Skift regnskabsprogram til Dinero - vi flytter dit regnskab HELT GRATIS - Læs mere her
X

Opret gratis konto

Tilbage til regnskabsordbogen Sidst opdateret: 10/09/2018

Årsregnskabsloven

Årsregnskabsloven forkortes ÅRL og er et regelsæt for udarbejdelse af årsregnskabet for virksomheder og foreninger.

Hvad er årsregnskabsloven?

Med årsregnskabsloven får virksomheder og foreninger en række regler for, hvordan de skal aflægge deres årsregnskab. Årsregnskabsloven blev indført i 1983 og har siden da været en måde at få virksomheder til at give et retvisende billede af deres økonomiske situation på.

Som minimum skal virksomheder nemlig ifølge loven udarbejde et årsregnskab, der viser alle årets økonomiske aktiviteter. Og årsregnskabet tager derfor temperaturen på virksomhedens økonomi gennem en række bestemmelser for udførelsen fra årsregnskabslovens side.

Hvem er omfattet af årsregnskabsloven?

Alle danske erhvervsdrivende virksomheder er underlagt loven om årsregnskab. Det vil sige, at både store og små virksomheder skal opfylde kravene for udførelsen af deres årsregnskab.

Dog har loven forskellige krav til forskellige typer virksomheder. Kravene afhænger nemlig af virksomhedens størrelse. Danske virksomheder inddeles efter regnskabsklasser, der løber fra A til D. A dækker over mindre virksomheder – eksempelvis enkeltmandsvirksomheder – mens D er betegnelsen for større virksomheder. For eksempel børsnoterede aktieselskaber.

Des større virksomhed og regnskabsklasse, desto strammere er kravene til udførelsen af årsregnskabet.

Hvad siger årsregnskabsloven helt grundlæggende?

Når du udarbejder et årsregnskab eller aflægger en årsrapport, har årsregnskabsloven 10 helt konkrete forudsætninger, der grundlæggende skal være i orden. De grundlæggende forudsætninger er:

Klarhed – regnskab eller rapport skal være overskuelig og utvetydig.

Substans – realitet frem for formalitet. Indholdet skal være reelt.

Væsentlighed – kun væsentlige informationer skal indgå i rapport eller regnskab.

Going concern – her forklarer virksomheden, at driften forventes fortsat mindst et år efter balancedagen.

Neutralitet – alle forhold skal angives ud fra et objektivt synspunkt og må derfor ikke fremstå manipuleret.

Periodisering – uanset tidspunkt for betaling skal værdiændringer eller andre transaktioner medregnes på det givne tidspunkt. Kravet kan fraviges, hvis det gør regnskabet mere retvisende.

Konsistens – beregningsmetoder skal være ens gennem hele regnskabet, men kan fraviges, hvis det betyder, at billedet bliver mere retvisende.

Bruttoprincippet – aktiver og passivers værdi skal vurderes hver for sig. Samtidig skal indtægter og udgifter behandles enkeltvis.

Formel kontinuitet – det foregående regnskabsårs ultimobalance skal stemme overens med det pågældende regnskabsårs primobalance.

Reel kontinuitet – udarbejdelsesmetoderne i regnskabet skal følge samme linje fra år til år, så der bliver en reel mulighed for at sammenligne udviklingen i virksomheden.

Årsregnskabslovens primære bestemmelse

I årsregnskabsloven er generalklausulen den primære bestemmelse. Det betyder, at årsregnskabet først og fremmest skal fremvise et retvisende billede af virksomhedens økonomiske status – også selvom det betyder, at de grundlæggende bestemmelser i loven da fraviges.

Det er altså lovens altdominerende krav, og det betyder, at andre krav skal fraviges, hvis det giver et mere retvisende billede af den økonomiske situation i virksomheden. Afviger årsregnskabet fra en eller flere af de grundlæggende forudsætninger, skal det italesættes i regnskab og rapport.

  • Var denne artikel nyttig?
  • JaNej

Gør som andre virksomheder!

Få en Dinero konto og få styr på dit regnskab - det er helt gratis og uden binding