De fleste har en tendens til at stresse, lige så snart vi rammer det nye år, men husk, at du altså ikke skal have dit regnskab for 2022 klar i samme øjeblik, som vi går ind i 2023.
Deadline for moms for 4. kvartal / 2. halvår 2022 er først den 1. marts 2023. Så du har altså de første to måneder af det nye år til at få bogført dit sidste kvartal/halvår i det forrige år.
På et tidspunkt skal man have gjort hele regnskabet for året færdigt, og hertil skal der, hvis man har et selskab, laves årsregnskab, og hvis man har en personlig ejet virksomhed, skal man udfylde sit oplysningsskema.
Vi har lavet en tjekliste, du kan støtte dig til, når du skal afslutte dit regnskab. Tjek den ud her.
Deadline for årsregnskab/udvidet selvangivelse
For selskaber – Fristen for årsregnskab for selskaber er seks måneder efter regnskabsårets afslutning, dvs. hvis ens regnskabsår slutter d. 31/12, er fristen d. 30/06/2023.
For personlig ejede virksomheder – Her er fristen for oplysningsskemaet d. 01/07/2023. Muligheden for at udfylde den udvidede selvangivelse åbner først op en gang midt i marts, så du har altså først mulighed for at indberette dine oplysninger vedrørende det forrige regnskabsår fra midt marts af.
Husk, at vi kan hjælpe med årsregnskab og oplysningsskemaet.
- Læs mere om tilbuddet for årsregnskab til selskaber her.
- Læs mere om Skatteopgørelsen, som beregner alle tal, du skal indberette på dit oplysningsskema, her (kun for personligt ejede virksomheder)