Introduktion til afskrivninger
Først og fremmest findes der materielle og immaterielle aktiver.
Materielle aktiver er ting som inventar, biler, computer osv. Alt som er fysisk tilstede.
Immaterielle aktiver er ja – ikke materielle. Det kan være ting som patenter, goodwill, værdien af et brand, et kundekartotek eller lignende. Det er ofte noget som bruges af større virksomheder.
Typer af afskrivninger
Når vi taler regnskab findes der to forskellige typer af afskrivninger – og ja det er ret regnskabs og skatteteknisk. Hvis du er ligeglad med det, så bogfør bare de skattemæssige afskrivninger. De kan godt med lidt god vilje bruges til begge dele.
Grunden til vi beskæftiger os med to typer af afskrivninger er at de skattemæssige afskrivninger bestemmer hvor meget vi får fradrag for i vores regnskab. De andre afskrivninger er de driftsmæssige. De afskrivninger skal vise hvor meget vores aktiv reelt set er værd og hvor meget værdi det repræsenterer i virksomheden. Når vi op i en vis regnskabsklasse kan vi ikke slippe for at lave begge dele, men teknisk set vil det altid være bedst at gøre.
Skattemæssige afskrivninger
De skattemæssige afskrivninger er dem som bestemmer hvor meget man skattemæssigt må trække fra på et indkøbt driftsmiddel. Her er der nogle faste regler afhængigt af hvad vi har købt.
Almindelige driftsmidler må afskrives med 25% af saldoen årligt. Køber vi eksempelvis noget for 100.000 kan vi afskrives 25.000 første år. Næste år må vi afskrive 25% af 75.000, det er 18.750 osv. osv.
Dette kalder vi afskrivning efter saldometoden. Vi tager altså en procentdel af den opdaterede saldo, år for år. Køber vi flere driftsmidler lægges de blot oveni denne saldo.
Andre typer af driftsmidler afskrives forskelligt. F.eks. er afskrivningssatsen på bygninger og grunde typisk 4%. I forhold til indretning af lejede lokaler (altså permanent indretning som ikke bare kan tages med ved fraflytning) kan det gå i mange forskellige retninger.
Er du i tvivl om hvor meget du skattemæssigt må afskrive på det du har købt skal du have fat i Skattestyrelsen, men for alle “almindelige” driftsmidler er det 25% af saldoen årligt.
Vi afskriver altid fuldt i det år vi køber vores driftsmiddel men ikke i det år vi sælger det (hvis vi sælger det inden det er fuldt afskrevet).
Driftsmæssige afskrivninger
De driftsmæssige afskrivninger er dem vi egentlig bør bogføre i vores daglige regnskab. Herefter bør vi tage det regnskab ud af vores regnskabsprogram og korrigere det når vi skal aflevere vores skatteregnskab. (pst. det er præcist det f.eks. vores skatteopgørelse kan hjælpe dig med).
Men arbejder vi i en lille regnskabsklasse kan vi godt slippe afsted med blot at bogføre de skattemæssige afskrivninger direkte. Dette gør vores liv lidt lettere, men vores regnskab er ikke helt ligeså skarpt.
De driftsmæssige afskrivninger laves typisk efter et lineært princip med en scrapværdi. Ok – det var lige to begreber på en gang. Lad os tage dem et af gangen.
Lineære afskrivninger bestemmer vi hvor meget vores aktiv falder med værdi pr. år. Lad os sige vi køber en bil. Vi forventer den bil virker i 4 år til det vi skal bruge den til. Når de 4 år er gået har den en rest værdi. Restværdi og scrapværdi er det samme.
Lad os fortsætte vores eksempel. Vores bil koster 200.000 (ekskl. moms) og vi forventer som sagt den holder i 4 år. Når de 4 år er gået regner vi med at kunne få 40.000 (ekskl. moms) for vores bil. Derfor skal vi i hvert år afskrive:
200.000 kr. – 40.000 kr. = 160.000 kr.
160.000 kr. / 4 år = 40.000 kr./år.
Vi afskriver altså 40.000 kroner pr. år. Her kigger vi ikke på saldoen år for år, men afskriver et fast beløb hvert år. Deraf lineært.
Disse afskrivninger kunne vi også lave hver måned hvis vi fortrækker løbende at vise værdien af vores aktiv i regnskabet helt up to date. Så deler vi blot vores beløb i 12 og indtaster dette den sidste dag i hver måned i stedet for sidst på året.
Med alt det teori på plads, er vi klar til at kigge på hvordan vi faktisk bogfører det i Dinero.