Detailvirksomhed

En detailvirksomhed sælger varer til private forbrugere. Virksomheden indkøber ofte mindre partier ved en engrosvirksomhed, der sælger til andre virksomheder. Engrosvirksomheden er detailvirksomhedens modsætning, men begge betegnes som en handelsvirksomhed. JYSK er eksempelvis en detailvirksomhed, som sælger møbler og tilbehør til din bolig.

  • Læsetid: 5 min.

  • Sidst opdateret 08/04/2022

Der er mange detailvirksomheder, som styrer deres regnskab gennem Dinero. Se alle fordelene ved Dinero Regnskabsprogram for butikker. Gennem integrationer til dit POS, kan du automatisere din bogføring.

Hvad er en detailvirksomhed?

En detailvirksomhed handler med private forbrugere. Den køber sine varer hos grossister og videresælger dem til private forbrugere. 

Når du står i supermarkedet, handler du med en detailvirksomhed, som har fået varer leveret fra en engrosvirksomhed, men som nu sælger dem videre til dig som privat forbruger. 

Handelsvirksomheder – hvad er det? 

Du kan hurtigt komme til at forveksle en handelsvirksomhed og en detailvirksomhed med hinanden. Men der er forskel på handelsvirksomheder og detailvirksomheder. 

Virksomheder inddeles i typer alt afhængigt af, hvordan og hvad de sælger. En handelsvirksomhed producerer ikke selv sine varer – den indkøber dem for at videresælge dem. På den måde er virksomheden et led mellem produktionsvirksomhederne og andre virksomheder eller forbrugere. 

Handelsvirksomheder kan inddeles i to kategorier:

Kend forskel på detail- og engrosvirksomheder 

Den grundlæggende forskel på en engros- og detailforretning er, at engrosvirksomheder handler med andre virksomheder, mens detailvirksomheder handler med private forbrugere. 

Engrosvirksomheder er grossister, mens detailvirksomheder eksempelvis er tøjbutikker, supermarkeder og byggemarkeder. 

Sådan fungerer en detailvirksomhed i praksis 

Skal du købe en gryde, kan du gå i Imerco, der er et klassisk eksempel på en detailvirksomhed, der ikke producerer sine varer selv eller handler med andre virksomheder. 

Imerco køber gryder, tallerkener, skåle, lysestager og andet isenkram hjem i større partier for at sælge det videre til dig som privatkunde. De har indkøbt deres varer fra en engrosvirksomhed, som handler i større partier med Imerco og andre virksomheder. 

Åbningstider for butikker med detailsalg 

Der er regler for, hvornår butikker med detailsalg må holde åbent, og hvornår de skal holde lukket. Disse regler står beskrevet i lukkeloven.

Her er der regler om, at butikker med detailsalg må holde åbent alle ugens dage, men skal holde lukket på helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag, samt efter kl 15.00 på nytårsaftensdag.

Der findes dog følgende undtagelser hertil:

  • Dagligvarebutikker med en omsætning på under 38,1 mio. kr. må gerne holde åbent på de ovenstående dage, hvis de har en revisorerklæring
  • Dagligvarebutikker med en omsætning på under 16,4 mio. kr. må gerne holde åbent på ovenstående dage, uden at have en revisorerklæring. 

Eksempler på detailvirksomheder i Danmark 

JYSK, LEGO, Imerco og Pandora er blot eksempler på nogle af de største detailvirksomheder i Danmark. LEGO er dog lidt en joker i feltet, da de i virkeligheden snarere er en produktionsvirksomhed. De producerer deres egne produkter og sælger dem videre, men de driver samtidig deres egne butikker, hvorfra de handler med private forbrugere. 

Danmarks største detailvirksomheder har stor succes med at indkøbe varer og videresælge dem til forbrugere, der ønsker at købe alt fra sengetøj til isenkram og smykker. 

Danske detailvirksomheder klarer sig godt og har tre placeringer blandt verdens 250 største detailvirksomheder. Salling Group er Danmarks største detailvirksomhed. 

Værdikæde i en detailvirksomhed

Det kan være en god idé at lave en værdikædeanalyse i en detailvirksomhed. Værdikæden for en detailvirksomhed siger noget om virksomheden og de aktiviteter, der er i den. En detailvirksomheds værdikæde giver på den måde et overblik over hele virksomheden. 

En værdikæde for en detailvirksomhed er typisk inddelt i aktiviteter. De primære aktiviteter ser ofte sådan ud: 

  • Indkøb og lager: Aktiviteter, der har at gøre med blandt andet vareindkøb og varemodtagelse, lagerstyring og statusoptælling.  
  • Markedsføring: Aktiviteter, der har at gøre med reklamer, promotion og branding af varer og virksomhed. 
  • Salg og service: Aktiviteter, der har at gøre med kundeservice, dygtiggørelse af salgsmedarbejdere, transport og logistik. 

Oftest stillede spørgsmål

En detailvirksomhed adskiller sig fra en engrosvirksomhed ved at sælge indkøbte varer til private kunder. En engrosvirksomhed sælger derimod varer til andre virksomheder.

Der findes mange forskellige detailvirksomheder i Danmark. Blandt de mest kendte er LEGO, Pandora, JYSK og Imerco.

En detailvirksomhed køber varer fra en grossistvirksomhed og sælger dem videre til private forbrugere. Det er en type af handelsvirksomhed, der ikke producerer sine varer selv.

Var denne artikel nyttig?

Relaterede ord

Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Detailvirksomhed

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram