Handelsvirksomhed

Hvad er en handelsvirksomhed?

Der findes flere forskellige typer af virksomheder. Overordnet set er der: handelsvirksomheder, servicevirksomheder og produktionsvirksomheder. 

Handelsvirksomheder er virksomheder, der ikke selv producerer deres varer. De køber dem derimod med henblik på at sælge varen igen. Handelsvirksomheden fungerer enten som et mellemled mellem produktionsvirksomheden og forbrugeren eller mellem produktionsvirksomheden og andre virksomheder.

Overordnet set findes der to typer af handelsvirksomheder: 

• Engrosvirksomheder: Sælger varer, ofte i store partier, til andre virksomheder.
• Detailvirksomheder: Handler i mindre partier, sælger til kunder og forbrugere.

Skal en handelsvirksomhed lave regnskab?

Ligesom andre virksomhedstyper skal en handelsvirksomhed også lave et regnskab. Normalt vil du løbende bogføre et driftsregnskab for at holde styr på økonomien. Dette regnskab vil i sidste ende blive brugt som grundlag for både årsregnskab og skatteregnskab.

Er virksomheden momsregistreret, skal der også laves et momsregnskab. Dette gøres typisk i forbindelse med det almindelige driftsregnskab.

Årsregnskabet giver en status af din virksomheds indtægter, udgifter og formue og giver et overordnet billede af, hvordan økonomien ser ud i virksomheden. Det skal udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Det kan variere, hvad dit regnskab præcist skal indeholde. Som udgangspunkt skal det dog indeholde:

·         Resultatopgørelse (enten artsopdelt eller funktionelt)

·         Balance

·         Kontoplan

Har du flere spørgsmål, kan du besøge virksomhedsguiden.dk.

Sådan ser en værdikæde ud for en handelsvirksomhed

En værdikæde anvendes til at beskrive din virksomhed og dens aktiviteter. Selvom værdikæder oprindeligt blev brugt om produktionsvirksomheder, kan de også bruges om handelsvirksomheder. Det kan være nødvendigt at tilpasse sin værdikæde afhængigt af virksomheden.

En værdikæde tegner et overordnet billede af din virksomhed, og aktiviteterne inddeles i primære aktiviteter og støtteaktiviteter.

I en værdikæde i en handelsvirksomhed er de primære aktiviteter ofte inddelt i:

• Indkøb og lager: Dækker over indkøb af varer, varemodtagelse, lagerstyring, statusoptælling mv.
• Marketing: Dækker over priser, promotion og branding af virksomheden/varen.
• Salg og service: Dækker over sælgerstyring, uddannelse af salgspersonale, kundeservice, transport og logistik.

Sådan kan en forsyningskæde se ud i en handelsvirksomhed

En forsyningskæde eller supply chain – som den også er kendt som – bruges til at beskrive og dokumentere varens vej fra produktion til forbrugeren. Det første led i kæden vil typisk være, at produktet produceres, og forbrugeren vil typisk være det sidste led. Som oftest fungerer en handelsvirksomhed som et led mellem fabrikkens produktion og forbrugerens modtagelse af produktet.

En forsyningskæde kan se meget forskellig ud fra virksomhed til virksomhed. Dette er et eksempel på en forsyningskæde for en vare:

Fabrik → Engrosvirksomhed → Kundebutikker → Slutforbruger

Hvad er distributionskanaler for en handelsvirksomhed?

Flere virksomheder, der producerer varer, sælger dem ikke selv direkte til slutforbrugerne. Derimod benytter de ofte distributionskanaler såsom distributører, grossister, detailhandlere, salgsagenter eller online-netværk til at videreformidle deres produkt. Og dermed bruger producenterne distributionskanaler til at sælge deres produkt eller få det leveret til slutproducenten.

Organisationsdiagram i en handelsvirksomhed – hvordan kan det hjælpe dig?

Et organisationsdiagram er et redskab, der kan hjælp dig til at overskueliggøre ansvarsområder. Med et organisationsdiagram bliver det tydeliggjort, hvem der har ansvar for diverse funktioner i en virksomhed. Det viser også, hvordan ansvarsområderne er delt ud, og hvordan kommandovejene (referencen) ser ud.

Hvordan et organisationsdiagram skal se ud, afhænger meget af din virksomhed. Det kan nemlig udarbejdes på mange forskellige måder, alt efter hvad der passer ind i virksomheden. Ofte vil virksomheden dog have en ledelse øverst og kan eventuelt have ansvarlige for de forskellige afdelinger af virksomheden, fx salg og marketing, indkøb, lager mv. 

Hvad er bruttofortjeneste for en handelsvirksomhed?

Bruttofortjenesten er det beløb, der er tilbage af din omsætning, efter dine omkostninger er trukket fra. Når du driver en handelsvirksomhed, har du eksempelvis omkostninger til indkøb af varer.

Et eksempel på bruttofortjeneste for en handelsvirksomhed kunne se sådan ud: Du driver en tøjbutik, som køber varerne af en producent. Derefter sælger du varerne igen i din butik. De penge, som du tjener på dette salg – efter omkostninger til indkøb er trukket fra – er din bruttofortjeneste.

Du skal anvende en kontoplan i din handelsvirksomhed

En kontoplan kan hjælpe dig med at føre dit regnskab og holde et overblik over økonomien. Kontoplanen indeholder en oversigt over de konti, som din virksomhed bruger. Det kan eksempelvis være løn, telefoni, husleje og meget andet.

Når du skal lave dit årsregnskab, gør kontoplanen arbejdet lettere, da du har en oversigt over alle de konti, som din virksomhed bruger. Du kan også bruge kontoplanen i løbet af året, når du skal beregne, hvor meget skat og moms du skal betale.

Du kan lave et resultatbudget i din handelsvirksomhed

Et resultatbudget i en handelsvirksomhed er en opgørelse af virksomhedens forventede driftsresultat – fordelt på indtjenings- og omkostningskategorier. Derudover kan du også bruge resultatbudgettet til løbende at følge op på din økonomi.

Ligesom når du opstiller andre budgetter, laver du et skøn over, hvor mange indtægter og udgifter du forventer, der vil være i virksomheden.

Du skal lave en resultatopgørelse i din handelsvirksomhed

I din handelsvirksomhed skal du også lave en resultatopgørelse. Det er en opgørelse over virksomhedens omkostninger og omsætning for en periode (ofte et regnskabsår).

Du kan enten lave en artsopdelt resultatopgørelse eller en funktionsopdelt resultatopgørelse. Mange handelsvirksomheder vælger dog at bruge den artsopdelte resultatopgørelse, fordi den artsopdelte resultatopgørelse både kategoriserer de indtægter og udgifter, som din virksomhed har haft, efter arten (fx vareforbrug og løn).

En artsopdelt resultatopgørelse kategoriserer omkostninger og indtægter efter, hvilken form for omkostning det er. Nogle af de arter, som du kan opdele i, kan være vareforbrug, løn eller husleje.

I en funktionsopdelt resultatopgørelse skal du kategorisere omkostninger efter funktion. Nogle af de funktioner, som du kan opdele din resultatopgørelse i, kan være: salgsomkostninger, administrationsomkostninger osv.

Du kan eksempelvis sætte din artsopdelte resultatopgørelse op sådan: 

Du skal lave en balance i en handelsvirksomhed

Du skal også lave en balance i din virksomhed. Balancen har til formål at opgøre aktiver og passiver i din virksomhed. Aktiver er værdier, som virksomheden ejer, og passiver er noget, som virksomheden skylder væk.

Du kan vælge at stille din balance op på to forskellige måder:

·         Kontoform: Her står egenkapitalen først, og derefter står hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser

·         Beretningsform: Her står den kortfristede gæld først, derefter langfristet gæld og endelig egenkapitalen.

Hvilke nøgletal er vigtige i en handelsvirksomhed?

Nøgletal hjælper dig til at få et billede af, hvordan virksomhedens økonomiske situation er, og hvordan den udvikler sig. Derfor er nøgletal et vigtigt redskab til at finde ud af, om virksomheden udvikler sig i en positiv eller negativ retning.

Vi vil i de følgende afsnit forklare dig, hvilke nøgletal der er vigtige at forholde sig til i en handelsvirksomhed.

Hvilke variable omkostninger er der i en handelsvirksomhed?

Variable omkostninger er de omkostninger, der ikke er faste. De vil derfor variere fra måned til måned. Der findes mange forskellige former for variable omkostninger. Nogle af de variable omkostninger, der kan være i en handelsvirksomhed, findes blandt andet i forbindelse med salg og indkøb.

Hvis du eksempelvis har en webshop, hvor du sender varerne hjem til kunderne, benytter du dig af fragt. Her vil dine månedlige udgifter til fragt variere, alt efter hvor mange varer du sender den måned. Udgiften til fragt varierer derfor efter, hvor meget du sælger.

Disse kapacitetsomkostninger er der i en handelsvirksomhed

Kapacitetsomkostninger er de omkostninger, du har til driften af din virksomhed. Nogle af de kapacitetsomkostninger, du kan have i en handelsvirksomhed, er løn til dit faste personale, leje af lokaler og inventar. I nogle tilfælde kaldes kapacitetsomkostninger også faste omkostninger – altså omkostninger, som du har fast hver måned.

Det kan du bruge bidragskalkulationer til i din handelsvirksomhed

Bidragskalkulationer hjælper dig med at beregne dækningsbidraget. Dækningsbidraget er en måde, hvorpå du kan beregne, hvor mange penge din virksomhed har tjent på en vare eller ydelse, efter de variable omkostninger er trukket fra.

Formlen for beregning af dækningsbidraget er: omsætning – variable omkostninger = dækningsbidrag.

Med en bidragskalkulation beregner du varens variable omkostninger. Det tager udgangspunkt i varens indkøbspris. Oven i indkøbsprisen skal du lægge andre omkostninger, du kan have i forbindelse med at købe varen, eksempelvis emballage. Der kan også være omkostninger til fragt, som skal medregnes. Fælles for disse omkostninger er, at de er variable.

Når du har lagt alle de omkostninger sammen, som du har i forbindelse med køb af varen, har du varens variable pris, og du kan nu udregne dækningsbidraget.

Det fortæller indtjeningsevnen om din handelsvirksomhed

Indtjeningsevne fortæller, hvor meget af din omsætning der ender som overskud. Det er et af de parametre, der kan hjælpe dig med at se, hvordan den økonomiske situation er i virksomheden. Indtjeningsevnen er særligt interessant at se på, fordi den fortæller, hvor meget du reelt tjener, frem for hvor meget du omsætter for.

Disse lagertyper er der i en handelsvirksomhed

Handelsvirksomheder har ofte kun et lager af færdigvarer. Altså de varer, som virksomheden handler med. En produktionsvirksomhed kan derimod have et lager af både råvarer og et lager af varer under fremstilling.

Fælles for handelsvirksomheder er, at de typisk har et varelager, som de bruger. Ofte er det et stort lagerlokale, og i andre tilfælde er der ikke noget lager udover det, der står på hylderne i butikken.

Hvad er forskellen på en servicevirksomhed og en handelsvirksomhed?

Modsat produktions- og handelsvirksomheder så sælger servicevirksomheder ikke en vare, men derimod en service. En service kan være alt fra murerarbejde til en hårklipning og mange andre forskellige serviceydelser. Den offentlige sektor i Danmark består eksempelvis af rigtig mange servicevirksomheder som blandt andet skoler, politi og sygehuse. 

En servicevirksomhed har ikke en produktion som en produktionsvirksomhed og indkøber heller ikke varer som en handelsvirksomhed. De lever derimod af at sælge deres servicer til private forbrugere eller virksomheder.

Hvad er forskellen på en produktionsvirksomhed og en handelsvirksomhed?

Mens handelsvirksomhederne indkøber varerne og sælger dem videre, så står en produktionsvirksomhed selv for at producere varerne. En produktionsvirksomhed har altså egenproduktion og producerer selv de varer, som de så sælger videre til andre virksomheder eller private forbrugere.

En af de markante forskelle på en handelsvirksomhed og produktionsvirksomhed er, at handelsvirksomheder ikke har deres egen produktion. Oftest vil handelsvirksomheden derimod købe varen af en produktionsvirksomhed og derefter sælge den videre til private forbrugere eller andre virksomheder. 

Hvad er forskellen på en handelsvirksomhed og detailvirksomhed?

Handelsvirksomheder kan opdeles i to kategorier: engrosvirksomheder og detailvirksomheder. En engrosvirksomhed køber et stort antal varer ind, som de så sælger videre til andre virksomheder. Og forskellen er altså, at du sælger til andre virksomheder i stedet for til private forbrugere.

En detailvirksomhed er en handelsvirksomhed, der sælger til private forbrugere frem for til andre virksomheder. De har ikke selv produceret varerne, men har fx købt dem af en engrosvirksomhed eller produktionsvirksomhed.

Danske handelsvirksomheder

I Danmark findes der et væld af forskellige handelsvirksomheder. De findes i mange forskellige størrelser, og mens nogle er store og internationale med mange butikker, findes der også mange mindre handelsvirksomheder.

I listen nedenfor ser du eksempler på danske handelsvirksomheder:

• Coop Trading
• Stark Group
• T. Hansen Gruppen
• Neas Energy
• PWT Holding
• Monjasa
• Semco Maritime

Hvad er en B2B-handelsvirksomhed?

Når vi taler om handelsvirksomheder, dækker det ikke kun over virksomheder, der sælger direkte til forbrugerne. Der findes også B2B-handelsvirksomheder – altså virksomheder, der sælger til andre virksomheder som eksempelvis detailvirksomheder. De virksomheder kaldes engrosvirksomheder.

Engrosvirksomheder køber typisk et stort lager for derefter at videresælge varerne til andre virksomheder.

I Danmark findes der mange forskellige B2B-handelsvirksomheder. Eksempler på danske B2B-handelsvirksomheder er: Sanistål, SuperGros, Brdr. Dahl og A&O Johansen.

Oftest stillede spørgsmål