Hvad er AI?
AI er automatisering af opgaver, der tidligere krævede et menneske – og teknologien bygger på matematik og logik. AI står for Artificial Intelligence og kaldes på dansk for kunstig intelligens. KI bruges nogle gange som forkortelse, men ofte bruges AI også på dansk.
Kunstig intelligens kan bruges til rigtig mange ting. AI-modeller bruges især til at øge effektiviteten, automatisere opgaver og finde innovative løsninger og sammenhænge, der ikke var tydelige før.
AI kan med andre ord efterligne abstrakt tænkning, mønstergenkendelse, analyse og meget andet, der tidligere var unikt for den menneskelige intelligens.
Vi kender til alle arbejdsprocesserne, men det er ikke altid, vi ved, hvordan en AI-model kommer frem til det endelige resultat. Det er blandt andet også derfor, EU har vedtaget AI Act, så vi stiller de rette krav til både anvendelsen samt etik og moral.
I denne video fokuserer vi som sagt på dig, som er iværksætter eller driver en mindre virksomhed og ikke selv driver dit eget AI-system. Du bruger sandsynligvis ChatGPT, Midjourney, NotebookLM eller et lignende værktøj hvor du ikke behandler sensitiv data som personfølsomme oplysninger, kundedata mv. De hører alle under minimal risiko.
Hvordan fungerer et AI-system?
Der er mange forskellige AI-systemer og -løsninger, og de kan have ret forskellige risikoprofiler, selvom processen er meget lig hinanden. Men selvom der ofte er tale om en meget kompleks proces, kan det helt simpelt typisk brydes ned i fire trin:
- Analysere af store mængder data
- Identificering og påvisning af mønstre ved hjælp af algoritmer
- Udførelse af opgaver
- Læring og forbedring af ydeevnen
Det er især det sidste trin, der er kilden til AI’s store succes. I starten var AI-systemer og -løsninger sjældent gode, men takket være læring og optimering er de langsomt blevet bedre og bedre, så de nu virkelig skaber værdi.
Der er mange underopgaver og processer både i og imellem de enkelte trin
Eksempler på brug af AI i dag
Kunstig intelligens er en del af de fleste menneskers hverdag på en eller anden måde. Nogle bruger det meget, mens andre stadig er ved at blive bekendt med mulighederne.
- Diagnosticering af patenter
- Ruteplanlægning
- Stemmeassistenter (Siri, Alexa og Google Assistant)
- Selvkørende biler
- Produktion og redigering af indhold
- Koordinering og styring af robotter (på fx fabrikker)
- Robotter, der kan udføre simple og komplicerede opgaver
- Chatbots
- Notetagning og sammenfatning af indhold (til fx studerende)
- Oversættelse af indhold
- Risikoanalyse i fx forsikringsselskaber og banker
- Ansigtsgenkendelse
- Kvalitetskontrol
Det er både store og små opgaver, kunstig intelligens hjælper med i dag, og der kommer kun flere muligheder med AI i fremtiden. Det er dog meget forskelligt, hvordan teknologien bruges af både virksomheder og privatpersoner.
I Dinero bruger vi fx AI til at gøre din bogføring meget nemmere. Vi bruger det både generelt i forbindelse med automatisk bogføring samt specifikt i Assistenten, der kommer med bogføringsforslag til dig.
Der er i princippet ingen begrænsninger på, hvad AI kan bruges til i fremtiden. I dag kan det assistere med masseovervågning, kategorisere og manipulere udvalgte grupper baseret på fx deres etnicitet eller politiske overbevisning, men det har dog været forbudt i EU siden d. 2. februar 2025.
Download tjekliste – brug af data i offentlige AI-værktøjer
Det er vigtigt at skelne mellem offentlige og ikke-offentlige informationer (data) – især når det kommer til AI og AI-forordningen. Derfor har vi lavet en praktisk tjekliste, du nemt kan bruge i en travl hverdag.
Du tilmelder dig samtidig Dineros nyhedsbrev, som du altid kan afmelde med et enkelt klik. Tjeklisten er vejledende og skal ikke ses som juridisk rådgivning.
Tjeklisten består af konkrete eksempler, hvor du kan få svar på, om det er okay at bruge data i et AI-værktøj samt årsagen til dette. De er opdelt i rød, gul og grøn – ligesom et trafiklys.
AI’s påvirkning af samfundet og potentielle etiske problemer
Lad os først og fremmest starte ud med at sige, at AI i sig selv ikke er et problem eller farligt. Men det kan potentielt bruges til at manipulere og overvåge udvalgte grupper, hvilket er en trussel mod grundlæggende menneskerettigheder.
Hvis vi ser på, hvordan AI påvirker vores samfund, kan det måske være svært at se ved første øjekast, da meget foregår i det skjulte – hvilket på ingen måde skal forstås negativt. Det mest synlige er chatbots, selvkørende biler og ruteplanlægning.
Automatiseringen og optimering af arbejdsprocesser er med til at øge produktiviteten mange steder, hvilket helt naturligt gør det muligt at nå mere på kortere tid. Det betyder også, at mennesker kan fokusere på mere komplicerede ting, nu hvor rugbrødsarbejdet klares af AI.
AI kan fx frigive tid til læger og andet sundhedspersonale ved at hjælpe med diagnosticering og behandling samt analysering af røntgen- og scanningsbilleder hurtigere (og mere korrekt), end et menneske kan.
Potentielle etiske problemer og uhensigtsmæssigheder med AI:
- Algoritmer kan indeholde uheldige bias
- Behandling og deling af personfølsomme oplysninger
- Jobtyper forsvinder eller forandres
- Manglende indsigt i, hvordan modeller når frem til et resultat
Frygten for at miste ens arbejde til AI fylder mere og mere, efterhånden som teknologien udbredes og forbedres. Nogle jobtyper vil helt forsvinde, mens andre vil forandres radikalt. Der kommer dog også nye job og muligheder til, men det kræver ofte (efter)uddannelse.
Hvad er fremtiden for AI?
Der er ingen tvivl om, at AI kun bliver mere og mere udbredt. Det betyder også, at vi er nødt til at have fælles regler for teknologien – hvilket vi får med AI-forordningen.
Bidrager til udbredelsen af AI:
- Mere data
- Kraftigere computere
- Stærkere algoritmer
- Forbedret teknologi
Lige nu er AI ikke for alle. Det skal forstås på den måde, at der er stor forskel på, hvordan og hvor meget vi bruger teknologien. Men efterhånden som vi bliver mere bekendt med teknologien og mulighederne – og den generelle AI literacy stiger – vil det også være med til at sætte fart på udbredelsen.
Hvis vi tænker bare få år tilbage, var AI stadig ret nyt, og mulighederne var relativt begrænsede. Der er sket meget på kort tid, og udviklingen ser ikke ud til at stoppe – tværtimod kommer vi nok til at se en eksponentiel vækst.
Udviklingen og omfanget af AI i fremtiden vil blandt andet afhænge af politiske beslutninger om begrænsninger (som AI Act), teknologiske udviklinger og samfundets accept og tiltro til teknologien og de forskellige løsninger, der er nu, samt dem der kommer i fremtiden.
Der stilles med EU’s AI Act allerede krav til virksomheder, der udvikler og/eller bruger AI-løsninger. Systemer med uacceptabel risiko (fx systemer til social scoring og ansigtsgenkendelse) er allerede ulovlige, og der stilles krav til alle AI-modeller fremadrettet.
Oftest stillede spørgsmål
AI bygger på matematik og logik, og teknologien automatiserer opgaver, der tidligere krævede et menneske – og løser dem på kort tid.
AI-modeller bruges især til at øge effektiviteten, automatisere opgaver og finde innovative løsninger og sammenhænge, der ikke var tydelige før.
Det er vigtigt, at vi forholder os til anvendelse, etik og moral, da vi ikke altid ved, hvordan en AI-model er kommet frem til en løsning. Det er blandt andet derfor, at EU har vedtaget AI Act.
AI betyder Artificial Intelligence og kaldes på dansk for Kunstig Intelligens (KI).
AI kan øge effektiviteten, automatisere opgaver og finde innovative løsninger og sammenhænge, der ikke var tydelige før.
AI står for Artificial Intelligence, hvilket vi på dansk kalder for Kunstig Intelligens (KI).