I denne guide kan du se, hvordan du bogfører, at du har overført et udbytte fra dit driftsselskab til dit holdingselskab. Har du flere driftsselskaber, gentager du blot bogføringen i alle driftsselskaber.
Vi inddeler guiden i tre dele. Først bogfører vi, at der skal udloddes udbytte i driftsselskabet, dernæst at driftsselskabet udbetaler udbyttet til holding selskabet, og til sidst bogfører vi, at holdingselskabet har modtaget pengene.
Denne guide tager udgangspunkt i bogføring af udbytte efter kostpris-metoden.
Sådan bogfører du udbytte i dit holdingselskab
På virksomhedens generelforsamling bliver det besluttet, om der skal udbetales udbytte til virksomhedens ejere. Skal der udbetales udbytte, skal man bogføre en udlodning af det udbytte, der skal udbetales. Udlodningen bogføres på den dato, som udbyttet er besluttet. Udlodning laver du i et finansbilag, som du finder under fanen Bogføring → Under diverse vælg Finansbilag.
I nedenstående eksempel har selskabet besluttet, at der skal udloddes 75.000 kr. i udbytte for regnskabsår 2024. Dette er blevet besluttet d. 15/2-2025, og det er derfor denne dato der vælges i finansbilaget.

Udbetaling finder sted i driftselskab. For at bogføre udbetalingen af udbyttet skal vi bruge skabelonen Udbetaling af udbytte – den ligger under fanen Bogføring. Skabelonen udfyldes som vist i nedenstående. Datoen skal være den dag, hvor du har udbetalt pengene til dit holdingselskab. 
For holdingselskabet er udbyttet en finansiel indtægt. Derfor bogfører vi denne i skabelonen Renteindtægter. Skabelonen finder du under fanen Bogføring. Skabelonen udfyldes som vist i nedenstående. I dato for indbetaling vælger du den dato, hvor pengene gik ind på bankkontoen i dit holdingselskab.

Tips & bonusinfo
Var denne artikel nyttig?