Hvad er en regnskabsklasse?
Virksomheder bliver delt op i regnskabsklasser for at gøre det klart, hvilke regler for regnskab som gælder for den enkelte virksomhed. I Danmark opererer vi med regnskabsklasserne A, B, C og D. De mindste virksomheder hører under regnskabsklassen A, mens de største hører under regnskabsklassen D.
En virksomhed kan rykke henholdsvis op eller ned i regnskabsklasserne, hvis størrelseskravet ændrer sig. Det er også regnskabsklassen, der er afgørende for, om en virksomhed er forpligtet til at aktivere sine udviklingsomkostninger eller ej.
Hvem hører til i de forskellige klasser?
Det er den enkelte virksomheds størrelse, der afgør, om virksomheden bliver placeret i den ene eller den anden virksomhedsklasse. Der er forskellige krav til omfanget af virksomhedernes regnskabsaflæggelse, afhængigt af hvilken klasse som den enkelte virksomhed er placeret i.
Kravene er strengest til de virksomheder, der tilhører regnskabsklassen D, mens reglerne er mindst omfangsrige for de virksomheder, der tilhører regnskabsklasse A.
De fleste foreninger hører under regnskabsklasse A eller B. Det afhænger af størrelsen på foreningen.
Virksomheder i regnskabsklasse A
Denne klasse omfatter de helt små virksomheder som eksempelvis enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber. Kendetegnende for alle virksomheder i regnskabsklasse A er, at de hæfter personligt for deres virksomhed. Der er ingen krav om minimumsstørrelse for denne gruppe af virksomheder. Det eneste kriterium er, at der er tale om personlig hæftelse.
Virksomheder i regnskabsklasse B
Denne klasse omfatter virksomheder, der har en begrænset hæftelse. Det kan for eksempel være anpartsselskaber, aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde eller andre virksomheder, der er kendetegnet ved at være underlagt en begrænset hæftelse. Virksomheder i regnskabsklassen B bliver inddelt i henholdsvis mikro B og små B.
Virksomheder i regnskabsklasse C
Denne klasse omfatter alle de virksomheder, der ikke hører under de to foregående regnskabsklasser, og som ej heller er hverken børsnoterede eller statslige aktieselskaber. Der er en inddeling af regnskabsklassen C i henholdsvis mellemstore og store virksomheder.
Virksomheder i regnskabsklasse D
Den sidste klasse omfatter børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Uanset hvor små eller store disse selskaber må være, hører denne type altid under regnskabsklasse D.
Krav til regnskabsaflæggelse
Når en virksomhed skal udarbejde sit årsregnskab, har det betydning, hvilken regnskabsklasse, som virksomheden tilhører. Det er nemlig regnskabsklassen, som afgør, hvor strenge krav og hvor omfattende årsregnskabet skal være.
De virksomheder, der er mindst strenge krav til, er dem, der tilhører regnskabsklassen A. Helt anderledes ser det ud for de virksomheder, der hører under regnskabsklasse D. De er nemlig underlagt en række strenge krav for, hvordan de skal aflægge årsregnskab.
Virksomheder i klasse A vil i mange tilfælde kunne udarbejde årsregnskabet selv, mens virksomheder i regnskabsklassen D vil have brug for professionel hjælp fra en kyndig revisor.
A | Personligt drevne virksomheder samt virksomheder omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder mv.
| |
B | Små virksomheder (B-mikro ej beskrevet) | – Balancesum 0-44 M – Nettoomsætning 0-89 M – Antal ansatte 0-50 M
|
C | Mellemstore virksomheder | – Balancesum >44 M – Nettoomsætning >89 M – Antal ansatte >50 M
|
D | Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber | – Alle uanset størrelse |