Hvad er indtægt?
Når du har et arbejde, bliver du betalt en sum penge for det job, som du udfører. Det betyder, at du får tilført et beløb, og det kaldes for en indtægt. Du kan dog også modtage penge uden at arbejde. Derfor er dagpenge, kontanthjælp, SU eller andre overførselsindkomster også at regne for en indtægt.
Det vigtige med hensyn til definitionen er, at din pengebeholdning øges, således du har mulighed for at opretholde en levefod.
Som nævnt ovenfor er der forskellige former for indtægter. Helt afgørende er det, at du sædvanligvis betaler skat af din indtægt. Det gælder uanset, om du har en indtægt via en virksomhed, eller om du tjener dine penge som funktionær, studerende eller er på en overførselsindkomst.
Du skal også betale arbejdsmarkedsbidrag af indtægten. Dog er studerende på SU og overførselsindkomster fritaget denne beskatning, men det skal til retfærdighed også nævnes, at ingen af disse grupper kan nyde godt af beskæftigelsesfradraget.
En virksomheds indtægter
Når du driver en virksomhed, vil du sædvanligvis have en række af forskellige indtægter. Men du vil sikkert have en kerneindtægt, der definerer din virksomhed. Indtægten kan betegnes som virksomhedens nettoomsætning og udgøres af salgsindtægter af et givent produkt eller ydelse minus moms.
Når din virksomhed har en indtægt, skal beløbene sættes ind i resultatopgørelsen efterhånden, som de kommer ind. Du skal naturligvis betale skat af din indtægt. Det gør sig som sagt gældende for både virksomheder og privatpersoner.
Indtægter i foreninger – entreindtægter er i udgangspunktet momsfrie
Foreninger kan have indtægter på forskellige måder. Nogle vil være skattepligtige, mens andre vil være skattefrie. Det afhænger primært af typen af forening (og dermed indirekte de indtægter, de må forventes at have).
En forening er:
- Skattepligtig, hvis den fungerer som nærings- eller forretningsvirksomhed
- Skattefri, hvis den er almennyttig eller almenvelgørende
Almennyttige og almenvelgørende foreninger kan også være momsfritaget, ligesom salget i forbindelse med foreningens velgørende aktiviteter også kan være det – fx salg af mad og drikke i forbindelse med et stævne.
Entreindtægter fra fx sports- og idrætsarrangementer (med amatører) er i udgangspunktet momsfritaget – men der er flere undtagelser. Hvis en forening har indtægter via tilskud eller gaver, er de typisk også regnskabspligtige.
Er du i tvivl om, hvordan indtægter og udgifter skal opstilles i et foreningsregnskab? Vi gennemgår regler for foreningsregnskaber – bl.a. kontoplan og årsbudget – i et andet blogindlæg, hvor du får svar på det hele.
Du kan med Dinero nemt og hurtigt lave dit foreningsregnskab, selvom du ikke kender til regnskabsreglerne. Du får adgang til de mest relevante værktøjer og funktioner. Regnskab til foreninger bliver nemt som aldrig før.
Indtægt og omkostning
Indtægten er forbundet med omkostning. På den måde forstået, at du skal trække udgifterne fra indtægten for at finde ud af, om du står tilbage med overskud eller underskud. Det gør sig ikke kun gældende for en virksomhed.
Samme princip kan bruges af privatpersoner, når de skal finde ud af, om deres indtægt står mål med deres omkostninger. Hvis en privatpersons samlede udgifter er større end indtægten, vil det ende med et underskud – og det samme vil naturligvis gøre sig gældende for en virksomhed. Optimalt skal du øge indtægten og minimere udgifterne.
Vi er afhængige af, at der skabes indtægt
Men ikke kun virksomheder og privatpersoner har en indtægt. Det har den danske stat også. Men hvor kommer de fra? De kommer hovedsageligt fra skatter og afgifter og udgør på den måde hele Danmarks husholdningsbudget.
Du kan blot kaste et blik på finansloven, som netop handler om, hvordan staten skal fordele og bruge de penge, som den årligt får ind via skatter og afgifter.
Derfor er du også afhængig af, at der skabes arbejdspladser, hvor hver enkelt person betaler en skat til samfundet. På den måde får vi råd til sygehuse, skoler og andet.
Læs også om passiv indtægt