Folkepension 2024 – Hvad er det?

Hvad er folkepension?

Folkepension er en månedlig indkomst, du modtager, når du har nået pensionsalderen. Det er en offentlig social ydelse til dig, der har forladt arbejdsmarkedet for at gå på pension. 

Den er sammensat af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for alle, mens tillægget varierer, alt afhængig af om du er gift/samlevende eller enlig. Satserne for folkepension kan du blive klogere på i det følgende. 

Hvornår kan du gå på folkepension?

Folkepension og alder hænger sammen. Du kan ikke få den offentlige ydelse, før du har nået en vis alder. Så hvornår kan du få folkepension? 

I 2024 kan du få den månedlige ydelse, fra og med du er fyldt 67 år. Folkepensionsalderen ændres dog løbende – og den stiger i takt med danskernes levealder. 

Det vil sige, at desto yngre du er, desto ældre skal du være, før du kan gå på pension. 

Folkepensionsalderen reguleres hvert femte år. Folkepensionsalderen er i dag så høj, at danskere får folkepension i gennemsnit 15 år. 

Du kan beregne, hvornår du kan forvente at gå på pension med beregneren her.

Hvad skal du opfylde af betingelser?

For at kunne gå på pension og få del i den offentlige ydelse skal du ikke alene have nået en vis alder. Du skal også som udgangspunkt have bopæl i Danmark og samtidig have et dansk statsborgerskab. Dog kan du have ret til fuld dansk pension under andre forudsætninger. 

Betingelserne kan du her blive klogere på. 

Udskydelse – er du ikke klar til at forlade det danske arbejdsmarked?

Vil du gerne vente med at gå på pension, kan du sagtens det. Udskydelse af folkepension er ene og alene dit eget valg. 

Udsættelse af folkepension kræver dog, at du lever op til enkelte krav:

• Du skal først og fremmest være berettiget til at modtage pensionen
• Du skal arbejde minimum 750 timer på et kalenderår
• Du skal dokumentere dit arbejde, hvis du bliver bedt om det (det får du besked om)

Udskudt folkepension kaldes også for opsat pension. Du skal sende en ansøgning om udsættelse af folkepension. 

Til det skal du bruge: 

• MitID/NemID
• Oversigt og dokumentation over indkomst i fremtiden
• Oversigt og dokumentation over samlever/ægtefælles indkomst

Satser for folkepension 2024 – så meget kan du få 

Folkepension har et grundbeløb og pensionstillæg. De to folkepensionsbeløb kan variere fra år til år, men i 2024 ser satserne sådan ud: 

FOLKEPENSION – SATSER 2024

Vil du gerne sammenligne beløbene fra sidste år med i år, kan du her se folkepension og grundbeløb for 2023. 

Der findes også særlige tillæg til folkepensionen, hvis du har brug for ekstra hjælp til økonomien. Det er eksempelvis tillæg som:

• Ældrecheck
• Varmetillæg
• Personligt tillæg
• Helbredstillæg 
• Boligstøtte 

Til tillæggene gælder en formuegrænse på 99.200 kroner i 2024. 

Hvor meget får du i folkepension som enlig? 

Din månedlige ydelse som enlig folkepensionist afhænger af, om den offentlige ydelse er din eneste indkomst. Er den det, vil en folkepension for enlige i 2024 ligge på 14.644 kroner månedligt i samlet grundbeløb og pensionstillæg 

Se satser for folkepension for enlige og meget andet på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Grundbeløbet er ens for alle, mens pensionstillægget varierer, alt efter om du er gift, samlevende eller enlig. Modtager du udelukkende den offentlige ydelse, vil du som enlig modtage den højeste folkepension.

Beregn din folkepension – sådan regner du dig frem til beløbet i 2024

Vil du gerne beregne din folkepension? Det kan være aktuelt, hvis du er ny folkepensionist, eller hvis din situation ændrer sig, og du gerne vil vide, hvad det betyder for dig. 

Du kan lave en beregning af din folkepension på borger.dk. Vær dog opmærksom på, at den folkepensionsberegning, du får vist, kun er vejledende. 

Må du arbejde ved siden af? 

Som folkepensionist må du gerne arbejde. Din pension afhænger dog af din indkomst, som kan nedsætte dit månedlige beløb, hvis du eksempelvis aktivt er en del af driften i din egen virksomhed, eller såfremt du er lønmodtager. 

Indkomstgrænserne er forskellige fra grundbeløb til pensionstillæg. 

Grundbeløbet er ens for alle. I 2023 ville dit grundbeløb blive sat ned, hvis du tjente over 359.200 kr. og helt bortfalde, hvis du tjente over 627.000 kr. Nye regler for folkepensionen betyder dog, at indkomst fra personligt arbejde ikke længere tæller med i beregningen af grundbeløbet – og derfor ikke vil blive modregnet.

Pensionstillægget varierer alt afhængig af din civilstatus. I 2024 ser grænserne for indkomst sådan her ud:

Folkepension og egen virksomhed – hvordan hænger det sammen?

Du må som pensionist gerne arbejde – og det vil sige, at du gerne må være selvstændig og få folkepension. 

Får du folkepension og har eget firma, betyder det dog, at du skal være opmærksom på ændringer, og hvorvidt du er aktiv eller passiv i driften af din virksomhed. Er du aktiv, vil det få indflydelse på dit samlede månedlige beløb, fordi det går under betegnelsen personligt arbejde. 

Ansøgning og udbetaling – hvordan ansøger du, og hvordan får du pension udbetalt?

Når du rammer pensionsalderen, skal du søge folkepension. Det er ikke en offentlig ydelse, som du automatisk får, når du rammer en vis alder. Dog behøver du ikke søge i en overgang fra førtidspension til folkepension. 

Du skal sende en ansøgning om folkepension digitalt via pensionsguiden på borger.dk. Til det skal du bruge NemID/MitID. Har du hverken det ene eller andet, skal du gå i Borgerservice for at oprette ansøgningen. 

Du kan søge om folkepension et halvt år, inden du når pensionsalderen – og du kan få ydelsen fra måneden efter, du rammer den gyldne alder. 

Hvornår falder udbetaling af folkepension?

Du får udbetalt folkepension hver måned den sidste bankdag, og den udbetales bagud. Runder du eksempelvis 67 år den 5. marts, vil du få den første udbetaling den 30. april – den sidste bankdag i den efterfølgende måned. 

I en overgang fra efterløn til folkepension vil du få ydelser hele den måned, hvor du fylder 67 år. I den måned vil du modtage efterløn og herefter overgå til pension. 

Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler din pensionsydelse. 

Skal du betale skat af folkepension?

Pension er ligesom andre ydelser og indkomster skattepligtige. Og du skal betale skat af hele ydelsen, det vil sige både grundbeløb og pensionstillæg. Det samme gælder, hvis du modtager en ældrecheck. 

Får du andre tillæg, eksempelvis helbredstillæg, personligt tillæg eller varmetillæg, skal du ikke betale skat af dem. 

Satserne for ydelsen er vist som din folkepension før skat. Din folkepension efter skat afhænger af din personlige trækprocent. 

Er du pensionist, kan du forsøde tilværelsen lidt ekstra med en indtjening, der ikke går ud over din pensionssats, hvis du arbejder i private hjem. Det gælder eksempelvis børnepasning, rengøring, madlavning, havearbejde, indkøb og lignende små opgaver for private personer. 

Beløbet må ikke overstige 12.700 kr. i 2024. 

Feriepenge – hvordan hænger det sammen med din pension?

Folkepension og feriepenge kan gå hen at blive en farlig cocktail, hvis du ikke er opmærksom.

Har du feriepenge til gode? Så er det en god idé at få dem udbetalt, inden du starter en tilværelse som pensionist. Får du dem udbetalt efter, vil de blive modregnet i din folkepension. 

Feriepenge anses som en ekstra indtægt, og derfor har de betydning for dine tillæg og din samlede pensionsydelse. Du kan blive klogere på bestillingsfrister og andre generelle regler for feriepenge og folkepension på borger.dk.

Hvad bliver ellers modregnet? 

Tidligere ville du få en modregning i din folkepension, hvis din arbejdsindtægt oversteg 359.200 kroner (2023). Dit grundbeløb ville blive nedsat med 30 % af din indtægt udover de 359.200 kroner. Det var tilfældet, hvad enten du er gift, samlevende eller enlig. 

Der er dog kommet nye regler i 2024, som gælder med tilbagevirkende kraft for 2023 også. Med de nye regler indgår indtægten fra din indkomst ved personligt arbejde ikke længere i beregningen af grundbeløbet.

Det vil sige, at uanset hvor høj din arbejdsindkomst er, vil den ikke blive modregnet i grundbeløbet for din folkepension. Så har du tjent mere end 359.200 kr. i 2023, vil du i udgangspunktet ikke få det grundbeløb, du er berettiget til jævnfør de nye regler. Det kommer dog som en merudbetaling senere.

Modregning i folkepension med ægtefæller involveret er også almindeligt. Har du en ægtefælle eller samlever, får det typisk betydning for dit pensionstillæg, mens dit grundbeløb ikke bliver påvirket. 

Arbejder din samlever/ægtefælle vil Udbetaling Danmark tage udgangspunkt i jeres samlede indkomst, når dit pensionstillæg skal beregnes. I udregningen ser de bort fra de første 54 % af din samlever eller ægtefælles indkomst. 

Det vil sige, at de 46 % af din ægtefælles indkomst medregnes i dit pensionstillæg.

Opgørelse af pension – det sker én gang om året 

Én gang om året gennemgår Udbetaling Danmark din pension for at sikre, at du har fået det rigtige beløb året før. Når de har tjekket, at du har fået den pension, du har ret til, får du et brev med resultatet af opgørelsen.

I brevet bliver du enten oplyst om:

• At du har fået det rigtige beløb
• At du har fået for lidt og har pension til gode
• At du har fået for meget og skal betale penge tilbage

Tilbagebetaling af folkepension

Vurderer Udbetaling Danmark, at du skal tilbagebetale en del af din pension, er det din pligt at tjekke oplysningerne. Er du enig i dem, betaler du blot tilbage. Men stemmer oplysningerne ikke overens med din opfattelse, skal du melde det tilbage til dem inden tilbagemeldingsfristen.

Der kommer ikke renter på beløbet, hvis du skal tilbagebetale en del af din pension. Og du skal kun betale beløb, der overstiger 249 kroner, tilbage. Du kan vælge at tilbagebetale hele beløbet på én gang, men du kan også vælge en afdragsordning, hvis du foretrækker det. 

Du betaler din pension tilbage på borger.dk.

Fra efterløn og førtidspension til folkepension – hvad er reglerne?

Går du fra efterløn til folkepension, vil dine indtægter fra efterlønnen ikke påvirke din pension. Det gælder dog kun, hvis du får udbetalt og betalt skat af alle indtægterne, inden du går over til at blive folkepensionist. 

Men hvad med fra førtidspension til folkepension? Førtidspension er for dig, der har varig nedsat arbejdsevne og ikke er i stand til at forsørge dig selv gennem et arbejde. Du kan derfor ikke få ydelsen, hvis din arbejdsevne kun er nedsat i en begrænset periode, og hvis du kan forsørge dig selv via hjælp fra behandling, aktivering og revalidering. 

Hvornår går en førtidspensionist på folkepension? Du overgår fra førtidspension til folkepension, når du når folkepensionsalderen. Det sker helt automatisk – og du skal som førtidspensionist derfor ikke ansøge om det først. 

Er du førtidspensionist, har du formentlig modtaget tillæg sammen med din førtidspension. De vil som tommelfingerregel ikke blive trukket med over i din nye tilværelse som folkepensionist. Der er dog nogle tilfælde, hvor du beholder retten til tillæggene.