Afskrivning

Du nedskriver værdien af et aktiv, når du laver en afskrivning. Aktiver skal afskrives, så den bogførte værdi stemmer overens med den reelle værdi. Afskrivning er et lovkrav – du kan afskrive større køb over flere år, mens du kan straksafskrive småanskaffelser.

  • Læsetid: 7 minutter

  • Sidst opdateret 27/08/2021

Når du bogfører dine aktiver med vores anlægskartotek, sker alle afskrivningerne automatisk - og bliver løbende bogført for dig også.

Hvad er en afskrivning?

Når du laver en afskrivning, nedskriver du værdien af et aktiv. En mere teknisk forklaring er, at der er tale om en regnskabsmæssig postering, hvor en virksomhed formindsker den bogførte værdi af anlægsaktiver over dennes brugstid. 

Anlægsaktiver er de ting, en virksomhed investerer i for at drive virksomheden. Det kan være mange forskellige ting – fx en bil, kontorinventar eller maskiner. Aktivet skal have en forventet brugstid på mere end ét år, før du kan kalde det et anlægsaktiv – og afskrive det.

Den faldende værdi kan ses som en omkostning for virksomheden, og derfor er det vigtigt at tage stilling til den reelle værdi og inkludere det i dit regnskab. Du fordeler på den måde også skattefradraget over en længere periode i stedet for at få det på én gang.  

Anlægsaktiver opdeles som regel i tre kategorier:

  • Materielle – fx IT-udstyr eller kontorinventar
  • Immaterielle – fx varemærker og patenter
  • Finansielle – fx aktier eller tilgodehavende fra kreditorer

Der skal afskrives på aktiver, så den reelle værdi passer med det, der er indregnet i regnskabet. Regnskabet skal med andre ord give et korrekt billede af virksomhedens værdi som helhed. 

Anlægsaktiver må ikke sammenlignes med omsætningsaktiver, som fx bidrager til betaling af den daglige drift.

Du bestemmer ikke selv

Du bestemmer ikke selv, om du vil afskrive eller ej. Afskrivningsloven siger, at du, som virksomhed, skal afskrive dine store køb. Årsregnskabet skal nemlig vise den aktuelle værdi, der er i virksomheden. For at du kan afskrive på et aktiv, er det et krav, at aktivet skal falde i værdi over tid.

Et aktiv hjælper typisk med at skabe indtægt i en virksomhed over en periode. Det kan fx være en firmabil i en tømrervirksomhed. Perioden er typisk fire år, men den kan variere, da det afhænger af en konkret vurdering fra gang til gang.

Hvordan bogfører jeg afskrivninger?

Før du kan bogføre afskrivninger, skal du bogføre aktivet. Du kan nemlig ikke afskrive på et aktiv, som du ikke har bogført. Så først skal du bogføre aktivet. Når du har gjort det, kan du bogføre afskrivningerne

Sådan bogfører du afskrivninger manuelt i Dinero:

Dine aktiver nævnes i balancen, som blandt andet beskriver de aktiver, din virksomhed har investeret i. Hvis der har været ændringer i beholdningen af anlægsaktiver, kan du lave en anlægsnote, som specificerer bevægelserne, afskrivningerne og den bogførte værdi.

Vil du gerne slippe for manuelt at skulle bogføre dine afskrivninger? Vi har udviklet et smart anlægskartotek, som bogfører aktiver og afskrivninger automatisk.

Regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger

Du kan lave regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger. De viser/gør forskellige ting. Du finder alle specifikke beløbs- og afskrivningsgrænser på Skattestyrelsens hjemmeside. 

Regnskabsmæssige afskrivninger angiver, hvor meget din virksomheds aktiver er afskrevet med. Det vil med andre ord sige, hvor meget aktiverne er faldet i værdi. Det vurderes hvert år og er med til at vise, hvad din virksomhed har af værdier.

De skattemæssige afskrivninger er med til at sikre, at du ikke betaler for meget i skat. De sørger nemlig for, at du får det rigtige fradrag på dine faldende aktiver. Derfor skal du lave en skattemæssig driftsmiddelsaldo, så du kan finde ud af, hvor meget af dine aktiver, du har skattefradrag for.

Eksempel på afskrivning i en virksomhed

Nedenstående er et eksempel på afskrivning i en virksomhed. Vi har brugt den lineære afskrivningsmetode (som du kan læse mere om senere), der blandt andet kan bruges, hvis du laver et stort køb og afskriver med et fast beløb om året over en årrække.

  • Anskaffelsespris (uden moms): 100.000 kroner
  • Scrapværdi: 20.000 kroner
  • Afskrivningsgrundlag: 80.000 kroner
  • Forventet brugstid: 5 år
  • Årlig afskrivning: 16.000 kroner

Du finder afskrivningsgrundlaget ved at tage anskaffelsesprisen og trække scrapværdien fra. I eksemplet er regnestykket derfor; 100.000 – 20.000 = 80.000 kroner. Den årlige afskrivning finder du ved at dividere afskrivningsgrundlaget med brugstiden (antal år). 

Metoder til afskrivning

Årsregnskabsloven har et krav om, at afskrivninger skal være systematiske. Det betyder, at du allerede ved anskaffelsen skal definere brugstid og afskrivningsmetode. Hvis der senere hen sker væsentlige afvigelser, kan du lave korrektioner med op- eller nedskrivninger. 

Der er forskellige metoder, du kan bruge til at afskrive et aktiv. Nedenfor kan du blive klogere på de mest anvendte.  

Den lineære afskrivningsmetode

Du kan bruge den lineære afskrivningsmetode, hvis du fx har investeret i en firmabil eller købt en ny maskine. Med denne metode afskriver du aktivet med et fast beløb hvert år over en årrække. 

Hvis du vil dele afskrivningen ud månedsvis, deler du bare den årlige afskrivning op i 12 måneder og bogfører den i hver af de 12 måneder. 

Du kan bruge op- og nedskrivninger til at ændre værdien af (nogle) aktiver, så værdien afspejler dagsværdien. Det kan fx være et varelager, som pludselig er faldet i værdi. Opskrivninger og nedskrivninger anvendes oftest ved uforudsete værdiforøgelser eller forringelser. 

Saldometoden til afskrivning

Saldometoden er en anden måde at afskrive fx en bil i virksomheden. Med denne metode afskriver du bilen ud fra dens bogførte restværdi. Det gør du med en fast procentsats af restværdien hvert år. 

Fordelen ved metoden er blandt andet, at den tager højde for, at værdiforringelsen af et aktiv som regel er størst i starten. Du må maksimalt afskrive et aktiv med 25% – du bestemmer selv, om du vil afskrive med den maksimale procentsats eller en lavere. 

Formel til årlig afskrivning med saldometoden

Primoværdien beskriver værdien af posten ved regnskabsperiodens start (og ultimoværdien beskriver værdien af aktivet ved regnskabsperiodens afslutning). Det første år er primoværdien anskaffelsesprisen af aktivet. 

Eksempel på afskrivning med saldometoden

I vores eksempel har vi lige købt en bil til 150.000 kroner. Den afskriver vi med de maksimale 25%, og vi forventer, at brugstiden er fem år. Det giver nedenstående afskrivningsbeløb og bogføringsværdier.

Afskrivning – År 1
Anskaffelsespris150.000 kroner
Årlig afskrivning (150.000 x 0,25)37.500 kroner
Ultimoværdi112.500 kroner
Afskrivning – År 2
Primoværdi112.500 kroner
Årlig afskrivning (112.500 x 0,25)28.125 kroner
Ultimoværdi84.375 kroner

Du laver samme beregninger for de resterende brugsår. Ultimoværdien efter det sidste år bør stemme overens med scrapværdien for aktivet. 

Straksafskrivning

Straksafskrivning adskiller sig fra de to andre metoder. Her afskriver du nemlig ikke over tid. I stedet afskriver du hele værdien på én gang. Det kan du nemlig gøre, hvis du har købt noget til mindre end 30.700 kroner ekskl. moms, som er beløbsgrænsen for småanskaffelser

Småanskaffelser kaldes også for mindre anskaffelser, og de bliver medregnet i resultatopgørelsen som en del af den daglige drift. Her adskiller de sig også fra aktiver, da de bliver medregnet i balancen. Sådan ser du forskel på aktiver og småanskaffelser.

Med en straksafskrivning laver du hele afskrivningen på købet i det regnskabsår, hvor du foretager købet. Straksafskrivning anvendes især ved køb af IT-udstyr og kontorinventar – altså mindre køb. Det er dog et krav, at det udelukkende anvendes til erhverv. 

Når du laver en straksafskrivning, får du hele skattefradraget med det samme – modsat den lineære afskrivningsmetode og saldometoden, hvor du deler skattefradraget op over flere år.

Hvis du har straksafskrevet anskaffelsessummen for noget, du senere sælger, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst. 

Hvornår skal der afskrives i dit regnskab?

Du skal senest den sidste dag i regnskabsåret have bogført alle afskrivninger i dit regnskab. Du kan altså godt vente med at føre afskrivningerne ind i regnskabet, men du kan også gøre det løbende, hvis du foretrækker det – du skal bare have dem med, når regnskabsåret slutter

Hvis du har Dinero, kan du som Pro-bruger hurtigt bogføre dine aktiver – og få bogført afskrivningerne helt automatisk. Det gør du nemt med vores anlægskartotek.

Afskrivninger ved ophør af virksomhed

Du kan ikke afskrive aktiver, hvis du er ved at sælge eller lukke virksomheden. Det gælder for hele salgs- og ophørsåret. 

I stedet for at afskrive kan du tage saldoværdien af aktiverne med i det sidste årsregnskab som enten et tab eller en gevinst. Det betyder, at du skal betale skat af gevinsten ved overskud, og at der er fradrag for tabet. 

Oftest stillede spørgsmål

  1. Når du afskriver værdien af et aktivs bogførte værdi, formindsker du værdien af aktivet, så det stemmer overens med den reelle værdi i perioden, hvor aktivet bruges.

  2. Beregning af afskrivninger sker ved den fastsatte procentsats – i 2021 var det 25%.

  3. Akkumulerede afskrivninger er alle afskrivninger på et anlægsaktiv, siden du fik det

  4. Genvundne afskrivninger er, når en virksomhed sælger noget, den har afskrevet på.

  5. Der findes flere forskellige afskrivningsmetoder. De mest brugte er dog den lineære afskrivningsmetode, saldometoden og straksafskrivning.

  6. Nej, der er ikke moms på afskrivninger. Der er typisk moms på ting, virksomheder køber, men momsbeløbet skal ikke inkluderes i afskrivningen. I stedet skal du blot trække det fra den dag, du køber aktivet.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram