu blot sende fakturaen på mail. I denne mail vil kunden modtage et link til betaling af fakturaen gennem MobilePay. Se i næste punkt, hvordan det ser ud hos brugeren.

Din kunde modtager din faktura på mail – nøjagtigt som vedkommende plejer, når du sender dem en faktura fra Dineros regnskabsprogram. Når kunden åbner din mail vil vedkommende blive mødt af nedenstående billede:

Mobile Pay
Herefter er der en smule forskel alt efter, om kunden betaler via computeren eller smartphone. Uanset om det ene eller andet er tilfældet, er det meget enkelt.

På computeren

Hvis kunden sidder ved sin computer, vil vedkommende blive mødt af nedenstående skærmbillede.

MobilePay MyShop Dinero

Kunden åbner på sin Smartphone MobilePay-appen og trykker på “Betal” og trykker på “Scan QR-kode”. Herefter scanner kunden QR-koden ovenfor, hvorefter alle oplysninger er nu trukket ind i MobilePay-appen, og kunden kan med et enkelt swipe sende pengene afsted til dig.

På smartphone:

Hvis kunden sidder med sin smartphone, trykker vedkommende “Åbn MobilePay”:fullsizerender2

Bagefter trykker kunden “Åbn”:

fullsizerender3

Herefter skal kunde blot logge ind på MobilePay. Alle betalingsoplysninger overføres automatisk, og pengene kan sendes afsted med et enkelt swipe.

Med MobilePay Myshop får du udbetalt pengene dagen efter, du har haft dine salg. Dit samlede salg og gebyrer via MobilePay kan du se ved at logge ind i din MyShop admin og klikke på “Overførsler”. Her vælger du den dato, du har fået pengene overført på.

Hvordan du bogfører dine kunders indbetaling afhænger af, hvor mange fakturaer, du har fået betaling for i den pågældende udbetaling.

Sådan gør du, hvis du kun har fået indbetaling på én faktura

I Dinero har vi en super smart funktion, der gør det super nemt at registrere! Du kan nemlig med et klik fortælle Dinero, at resten er et gebyr, hvorefter vi automatisk bogfører det. Læs mere om funktionen her.

Lad os tage eksempel.

En af dine kunder har betalt din faktura på 500 kr. inkl moms d.23/1/2018. Dagen efter kunden har betalt, får du udbetalt pengene fra MobilePay. Her er fratrukket et gebyr på 0,75 kroner (gebyrets størrelse afhænger af, hvor mange transaktioner du årligt har via MobilePay. Se priserne her.)

For at registrere indbetalingen klikker du dig ind på fakturaen under fanen “Salg”. Derefter vælger du “Registrer betaling” og udfylder det som vist herunder:

MobilePay gebyr

I ovenstående har vi bogført, at vi har fået indbetalt 999,25 kroner d. 5/3/2019 og sat flueben i “Restbeløbet er et gebyr”.

Sådan gør du, hvis du har fået indbetaling på flere fakturaer på samme dag

Som det første skal vi oprette en MobilePay beholdning til dine salg. Oprettelsen af denne beholdning skal kun gøres én gang – gøres under Regnskab -> Kontoplan -> Opret konto -> Beholdning. Opret evt. med kontonr.: 55015 – Navn: MobilePay. Resten af informationerne skal du ikke udfylde.

Lad os igen tage et eksempel.

Vi har fået indbetaling på to fakturaer via MobilePay d. 5/3/2019. De to indbetalinger er på fakturaer, der har en værdi af 1.500 kroner inkl. moms. Hver faktura fratrækkes et gebyr på 0,75 kroner, hvorfor MobilePay udbetaler os 1.498,50 kroner d. 5/3/2019.

Med oprettelsen af beholdningen er vi nu klar til at gå igang.

Det du skal gøre nu er, at registrere betaling på begge fakturaer. Det gør vi ved at klikke os ind på hver faktura og vælge “Registrer betaling”. Her skal vi igen bruge vores smarte gebyr funktion, som vi også brugte ovenfor. Husk at få valgt beholdning til “MobilePay”. Du skal gøre dette på alle fakturaer.

MobilePay beholdning

Som det sidste skal du nu bogføre, at pengene er blevet indbetalt på din bankkonto. Det gør du via bogføringsskabelonen “Flyt af penge mellem beholdninger”, der ligger under fanen “Bogføring”. Med vores eksempel udfyldes bogføringsskabelonen således:

overfør penge

Med ovenstående bogføring er vi nu i mål med bogføringen 🙂

God fornøjelse 🙂

  • Var denne artikel nyttig?
  • JaNej

Så mange har tilmeldt sig

0

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?