Årsregnskabsloven

Årsregnskabsloven forkortes ÅRL og er et regelsæt for udarbejdelse af årsregnskabet for virksomheder og foreninger.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 20/12/2021


Afsnit i årsregnskabsloven

Hvad er årsregnskabsloven?

Loven giver virksomheder og foreninger en række regler for, hvordan de skal lave deres årsregnskab. Årsregnskabsloven blev indført i 1983 og har siden hjulpet til at give et retvisende billede af virksomheders økonomiske situation.

Som minimum skal virksomheder udarbejde et årsregnskab, der viser alle årets økonomiske aktiviteter og tager temperaturen på virksomhedens økonomi. Det sker gennem en række bestemmelser for udførelsen.

Hvem er omfattet af årsregnskabsloven?

Alle danske erhvervsdrivende virksomheder er underlagt loven om årsregnskab. Både store og små virksomheder skal altså leve op til kravene for udførelsen af deres årsregnskab.

Dog har loven forskellige krav til forskellige typer virksomheder. De afhænger nemlig af virksomhedens størrelse.

Danske virksomheder deles op efter regnskabsklasser, der løber fra A til D. A dækker over mindre virksomheder – fx enkeltmandsvirksomheder, og D er de større virksomheder – fx børsnoterede aktieselskaber.

Jo større virksomhed og regnskabsklasse, jo strammere er kravene.

Hvad siger årsregnskabsloven?

Når du laver et årsregnskab eller aflægger en årsrapport, har loven ti konkrete forudsætninger, der skal være i orden.

De grundlæggende forudsætninger er:

Klarhed – regnskab eller rapport skal være overskuelig og utvetydig.

Substans – realitet frem for formalitet. Indholdet skal være reelt.

Væsentlighed – kun væsentlige informationer skal indgå i rapport eller regnskab.

Going concern – her forklarer virksomheden, at de forventer, at driften fortsætter mindst et år efter balancedagen.

Neutralitet – alle forhold skal angives ud fra et objektivt synspunkt og må ikke være manipulerede.

Periodisering – uanset tidspunkt for betaling skal værdiændringer eller transaktioner medregnes på det givne tidspunkt. Kravet kan droppes, hvis det gør regnskabet mere retvisende.

Konsistens – beregningsmetoder skal være ens gennem i regnskabet, men kan droppes, hvis det gør billedet mere retvisende.

Bruttoprincippet – aktiver og passivers værdi skal vurderes hver for sig. Samtidig skal indtægter og udgifter behandles enkeltvist.

Formel kontinuitet – det foregående regnskabsårs ultimobalance skal stemme med det pågældende regnskabsårs primobalance.

Reel kontinuitet – metoderne til at lave regnskabet skal følge samme linje fra år til år, så udviklingen i virksomheden kan sammenlignes.

Årsregnskabslovens primære bestemmelse

I loven er generalklausulen den primære bestemmelse. Det betyder, at årsregnskabet først og fremmest skal give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske status – også selvom det betyder, at de grundlæggende bestemmelser i loven så fraviges..

Det er altså lovens største krav, og det betyder, at andre krav skal fraviges, hvis det giver et mere retvisende billede af den økonomiske situation i virksomheden.

Afviger årsregnskabet fra en eller flere af de grundlæggende forudsætninger, skal det nævnes i regnskab og rapport. Find en revisor, som kan hjælpe dig, hvis du ikke allerede har en.

Spørgsmål & svar

Hvad er årsregnskabsloven?

Det er angivet i årsregnskabsloven, hvordan ejere af virksomheder skal lave et årsregnskab. Det afhænger blandt andet af, hvilken type virksomhed du har.

Hvem er omfattet af årsregnskabsloven?

Alle danske virksomheder er omfattet. De forskellige regler i årsregnskabsloven gælder for små og store virksomheder.

Er der undtagelser i årsregnskabsloven?

Ja. Blandt andet har enkeltmandsvirksomheder fx ikke pligt til at indsende årsrapport.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram