Hvad er kvantitativ værdiansættelse?
I modsætning til den kvalitative værdiansættelse, der giver dig en indikation på en rettigheds værdi på en skala, handler kvantitativ værdiansættelse om at finde ud af, hvor meget eksempelvis en given rettighed eller en virksomhed er værd i kroner og ører.
Det kan nemlig være forbundet med udfordringer at værdiansætte både en rettighed og en virksomhed. Da disse kan udgøre forskellige værdier alt afhængigt af øjnene, der ser.
Derfor er det vigtigt, at du har et eller flere værktøjer og metoder, som du kan bruge, når du skal lave en værdiansættelse. På den måde er der nemlig størst mulighed for, at de involverede parter når frem til en pris, som er fair. Du kan fx lave en regnskabsanalyse for at finde alle relevante nøgletal.
Hvordan foretager du en værdiansættelse?
En værdiansættelse skal foretages af professionelle folk, som har viden om den disciplin. Det er både med til at sikre dig som sælger den bedste pris – ligesom du kan være sikker på, at alle elementer tages med i betragtning, så du sikres det bedste grundlag for en succesfuld handel.
Tre metoder til kvantitativ værdiansættelse
Helt overordnet findes der tre forskellige metoder, som kan tages i brug, når du ønsker at foretage en kvantitativ værdiansættelse. Det er ikke sådan, at den ene metode udelukker den anden. Så du vil sikkert også kunne bruge mere end én af dem, når du skal i gang med at lave værdiansættelsen. Der findes også andre metoder som eksempelvis optionsmetoden, der ofte er en krydsning mellem de tre nedenstående metoder.
Omkostningsmetoden
Hvis du har et aktiv, som du ønsker at sælge, skal det naturligvis værdiansættes. Hvis du benytter dig af omkostningsmetoden – eller køber gør det – ønsker han eller hun naturligvis ikke at betale mere for aktivet, end det vil koste vedkommende selv at producere det fra bunden. Hvis vi taler om rettigheder – for eksempel varemærker – er denne metode dog svær at anvende i praksis. Det ses nemlig, at rettigheder kan have en så særegen natur, at de ikke bare kan erstattes.
Indkomstmetoden
Når det gælder værdiansættelse af rettigheder, gøres der i langt højere grad brug af indkomstmetoden. Her er tankegangen, at en eventuel køber ikke vil give mere for rettigheden, end den kan generere i indkomst. Her skal der selvfølgelig tages hensyn til en række af faktorer blandt andet rettighedens forventede levetid og diskonteringsrenten, som kan fortælle dig noget om, hvad en fremtidig betaling er værd for dig i dag.
Markedsmetoden
Hvad angår markedsmetoden, er der her taget hensyn til, at du kan sammenligne rettigheden eller aktivet ud fra et gældende og reguleret marked. Igen er denne metode kun sjældent anvendt, når det gælder værdiansættelse af rettigheder. Fordi det er forbundet med store udfordringer at gennemskue markedet for disse. Men pointen er, at du skal sammenligne med andre og lignende handler. Så du dermed hypotetisk kunne nå frem til en gældende pris på din rettighed eller aktiv.