Hvad er en værdiansættelsesmetode?
Værdiansættelsesmetode handler om hvor meget er din virksomhed værd? Det kan nogle gange være svært at sætte en pris på, da det afhænger af mange forskellige variabler. Hvoraf nogle kan være subjektive, mens andre igen kan have en objektiv natur. I forhold til det subjektive kriterium kan der være tale om virksomhedsejerens (følelsesmæssige) tilknytning til selve virksomheden. Imens et objektivt kriterium kan findes i eksempelvis årsregnskabet.
Men da målet – uanset om det er køb eller salg af en virksomhed – er at finde en fair markedspris. Så kan du benytte dig af en række af forskellige værdiansættelsesmetoder, som kan give dig en indikation på virksomhedens reelle værdi.
Hvis du ikke kender dine eller andres nøgletal, kan du finde dem ved at lave en regnskabsanalyse.
De kvalitative værdiansættelsesmetoder
Hvis du gør brug af den kvalitative værdiansættelsesmetode, vil du typisk være interesseret i at værdiansætte et patent, et varemærke eller et design. En kvalitativ værdiansættelsesmetode vil typisk præsentere dig for en score på en skala. Som giver dig en indikation på den pågældende værdi, som du gerne vil undersøge.
Der er i øvrigt tale om en intern værdiansættelsesmetode, som er udarbejdet med henblik på, at du skal blive bedre rustet til at træffe beslutninger af strategisk art. Patent- og Varemærkestyrelsen har udviklet IP Evaluering, som er specielt udviklet, hvis du ønsker at handle med rettigheder.
De kvantitative værdiansættelsesmetoder
Som vi var inde på i starten af denne artikel kan en rettighed have flere forskellige værdier afhængigt af øjnene, der ser. Værdien for ejeren, for køberen og værdiansættelsen til fair value – altså den pris – som en virksomhed vil betale for rettigheden i et objektivt marked.
Det er vigtigt, at værdiansættelsen er af høj kvalitet, så du sikres den bedste indtjening og/eller den bedste handel. Herunder kan du læse om de tre kvantitative værdiansættelsesmetoder, som fagpersoner typisk vil benytte sig af. Der er ikke en af dem, der er den rigtige. Hvilken du skal bruge, afhænger af din situation.
Markedsmetoden
Hvis du benytter dig af markedsbaserede metode, kan du sammenligne din rettighed eller virksomhed med andre lignende. På den måde kan du få et overblik over, hvordan forhold a la dine værdiansættes andre steder. Det kan dog være besværligt at anvende denne metode, da i forhold til rettigheder og varemærker. Hvor det er lettere, hvis du skal værdiansætte en virksomhed.
Indkomstmetoden
I stedet kan du benytte dig af indkomstmetoden, der giver dig et fingerpeg om, hvad rettigheden har af økonomiske muligheder i fremtiden. Her frigør du dig fra at skulle sammenligne med andre og bruger kræfter på, hvad præcist din rettighed har af potentiale.
Omkostningsmetoden
Omkostningsmetoden bruges sjældent i forbindelse med rettigheder eller immaterielle rettigheder. Her er ideen, at rettigheden ikke vil være mere værd, end det vil koste en potentiel køber selv at fremstille rettigheden. Den omkostning kan du blandt andet regne ud ved hjælp af replacement cost metoden, men det skal nævnes, at immaterielle rettigheder kan være af en sådan karakter, at det er næsten umuligt at nå frem til et tal. Igen er det nemmere at bruge metoden til en virksomhed – der dog også kan have rettigheder og / eller varemærker.
DCF-metoden
En anden metode til værdiansættelse er DCF-modellen. DCF står for “Discounted Cash Flow”, og kan på dansk bedst oversættes til: diskonteret pengestrøm.
Metoden til DCF-værdiansættelsen baseres på indkomst, hvor værdien af eksempelvis virksomheden eller et aktiv gøres op som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige frie pengestrømme.