Sådan registrerer du en delvis betaling med en kreditnota

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


Har du modtaget en kreditnota fra en leverandør, men i stedet for at modtage beløbet retur bliver det blot modregnet ved næste køb? Så se med i guiden her, hvor vi gennemgår, hvordan du får registreret det korrekt, når du kun laver en delvis betaling, netop fordi du har en kreditnota, der bliver modregnet.

Eksempel

Lad os antage, at du har købt noget af din leverandør for 1.000 kr. Regningen har du betalt, men efter aftale har du returneret noget af det og modtaget en kreditnota på 300 kr. I stedet for at få de 300 kr. tilbage, har du dem til gode hos leverandøren, og de vil blot blive modregnet ved næste køb.

a. Bogfør kreditnotaen

Det er vigtigt, at kreditnotaen bliver oprettet på det kreditkøb, det vedrører, eller med skabelonen, Kreditnota fra leverandør. Er du i tvivl om hvordan, så følg enten punkt 2 eller 3 i denne guide. Der skal ikke registreres betaling på kreditnotaen – det gør vi senere, samtidig med betalingen af det nye køb.

b. Bogfør det nye køb

Du har nu foretaget et nyt køb fra samme leverandør, og fakturaen lyder på 1500 kr. Denne udgift skal du bogføre som et kreditkøb på helt almindelig vis. Det er vigtigt, at du bogfører det fulde fakturabeløb, og ikke det mindre beløb, som du skal betale. Du kan se, hvordan du bogfører et kreditkøb her.

Udsnit af bilagsoversigt under bogføring -> bilagsoversigt med købet, kreditnotaen og det nye køb.

Ovenstående billede er et udsnit af bilagsoversigten, som findes under Bogføring → Bilagsoversigt. Her ses det første køb på 1.000 kr., den efterfølgende kreditnota på 300 kr. og det nye køb på 1500 kr.

c. Registrering og udligning

Nu kommer vi til selve registrering af betalingen og udligningen af kreditnotaen. Lige nu står både kreditnotaen og det nye køb som åben, netop fordi de ikke er blevet registreret betalt endnu. Dette skal gøres i kassekladden, som du finder under Bogføring Kassekladde.

Screenshot af kassekladde - registrering og udligning.
(Klik på billedet for at forstørre det)

Inden du følger punkt 1, 2 og 3, skal du først have tilføjet to ekstra linjer i bilaget. Det gør du ved at klikke på det grønne plus helt ude til højre.

  1. Til at starte med vælges det nye køb og kreditnotaen under fanen Bilag. Ved købet udfyldes der automatisk et positivt beløb, som er det fulde beløb, fakturaen lyder på. Ved kreditnotaen står beløbet i minus, fordi det er penge du har til gode.

    I dette eksempel har vi brugt skabelonen Kreditnota fra leverandør til at bogføre kreditnotaen. Hvis man har oprettet kreditnotaen direkte inde på det tidligere køb, er det købet, man skal vælge i kassekladden. Det tidligere køb vil nemlig stå som overbetalt, fordi der er tilknyttet en kreditnota, som endnu ikke er registreret betalt.

  2. Vælg den beholdning, du betaler resten af den nye regning med, fx 55000 Bank.
  3. Beløbet fra kreditnotaen fratrækkes det nye køb, og der skal altså kun betales 1.200 kr. Bemærk, at beløbet skal skrives med minus foran, så balancen på bilaget bliver 0.

Klik på Bogfør kassekladde, og både kreditnotaen og købet vil stå som betalt og afsluttet.

Tips & bonusinfo

  • Har du solgt noget til en kunde, men samtidig købt noget af dem? Se, hvordan du modregner et salg med et køb her
  • Har du lavet en samlet betaling for flere regninger til den samme leverandør? Se, hvordan du registrerer en samlet betaling her
  • Har du ikke bogført kreditnotaen endnu? Så se hvordan du gør her
Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram