Når du skriver dine faktura i Dinero, kan du ganske enkelt også lave en
følgeseddel, det er nemlig med i vores faktura modul.
Hvad er en følgeseddel?
Når du modtager en vare med posten, vil der typisk følge en følgeseddel med. Heri kan du se, hvad pakken, som du har modtaget, indeholder. En følgeseddel kan også i nogle tilfælde indeholde information om øvrige produkter, som du har bestilt ved den samme leverandør. Så kan du følge med i, hvilke leverancer der stadig mangler at blive leveret til dig eller din virksomhed.
Hvornår bliver følgesedler brugt?
Følgesedlen følger leverancen. Køber du en vare i en butik og tager den med hjem, får du ikke en følgeseddel. Men bliver den leveret på den ene eller den anden måde, så vil der følge en følgeseddel med varen.
En følgeseddel giver dig mulighed for at se, hvad en pakke indeholder, inden du åbner den. Kan du ikke godkende produktet på følgesedlen, kan du vælge at lade være at åbne pakken.
Hvad er forskellen på en følgeseddel og en faktura?
Følgesedlen indeholder typisk ikke priser. Det gør en faktura. En faktura knytter sig altid til betalingen for en vare. Det gør en følgeseddel ikke. En følgeseddel har en helt anden funktion end en faktura. Den følger med en vare, for at den kan blive identificeret. En faktura følger med for at inddrive betaling eller for at informere om, at en betaling er blevet gennemført.
Køber du eksempelvis tøj på nettet, som skal leveres hjem til dig selv, så vil du typisk modtage både en faktura og en følgeseddel. Når du har lavet en bestilling over nettet, er første trin i processen, at du modtager en ordrebekræftelse. Her kan du se, hvad du har bestilt, hvad det koster, og hvornår du kan forvente at få dine varer leveret.
Næste trin i processen er, at du måske får tilsendt en faktura per mail. Det er for at informere dig om, at pengene for det indkøbte tøj nu er blevet trukket på din konto, og at varen er på vej til dig. Når varen så bliver leveret hjem til dig, vil følgesedlen følge pakken.
Hvad er en ordrebekræftelse?
Formålet med en ordrebekræftelse er at bekræfte din ordre. Du får den sædvanligvis tilsendt umiddelbart efter, at du har lavet en bestilling på nettet. Den bekræfter dig i og er din dokumentation for, at du netop har afgivet en ordre. Du kan i din ordrebekræftelse se, hvilke varer du har købt. Du kan også se prisen for varerne og den forventede leveringstid.
Følgesedlen, fakturaen og ordrebekræftelsen har hver sin selvstændige funktion og kan ikke erstatte hinanden.
Spørgsmål & svar
Hvad skal en følgeseddel indholde? Der er ingen krav til en følgeseddel – det skal mere ses som en service fra virksomheden du har bestilt en pakke af.
Sådan laver du følgesedler i Dinero