Sidst opdateret 04/02/2025
Læsetid: 3 min.

Sådan bogfører du A-skat, AM-bidrag og ATP

Når du har indberettet løn for dine ansatte, kommer der altid en betaling til Skattestyrelsen på diverse skatter. Bruger du et lønsystem eller har du bogført lønnen selv, vil denne guide hjælpe med bogføringen af disse skatter.

Beløbene er bogført på skyldige poster i forbindelse med, at lønsedlen er bogført. De skyldige poster skal udlignes, og det gør du ved at bogføre betalingen af udgifterne, som vi forklarer herunder.

Ofte kommer betalingerne samlet. Det betyder, at du fx betaler 10.000 kr. i skat, men det er faktisk 8.000 i A-skat og 2.000 i AM-bidrag. Beløbet kan også indeholde ATP. Det betyder, at du altid skal kigge på bilaget for at finde den korrekte fordeling.

Dinero har lavet en smart funktion, der gør det nemt at bogføre A-skat, AM-bidrag og ATP med ét klik. Skabelonerne er tilgængelige for dig, som har Dinero Pro.

Sådan bogføres det

Skabelonen for at betale A-skat og AM-bidrag kan findes under: Bogføring  → Skabeloner → under ansatte, vælg Betaling af A-skat og AM-bidrag. Når du har valgt skabelonen, er du næsten allerede i mål. Du skal blot indtaste det beløb, du har betalt i A-skat og AM-bidrag samt vælge, om beløbet er overført fra banken eller kontant. I dette eksempel er der betalt 8.000 kr. i A-skat og 2.000 kr. i AM-bidrag. Betalingen er overført fra banken.

Herefter ses dette skærmbillede:

 

Bilaget bogføres ved at trykke Godkend

Dinero har også lavet en skabelon, som kan bruges, når ATP skal betales. Den finder du under: Bogføring → under ansatte, vælg skabelonen Samlet betaling (inklusiv ATP). Når du har valgt skabelonen, er du næsten allerede i mål.

I feltet “Samlet betaling” skal du indtaste det fulde beløb, som du har betalt fra banken inklusiv ATP. Beløbet som vedrører ATP skal du så efterfølgende udfylde i feltet “Hvor meget af dette er ATP?”. 

Du kan godt undlade at udfylde feltet “Hvor meget af dette er ATP?”, men Samlet betaling SKAL udfyldes.

I dette eksempel er der betalt 1.000 kr. fra erhvervsbanken hvoraf 100 DKK er ATP. Beløbet er overført fra banken. Med skabelonen skal du ikke tænke på, om der skal stå plus eller minus foran beløbet. Beløbet skal altid skrives i plus.

Skabelonen for Samlet betaling og ATP ser således ud:

Bilaget bogføres ved at trykke Godkend.

Du har nu bogført udbetalingen af de forskellige poster 🙌🏼

Husk, at du med Dinero Pro har mulighed for at benytte dig af Dinero Løn – vores bud på et gratis lønsystem, hvor du får mulighed for at oprette én lønseddel gratis hver måned. Den bliver naturligvis bogført automatisk i dit regnskabsprogram.

Tips & bonusinfo

Del denne artikel

  • Del på Facebook
  • Del på Linkedin
  • Del på X
  • Kopier link

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram