Bemærk:
Indholdet i denne vejledning er fra tidligere kompensationsordningen og opdateres ikke længere. Har du spørgsmål omkring de nye kompensationsordninger anbefaler vi at holde øje med virksomhedsguiden.dk.
Driver du kunstnerisk virksomhed?
Så har du måske oplevet at have meget blandede indtægter, fra både din egen virksomhed, a-indkomst og b-indkomst. Det kan også betyde at du lige nu hverken kan få lønkompensation, støtte til selvstændige eller støtte til freelancere fordi du ikke i de enkelte felter overholder grænserne eller reglerne.
Det er der nu kommet en ny ordning som dækker. Vi ved allerede nu nogle vigtige ting
Krav for kunststøtte ordning
- Du må IKKE høre under en af de øvrige kompensationsordninger, for f.eks. selvstændige eller freelancere
- Du skal være professionel kunstner med væsentlig tilknytning til den danske kunstscene
- Din indtægt skal samlet set have været over 100.000 kroner, indenfor et af de seneste tre kalender år. (2017, 2018 eller 2019)
- Indtægten opgøres som den samlede a-indkomst, b-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed.
- Du skal have oplevet et tab på mindst 30% i perioden 9. marts til 8. juli for at være kvalificeret til kompensation. (Dette skal dokumenteres med aftaler, kontrakter og lignende som sandsynliggøre at man havde tjent flere penge hvis det ikke havde været for coronavirus)
- Du må ikke være dækket af andre offentlige tilskud eller være studerende med ret til at søge SU. (Efterløn og folkepension er undtaget herfra og er ok)
Kompensation
- Ordningen dækker 75% af tabt indtægt (dog maks. 23.000 pr. md) i den 4 måneder lange periode
Ansøgning for kunststøtte ordning
Ansøgningen vil ske igennem slots- og kulturstyrelsen, på deres hjemmeside.
De garanterer en behandlingstid under 3 uger, og ansøgningen vil åbne 27. april og være åben til og med 8. juni. Det er altså et rimeligt begrænset ansøgningsvindue.
Driver du ikke kunstnerisk virksomhed?
Så indbefatter ordningen ikke dig på nuværende tidspunkt, også selv du overholder kravene til en blandet indkomst over 100.000 kroner og et fald i din indtægt.
Der er stillet forslag om at udvide eller lave lignende ordning for andre med blandet indkomst. Derfor afventer vi udspil fra regeringen og folketinget, for at se om øvrige branche kan blive dækket.