Sidst opdateret 27/05/2024
Læsetid: 2 min.

Brugtmoms

Brugtmoms kan med andre ord kaldes for moms på brugte varer. Hvis du videresælger brugte varer som eksempelvis brugte biler, kan du vælge at betale brugtmoms frem for almindelig moms. Brugtmoms skal ikke beregnes ud fra salgsprisen på den vare, som du sælger videre, men derimod alene ud fra den avance eller fortjeneste, du indkasserer.

I Dinero kan du sagtens bogføre dine indkøb og salg på brugtmoms-ordningen, vi har lavet en vejledning netop til det.

Hvad er brugtmoms?

Moms er et begreb, som vi alle før eller siden er stødt på. Brugtmoms er derimod mindre anvendt, og det er det ganske simpelt fordi, det kun er aktuelt, når du sælger brugte varer videre. Videresalg af biler og motorcykler er et godt eksempel på, hvornår brugtmomsen bliver sat i spil.

Du er aldrig forpligtet til at anvende brugtmoms. Det står dig altid frit for, om du vil følge de almindelige momsregler eller brugtmoms-ordningen, men da reglen om brugtmomsen giver din virksomhed en økonomisk fordel, vil det være den mest gunstige løsning.

hvad er brugtmoms

Hvad er formålet med brugtmoms?

Hele ideen med brugtmoms er at undgå dobbeltbeskatning. Når der bliver handlet med en brugt vare, er der allerede betalt moms én gang. Nemlig da varen var spritny og blev handlet med i første omgang. Her blev der betalt moms af hele salgsprisen på varen.

For at undgå at der bliver betalt fuld moms på den samme vare flere gange, har en forhandler af brugte varer mulighed for at følge brugtmoms-ordningen og kun betale moms af den fortjeneste, som han eller hun har ved videresalg af den pågældende vare – og altså ikke af den samlede salgspris.

Hvad går brugtmoms-ordningen ud på?

Du kan anvende ordningen i alle EU-lande, og det er vigtigt at huske på, at det skal være angivet i salgsfakturaen, hvis du vælger at sælge eksempelvis en brugt bil efter brugtmoms-ordningen. Som tidligere nævnt vil momsen under normale omstændigheder blive beregnet ud fra den samlede salgspris, men når der er tale om brugtmomsen, skal momsen udelukkende beregnes ud fra den avance, som du som forhandler opnår ved salget.

Kun videreforhandlere kan anvende brugtmoms-ordningen, og med den særlige ordning følger der også særlige krav til både regnskab og faktura. Lever du ikke op til de gældende krav, kommer du til at betale moms af hele salgsprisen.

Hvad kendetegner en brugt vare?

For at en vare kan videresælges med brugtmoms, skal den kunne defineres som brugt. Og her tænkes der ikke på brugt som i traditionel forstand. En brugt vare kan sagtens være levende eller for den sags skyld aldrig være taget i brug. Når vi taler om brugtmoms, er det afgørende element, om varen tidligere er blevet solgt med fuld moms. Altså om den tidligere har indgået i en handel, hvor der blev betalt moms af den fulde salgspris.

Sælger du brugte biler til andre lande, skal du være opmærksom på, at der er forskel på, hvornår en bil bliver betragtet som brugt. I Danmark er bilen brugt, når den ikke længere er ny, men i andre lande kan den f.eks være minimum 6 måneder gammel og have kørt minimum 6.000 kilometer for at blive set som brugt.

Hvis du vil læse mere om hvordan man beregner brugtmoms med Dinero, læs mere her.

Sådan bogfører du brugtmoms ved køb.

Del denne artikel

  • Del på Facebook
  • Del på Linkedin
  • Del på X
  • Kopier link

I Dinero kan du sagtens bogføre dine indkøb og salg på brugtmoms-ordningen, vi har lavet en vejledning netop til det.

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram