Et stykke arbejde er udført, og timer skal faktureres. For alt for mange virksomheder kan det være svært, fordi der ikke er tilstrækkeligt styr på de aftaler, der er lavet med kunderne – både, når det kommer til større projekter og mindre ændringer og opgaver. Og det bliver ikke bedre af, at der ofte arbejdes i mange forskellige systemer, som taler dårligt sammen.
Ofte har virksomheder én platform til timeregistrering, en anden til opgavehåndtering og en tredje til projektstyring. Det har fået os til at spekulere:
- Hvorfor ikke samle funktionerne i én samlet platform med direkte integration til de selvstændiges regnskab Dinero?
- Hvorfor ikke være i stand til at gemme kundens accept af de helt små ændringer eller store projekter og sikre, at kunden aldrig mere stiller spørgsmål til en faktura?
- Hvorfor ikke tilbyde medarbejderne en nem og overskuelig platform til timeregistrering, så alle timer registreres?
Spørgsmålene kombineret med 20 års erfaring i konsulentbranchen har ført til, at Blue Dock udviklede den digitale platform til timeregistrering, opgavehåndtering og projektstyring, Portlr, som kan integreres direkte med Dinero.
25 procent højere faktureringsgrad
Med en direkte integration til Dinero bliver faktureringsprocessen betragteligt nemmere for brugere af Portlr. Faktureringskladden oprettes i Portlr på baggrund af timeregistreringerne og kan med ét klik sendes direkte til Dinero, hvorefter du som virksomhedsejer kan fakturere din kunde.
Når du registrerer en faktura som betalt i Dinero, sendes informationen desuden tilbage til Portlr, hvorefter fakturakladden automatisk opdateres – nemmere bliver det ikke.
Måske netop derfor oplever Portlrs kunder en stigning i faktureringsgraden efter bare kort tids brug. Én af disse kunder er Systemgruppen, der arbejder med IT-Drift og hosting. På mindre end tre måneder med Portlr har de oplevet, at deres faktureringsgrad steg med 25 procent.
Det er muligt, fordi medarbejderne nemmere løbende kan registrere tid, fordi lederen aldrig er i tvivl om, hvad der er aftalt med kunderne, når der skal faktureres, og fordi kunderne ikke er i tvivl om, hvad de betaler for.
Hvor mange fakturérbare timer mister I?
Det kan være svært at gøre op, men undersøgelser indikerer, at der mistes 45 minutters fakturérbar tid pr. medarbejder pr. dag, hvis medarbejderen registrerer sin arbejdstid sidst på dagen i stedet for løbende. En virksomhed på 20 mand og en timeløn på 800 kroner vil, med udgangspunkt i undersøgelsen, hvert år miste cirka tre millioner kroner. Sagt på en anden måde, så arbejder I gratis i cirka 3.500 timer.
Selv for en virksomhed på fem mand løber det op i cirka 700.000 kroner om året – penge, der fjernes direkte fra bundlinjen.
Derudover skal du lægge de timer, der er brugt på mails og telefonopkald, som ikke er registreret nogen steder. Lav selv regnestykket.
Portlr elsker Dinero
For at du kan prøve fordelene ved et samlet system, tilbyder Portlr frem til 31. december 2019, at Dinero-brugere får 50 procent rabat på licensen pr. bruger gældende i 24 måneder. Det betyder, at du nu kun skal betale 99 kroner pr. måned pr. bruger. Viser det sig, at du inden tre måneder ikke har opnået den forventede øgede indtjening, får du pengene tilbage.
Opret en gratis 30 dages prøveversion på Portlr tidsregistrering og opgavesystem i dag.