Regnskabsanalyse – en komplet analyse af virksomheders regnskab
Med en grundig regnskabsanalyse får du et komplet overblik over virksomhedens økonomi og soliditet. Den kan du bl.a. bruge til at beregne en virksomheds værdi eller spotte svage punkter i regnskabet, hvor der er behov for et større fokus. I vores gennemgang har vi samlet alle de vigtige tal med formler, og du finder en komplet skabelon til regnskabsanalyse sidst i indlægget, så du hurtigt kan analysere virksomhedens regnskab.
-
Udgivet 31/05/2023
-
Læsetid: 14 min.
-
Lasse Hansen - Content Manager, Dinero
Hvad er en regnskabsanalyse?
En regnskabsanalyse er en gennemgang og beregning af de vigtigste nøgletal i virksomhedens regnskab. Analysen giver et komplet overblik over økonomien, så du giver dig selv de bedste rammer for at skabe vækst og øget værdi eller investere klogt.
Med andre ord giver en regnskabsanalyse dig vigtige indsigter, der er fundamentet for at kunne træffe de rigtige beslutninger, fastsætte realistiske mål og lave handlingsplaner, der sikrer en positiv udvikling og vækst.
Formålet er at få et samlet overblik over de vigtigste økonomiske nøgletal. Du kan også bruge analysen til at måle udviklingen i virksomheden, så du kan se, om virksomheden udvikler sig i en positiv retning eller ej. Den kan også bruges til at tjekke en kommende kundes finansielle situation, hvis denne fx ønsker kredit.
En regnskabsanalyse indeholder typisk én eller flere af disse overordnede ting:
- Rentabilitet
- Indtjeningsevne
- Soliditets og likviditetsgrad
Senere i indlægget gennemgår vi de vigtigste nøgletal, du bør have med i din regnskabsanalyse, og vi har lavet en Excel-skabelon, du kan downloade og bruge i din virksomhed eller til at analysere en konkurrent.
Hvad er forskellen på en intern og ekstern regnskabsanalyse?
Forskellen på et internt og eksternt regnskab er, om det bliver offentliggjort eller ej. Der er som regel også forskel på, hvad de indeholder. Derfor kan du lave forskellige regnskabsanalyser med de to former for regnskaber.
Det eksterne regnskab kender du typisk som årsrapporten. Det er den, der bruges til at lave den eksterne regnskabsanalyse ud fra. Den skal give et retvisende billede af virksomhedens økonomi og finansielle position. Da den er offentlig tilgængelig, vil der ikke være fuld gennemsigtighed, og den vil typisk orientere om det store billede snarere end på detailniveau.
Et internt regnskab kaldes som regel for det interne årsregnskab. Det går typisk mere i dybden med de forskellige nøgletal, så det er muligt at lave en langt mere dybdegående regnskabsanalyse med et internt regnskab sammenlignet med et eksternt.
Det interne kan opstilles meget mere frit end det eksterne, da det ikke skal følge fx årsregnskabsloven. Selvom det interne er fortroligt og alene tilgængeligt for virksomheden selv, kan fx banken eller andre stakeholdere også anmode om at se det for at vurdere fx virksomhedens kreditværdighed.
Hvordan laver man en regnskabsanalyse?
Indtil videre har vi overordnet beskrevet, hvad en regnskabsanalyse er. I dette og de kommende afsnit fortæller vi dig, hvor du finder de vigtige nøgletal, og hvordan du egentlig laver en regnskabsanalyse.
Vi kigger på hovedelementerne i en regnskabsanalyse, og hvad de vigtige nøgletal egentlig fortæller om virksomhedens finansielle situation.
Analysen kan laves på mange måder, men bør altid inkludere ting som afkastnings- og overskudsgrad, vækstrater og omsætningshastigheder.
De vigtigste nøgletal i en regnskabsanalyse
En regnskabsanalyse er et godt fundament for en grundig virksomhedsbedømmelse. Nedenfor kan du se en oversigt over vigtige kategorier og de specifikke nøgletal i dem. Under tabellen gennemgår vi de enkelte kategorier og nøgletal hver for sig.
| Kategorier | Nøgletal | Her finder du dem |
| Indtjeningsevne | – Overskudsgrad
– Egenkapitalforrentning
– Afkastningsgrad | Resultatopgørelsen |
| Omsætningshastigheder | – Aktiver
– Varedebitor
– Varebeholdning | Resultatopgørelsen |
| Gældsdækning | – Forrentning af gæld | Resultatopgørelsen |
| | |
| Pengestrøm | – Likvide midler fra daglig drift | Pengestrømsopgørelsen |
| | |
| Umiddelbar likviditet | – Virksomhedens øjeblikkelige betalingsevne | Balancen |
| Likviditet | – Likviditetsgrad | Balancen |
| Kapitalstruktur/Risiko | – Forholdet mellem egen- og fremmedkapital | Balancen |
I de følgende afsnit kan du blive klogere på hvert enkelt nøgletal, samt hvordan du beregner dem. Vi har samlet formler til alle, så du hurtigt kan komme i gang med din regnskabsanalyse.
Indtjeningsevne – evnen til at skabe indtægter ud over omkostningerne
En analyse af virksomhedens indtjeningsevne viser, hvor god den er til at genere et overskud af omsætningen – eller med andre ord viser indtjeningsevnen, hvor stor en del af omsætningen der er overskud.
Du skal bruge flere nøgletal for at kunne lave din analyse af indtjeningsevnen. Men bare rolig, du skal ikke ud og lave de store beregninger – du skal nemlig kun beregne tre nøgletal for at finde den relative profitabilitet.
Nedenfor gennemgår vi kort de tre forskellige nøgletal, og hvad du egentlig kan bruge resultatet til i din regnskabsanalyse.
Overskudsgraden kaldes også for EBIT-margin, og den beregnes som en procentsats. Det giver dig et billede af, hvor meget af din omsætning, der rent faktisk ender med at blive til overskud – altså hvor meget af din omsætning, der er fortjeneste, når driftsomkostningerne er trukket fra.
Som du kan se, beregnes overskudsgraden grundlæggende ved at tage resultatet af den primære drift og dividere med nettoomsætningen.
Hvis en virksomhed har haft en periode på 4-5 år med en høj overskudsgrad viser det, at den er god til at holde omkostningerne nede. Det er dog vigtigt at huske på, at en god overskudsgrad i én branche godt kan være en dårlig overskudsgrad i en anden – det kan variere meget fra branche til branche
Vi har lavet en praktisk beregner til overskudsgrad, så du nemt og hurtigt kan beregne det vigtige nøgletal til din regnskabsanalyse. Du finder den ved at klikke på linket.
Egenkapitalforrentning fortæller, hvordan indskudt kapital forrentes. Sammen med andre nøgletal i en rentabilitetsanalyse fortæller den noget om, hvor effektiv virksomheden er i forhold til økonomien.
Til at beregne forrentningen af egenkapitalen skal vi altså bruge årets resultatet før skat og egenkapitalen. Vi ganger til sidst med 100 for at få nøgletallet i procent.
Tallet for egenkapitalforrentningen bør være større end tallet for afkastningsgrad – som du kan læse mere om i næste afsnit. Et lavere tal vil nemlig typisk betyde, at virksomheden taber penge på dens fremmedkapitalforpligtelser (fx lån eller anden type gæld).
Hvis tallet for forrentningen er højere end afkastningsgraden, betyder det som regel, at virksomheden får mere ud af fremmedkapitalen (fx et virksomhedslån), end det koster at låne pengene.
Afkastningsgraden viser, hvor meget overskud en investering har givet i forhold til den kapital, der er indskudt i den. Det kan bruges på tværs af brancher i en regnskabsanalyse til at sammenligne virksomheder i forhold til, hvor gode deres investeringer er.
Resultat før renter kaldes også for resultat af primær drift – det er blot to ord for det samme. “Aktiver” i formlen er gennemsnittet af aktiverne i virksomheden.
Det er umuligt at sige, hvad en god afkastningsgrad er. Det afhænger af fx branchen, alderen på virksomheden og virksomhedens generelle investeringsplaner. Som tommelfingerregel bør den dog være højere end markedsrenten.
Vi har lavet en beregner til afkastningsgrad, så du nemt kan beregne tallet og bruge det i din regnskabsanalyse.
Omsætningshastigheder – hvor god virksomheden er til at udnytte sine aktiver
Helt grundlæggende viser de forskellige omsætningshastigheder, hvor effektiv virksomheden er til at udnytte sine aktiver. Der er forskellige omsætningshastigheder i virksomheders regnskaber, og derfor skal du kigge på dem allesammen, når du laver din regnskabsanalyse.
Jeg gennemgår de tre omsætningshastigheder mere dybdegående nedenfor. Her finder du formler og beregnere, så du hurtigt og nemt kan få nøgletallene til din regnskabsanalyse.
Aktivernes omsætningshastighed er et centralt nøgletal i en regnskabsanalyse. Det giver et præcist billede af, hvor god virksomheden er til at omsætte sine varer ud fra de aktiver, der er på lageret.
Du skal altså tage din nettoomsætning og dividere med aktivernes samlede værdi for at finde aktivernes omsætningshastighed.
Varedebitors omsætningshastighed fortæller dig, hvor hurtigt en virksomheds varedebitorer er til at betale det, de skylder. Nøgletallet vil være højt, hvis de er hurtige til at betale deres tilgodehavender. Det skyldes, at kredittiden i sådanne tilfælde er lav.
Du tager altså nettoomsætningen og dividerer med antallet af varedebitorer. Lad os sige, at omsætningshastigheden udregnes til at være 8. Det betyder, at varedebitorerne samlet har haft 1,5 måneds kredit (12 mdr. / 8 = 1,5 mdr.).
Vi har lavet en beregner til varedebitors omsætningshastighed, så du hurtigt kan beregne det vigtige nøgletal til din regnskabsanalyse.
Varebeholdningens omsætningshastighed kaldes også for varelagerets omsætningshastighed. Nøgletallet fortæller, hvor mange gange en virksomheds lager bliver omsat på et år.
Du kan bruge ovenstående formel til at beregne omsætningshastigheden for virksomhedens totale varelager samt for en enkelt vare/varegruppe på et år. Hvis du vil gøre det for en enkelt vare, skal du selvfølgelig kun bruge vareforbruget og værdien for denne ene vare.
Du vil optimalt set gerne have så høj en omsætningshastighed som muligt. Der kan dog være stor forskel fra branche til branche. Du vil som virksomhed altid gerne have en vare på lager, men du vil samtidig ikke have en kæmpe volumen liggende i lang tid.
Hvis tallet fx er 0,5, betyder det, at du kun omsætter halvdelen af lageret på et år – og dermed har mange penge bundet i varelageret sammenlignet med vareforbruget. Hvis dit nøgletal i stedet er fx 7,4, betyder det omvendt, at du sælger dine varer 7,4 gange på et år.
Gældsdækning – virksomhedens evne til at overholde rentebetalinger
Du kan blive klogere på en virksomheds evne til at overholde rentebetalinger til kreditorerne ved at kigge på dens gældsdækning.
Her kigger du på, om indtjeningen er høj nok til at dække de finansielle omkostninger, virksomheden eventuelt måtte have. Det kaldes også at forrente gælden.
Denne del af regnskabsanalysen er især relevant, når det handler om kredit – både hvis du overvejer at give en kunde kredit eller selv ønsker kredit. De to nøgletal for gældsdækning er næsten identiske – der er dog en lille forskel i, hvad de fortæller dig.
“Resultat af primær drift” er resultatet fra resultatopgørelsen, og den tager udgangspunkt i indtægter og udgifter, når de er faktureret. “Pengestrøm fra driftsaktiviteter” er faktiske pengestrømme for den regelmæssige drift, og den tager udgangspunkt i, hvornår pengene skifter hænder.
Du vil gerne have så højt et nøgletal for gældsdækning som muligt. Virksomheden har nemlig lettere ved at overholde sine rentebetalinger til kreditorerne, jo højere nøgletallet er.
Pengestrøm – overblik over penge ind og ud af virksomheden
Ved at inkludere en pengestrømsopgørelse i din regnskabsanalyse får du et mere komplet billede af virksomhedens cash flow. Du kan også se virksomhedens evne til at generere likvide midler ud fra den daglige drift over en given periode. Det kan du gøre på to måder:
Den første beregning fortæller os, hvor stor en andel af virksomhedens omsætning, der generer likvide midler. Jo højere værdien er, jo bedre er virksomhedens evne til at generere kontanter fra salg.
Den anden beregning fortæller os, hvor effektiv virksomheden er til at generere kontanter fra sine aktiver. Jo højere værdien er, jo bedre er virksomhedens evne til at generere kontanter fra aktiverne.
Likviditet og umiddelbar likviditet beskriver den økonomiske tilstand i virksomheden
Det er godt for en virksomhed at have en høj grad af likviditet. Derfor vil du i udgangspunktet også gerne have et så højt nøgletal som muligt. Men hvis du har en rigtig stor likviditet, bør du overveje, om du ikke får en bedre forrentning ved fx at investere end bare lade dem stå på din bankkonto.
Du kan beregne to forskellige nøgletal – likviditet og umiddelbar likviditet.
Likviditetsgraden giver typisk det mest retvisende billede af likviditeten sammenlignet med den umiddelbare likviditet – hvis virksomheden er i normal drift. Du kan beregne likviditetsgraden på to forskellige måder.
Den første udregning har fokus på de aktiver og fordringer, som hurtigt kan konverteres til kontanter. Den måler med andre ord virksomhedens evne til at betale sine kortfristede forpligtelser, uden at skulle sælge lager. Du får med beregningen et konservativt estimat af likviditeten, da den kun inkluderer de aktiver, der nemmest kan omsættes til kontanter.
Den næste er mere bred og inkluderer alle omsætningsaktiver (nuværende aktiver) – fx likvide midler, kortfristede fordringer og lager. Beregningen er mindre konservativ en den første, da vi antager, at virksomheden er i stand til at omsætte alle kortfristede aktiver til kontanter for at betale de kortfristede forpligtelser.
Nøgletal for den umiddelbare likviditet bruges i regnskabsanalyser til at sige noget om, hvordan en virksomheds betalingsevne er i form af likvide midler – kontanter (kasse, giro og bank) samt omsætningsværdipapirer. Du kan beregne det på flere måder.
Der er særligt én ting, du skal være opmærksom på, når du beregner nøgletallene for den umiddelbare likviditet. Balancetallene er deres ultimo værdier – hvor mange andre i regnskabsanalysen er gennemsnittet af primo og ultimo.
Den første udregning viser os virksomhedens evne til at betale sin kortfristede gæld ved hjælp af likvid beholdning og værdipapirer – altså de mest likvide aktiver. Jo højere værdien er, jo bedre er virksomhedens evne til at betale dens kortfristede gæld med likvide midler.
Den anden fortæller os, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der er dækket af likvide midler og værdipapirer. Igen gælder det, at jo højere værdien er, jo større er den likvide buffer i forhold til omsætningen.
Den sidste udregning fortæller os, hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver, der består af likvide midler og værdipapirer. Jo højere tallet er, jo større er den likvide buffer i forhold til de samlede aktiver umiddelbart.
Kapitalstruktur og vurdering af den finansielle risiko af en virksomhed
Kort sagt beskriver en virksomheds kapitalstruktur forholdet mellem egenkapital og fremmedkapitalen i virksomheden. Det er et vigtigt parameter, når vi skal lave en vurdering af den finansielle risiko.
Kapitalstruktur er et meget omfangsrigt emne, men vi kigger i denne gennemgang kun på nedenstående tre nøgletal ifm. forholdet mellem egen- og fremmedkapital i virksomheden.
Første udregning fortæller os, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er finansieret af egenkapitalen. Den næste fortæller os, hvor meget den samlede gæld i virksomheden er sammenlignet med egenkapitalen, mens den sidste fortæller os det samme – bare kun for den langfristede gæld.
Samlet gæld inkluderer kortfristet gæld, langfristet gæld, hensættelser og minoritetsinteresser.
Forholdet mellem egenkapital og samlede aktiver kaldes også for egenkapitalandel og soliditetsgrad. Den fortæller os noget om, hvor stor en procentdel af virksomhedens kapital, den kan tåle at tabe, inden fremmedkapitalen påvirkes – altså forholdet mellem den del, der er finansieret af ejeren selv, og den del, der er finansieret af långivere.
Regnskabsanalyse og værdiansættelse
Du skal bruge flere nøgletal for at kunne lave en værdiansættelse af en virksomhed. Ved først at lave en regnskabsanalyse har du alle relevante nøgletal, du skal bruge til at lave en sandsynlig værdiansættelse.
Ligesom der findes forskellige måder at lave en regnskabsanalyse på, er der også forskellige værdiansættelsesmetoder. Overordnet set kan du enten lave en multipel eller relativ værdiansættelse. Forskellen er, om du tager udgangspunkt i markedsprisen for virksomheden eller relative priser.
Jo flere variabler og nøgletal du har med, jo bedre er det muligt at ramme med din værdiansættelse. Husk også at se på fremtidige nøgletal – hvis det er muligt. Er der en forventning om, at vigtige nøgletal vil ændre sig markant, skal du have det med i overvejelserne.
Årsrapporter og årsregnskaber kan analyseres på forskellige måder
Årsrapporter (årsregnskab og årsberetning) kan give dig en masse viden om den pågældende virksomhed. De indeholder en masse nøgletal, som du får serveret direkte, men der er også nogle, du selv skal beregne – her kan du med fordel bruge vores skabelon, som du finder senere i indlægget.
Sådan bruger du årsrapporter ifm. en regnskabsanalyse:
- Tidsserieanalyser – analyse af en række årsrapporter fra samme virksomhed
- Tværsnitsanalyser – analyse af forskellige virksomheders årsrapporter
Du kan altså få en dybere forståelse af indholdet i forskellige virksomheders offentlige årsrapporter ved at lave en regnskabsanalyse. Som du kan se, fokuserer den ene slags analyse på én virksomhed, mens den anden også tager fx konkurrenter med i analysen.
Du kan bruge begge metoder til at lave en samlet styrkeprofilanalyse, hvor du afdækker virksomhedens stærke og svage sider samt eventuelle trusler og muligheder i omverdenen (en såkaldt SWOT-analyse). Den kan du bruge til at vurdere fremtidsudsigterne for virksomheden på et mere strategisk plan.
Eksempel på regnskabsanalyse
Der er mange måder at lave en regnskabsanalyse på. Fremgangsmåden afhænger af, hvad du vil have af nøgletal – skal det være overordnet, eller ønsker du et deep dive?
Vi har lavet to eksempler på regnskabsanalyse, du kan bruge. Det første tager udgangspunkt i en DuPont-pyramide, hvor du kigger på de regnskabsposter, der er faldet mest. Det andet eksempel er en mere dybdegående analyse, hvor vi kigger på mange forskellige nøgletal (du kan nemt lave din egen med vores Excel-skabelon nedenfor).
Eksempel 1 – Regnskabsanalyse ud fra DuPont-metoden
DuPont-metoden er en måde at analysere omkostningsstrukturen og rentabiliteten i en virksomhed. Det gode ved modellen er, at du kan bruge den til at aflæse, hvilke underliggende poster i regnskabet der påvirker de forskellige nøgletal.
Den kan fx bruges, når du har lavet en rentabilitetsanalyse. Du starter helt i toppen og bevæger dig løbende ned gennem pyramiden.
Det gør du ved at tjekke de to regnskabsposter i pyramiden (overskudsgrad og aktivernes omsætningsgrad). Du fortsætter med den, der er faldet mest, og kigger derefter på de to regnskabsposter under den.
DuPont-pyramide
Formålet med metoden er, at du kommer frem til den specifikke regnskabspost, der udgør et eventuelt problem. Når du ikke kan komme længere ned gennem pyramiden, har du fundet det potentielle problem, som du dermed bør kigge mere ind i – og arbejde på.
Ovenstående pyramide og niveauer er kun et eksempel. Analysen kan også laves ud fra andre nøgletal, som tager udgangspunkt i andre regnskabsposter end dem i eksemplet.
Der findes også en basismodel, hvor du i den simple regnskabsanalyse kun kigger på tre overordnede nøgletal. En af ulemperne ved DuPont-metoden er, at den ikke tager højde for kontekst. Der kan fx være gode grunde til, at et specifikt nøgletal er ekstraordinært højt/lavt.
Eksempel 2 – Den klassiske regnskabsanalyse
Den klassiske regnskabsanalyse går som regel helt dybt i regnskabet. Den store fordel er, at den ikke blot fortæller om virksomhedens økonomiske tilstand. Den giver også et reelt indblik i, hvor det giver mening at investere/forbedre ting, så du kan skabe øget værdi og vækst.
Overordnet får du indblik i virksomhedens evne til at tjene penge, evnen til at modstå tab (dens økonomiske ballast), og hvor indtjeningen kommer fra, og hvordan den bruges.
Ovenstående eksempel på en typisk regnskabsanalyse tager udgangspunkt i vores Excel-skabelon. Her har vi sat offentlige regnskabstal fra en virksomhed ind, og skabelonen har herefter beregnet de forskellige nøgletal og præsenteret dem på en overskuelig måde.
Automatisér din regnskabsanalyse med en Excel-skabelon – beregner automatisk nøgletallene for dig
Det kan tage lang tid at lave en komplet analyse – især hvis du skal kigge på flere virksomheder og benchmarke dem. Derfor har vi lavet en Excel-skabelon til regnskabsanalyse, som beregner alle nøgletallene for dig. Du skal blot kopiere tallene fra fx årsregnskabet ind.
*Du tilmelder dig samtidig Dineros nyhedsbrev, som du altid kan afmelde med et enkelt klik.
Husk, at en regnskabsanalyse tager udgangspunkt i en virksomheds konkrete nøgletal. Derfor kan du fx ikke lave en analyse på en (andens) enkeltmandsvirksomhed, medmindre du har fået regnskabet – der er nemlig ikke krav om, at denne type virksomhed skal dele sit regnskab.
Oftest stillede spørgsmål
En regnskabsanalyse er en analyse og beregning af alle nøgletal i en virksomheds regnskab. Den giver et komplet overblik over den aktuelle finansielle situation i virksomheden, og den danner ofte grundlag for en efterfølgende værdiansættelse.
Du laver en regnskabsanalyse ved at kigge i regnskabet for en virksomhed og beregne vigtige nøgletal ud fra forskellige regnskabsposter. Fx beregner man indtjeningsevnen (overskuds- og afkastningsgrad samt egenkapitalforrentningen).
Du kan enten lave alle udregninger selv, eller du kan benytte en skabelon med formler, som den du finder i vores blogindlæg.
Man laver en regnskabsanalyse for at få overblik over virksomhedens økonomiske situation på baggrund af vigtige nøgletal. Den kan bruges internt til at identificere områder, der skal optimeres, samt eksternt, hvis du fx overvejer at købe en virksomhed.
Når du har identificeret finansielle værdidrivere, kan du se, hvad der er årsagen til virksomhedens overskud og pengestrømme – eller hvor de potentielt kan komme fra.
Der er mange elementer i en regnskabsanalyse, men hovedelementerne er typisk; indtjeningsevne, omsætningshastigheder, gældsdækning, pengestrømme, likviditet samt kapitalstruktur og risiko.
Under hver af hovedelementerne i regnskabsanalysen er der diverse nøgletal, som også skal beregnes for at give et samlet billede af virksomhedens finansielle situation.
Der er ingen defineret måde at sætte en regnskabsanalyse op på. Det er dog klart bedst at sætte den simpelt op i fx et Excel-ark eller Sheets, så du hurtigt kan få overblikket over de vigtige nøgletal.
Det er nemlig ikke selve beregningen af tallene, der er vigtig. Det er i stedet den information, du får fra dem, da den gør det muligt at handle og fx øge virksomhedens overskud.