Fakturering – Hvad er fakturering?

En fakturering finder sted ved et salg af en vare eller en ydelse. Fakturering vil sige, at sælger udarbejder og sender en faktura til køber. Køber kan så se på sin faktura hvor stort et beløb, der skal betales, og hvordan det skal betales.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 22/11/2021


Hvad er fakturering?

Fakturering vil i korte træk sige, at sælger i forbindelse med et salg sender en faktura til køber, som køber så betaler. Det er altid i forbindelse med salg af en vare eller en ydelse, at en fakturering finder sted.

Har du for eksempel haft besøg af en elektriker til at koble din nye opvaskemaskine til, så vil du typisk modtage en faktura fra elektrikerfirmaet efterfølgende. På din faktura kan du se, hvor meget du skal betale for ydelsen, og hvordan du kan betale den. Når du har betalt regningen, er faktureringen blevet gennemført.

Hvis der skal faktureres med større ordrer så bruger man mange gange en delfaktura, hvor at leverandøren deler leverancerne op i mindre dele.

Hvordan foregår fakturering?

Fakturering kan foregå på forskellig vis. Det kan både foregå elektronisk eller ved kontant betaling. En faktura kan sendes ud på forskellige måder, alt efter hvordan den enkelte virksomheds praksis er.

Har du besøg af en elektriker, kan det være, at du får en faktura i hånden, inden han går. Det kan også være, at du efterfølgende får sendt en faktura per mail eller med posten. Har du været ved tandlægen, kan du også få fakturaen i hånden med det samme, og du bestemmer selv, om du vil betale med det samme med kontanter eller dit Dankort, eller om du foretrækker at tage fakturaen med dig hjem og logge på Netbank for at betale.

Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvordan fakturering bliver grebet an.

Nogle virksomheder bruger også faktureringsprogrammer til at lave og udsende fakturaer. Så man slipper for en masse besværligt arbejde.

Hvordan laver du en faktura?

Hvis du som virksomhed skal lave en faktura, kan du selv sætte den op eller anvende en fakturaskabelon. Der er ingen specifikke regler for, hvordan en faktura skal se ud. Men der er regler for, hvad en faktura skal indeholde af oplysninger

  • Fakturanummer
  • Dato
  • Købers navn og adresse
  • Din virksomheds CVR-nummer, navn og adresse
  • Specifikation af varer, antal og pris
  • Momsbeløb

Fakturanummeret skal være fortløbende for at sikre, at du har styr på dine dokumenter. Når der er lavet en faktura skal der sendes en kopi til sælger og køber.

Ønsker du at læse mere om hvad en faktura skal indeholde? Så har vi skrevet et indlæg om netop dette – læs indlægget her.

Hvordan sender du en faktura?

Når du har udarbejdet en faktura, kan du sende den til kunden på forskellige måder. Du kan vælge at sende den med traditionel brevpost, vedhæfte den en e-mail eller sende den til kunden via et elektronisk betalingssystem. Det er dig som virksomhed, der afgør, hvordan du vil gribe din fakturering an.

Hvordan betaler du en faktura?

Modtager du en faktura fra en virksomhed, står det typisk angivet, hvordan du skal indbetale beløbet. Skal du betale til en bankkonto, vil kontonummeret typisk stå angivet.

Fakturering til det offentlige

Hvis du ønsker at sende en faktura til det offentlige, skal du bruge kommunens (eller hvem din kunde måtte være) EAN nummer. Med et EAN nummer, kan du sende en EAN faktura, som automatisk lander direkte i modtagerens regnskabsprogram.

Spørgsmål & svar

Hvad er fakturering?

Fakturering sker, når du, som sælger, sender en faktura til en kunde, som kunden betaler til retmæssig tid.

Hvad koster fakturering?

Det behøver ikke koste noget. Prøv Dinero, hvor du gratis kan sende ubegrænsede fakturaer, registrere bilag m.m.

Hvad hedder fakturering på engelsk?

“Invoicing” eller “billing” kan bruges på engelsk, når du ønsker at bruge et ord for det danske “fakturering”.

Hvad betyder e-fakturering?

E-fakturering er når du sender en faktura elektronisk. Langt de fleste fakturaer bliver i dagens Danmark sendt elektronisk.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram