Sådan giver du Dinero adgang til at overføre dine momstal til skat.dk for dig

  • Læsetid: 6 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


Vi har taget endnu et skridt mod det automatiske regnskab med vores semi-automatiske momsafregning. Med den bliver din momsafregning både klaret lettere og hurtigere.

Det første du skal gøre er at sætte integration op mellem Dinero og Skattestyrelsen og herefter kan momsen indberettes og bogføres ved få klik. Se i punkterne nedenfor hvordan du sætter det op og indberetter.

Med denne løsning sparer du dig selv for en masse manuelt arbejde – og du mindsker risikoen for at fejl betydeligt. Vil du gerne lave det manuelle arbejde, så kan du scrolle længere ned af siden og finde en vejledning til manuel indberetning.

Husk: Har du solgt til EU skal du ud over denne momsindberetning også indberette dine EU-salgslister.

Sådan får du din moms indberettet igennem Dinero

Du skal gøre følgende:
1. Klik på fanen Skattestyrelsen i Dinero → Moms
2. Klik på Forbind med skat.dk – så sender vi dig direkte ind, hvor du giver os adgang
3. Log ind med din virksomheds Mit-ID
4. Vælg “NemVirksomhed – adgang for regnskabssystemudbyder” og tryk på ➡️
5. Indsæt vores CVR-nummer: 34731543 og tryk på ➡️
6. Tryk på Gem

Du kan også se hvordan du gør i videoen herunder.

OBS! Hvis du ikke har muligheden for at vælge “NemVirksomhed – adgang for regnskabssystemudbyder” kan du tjekke om din virksomhed er momsregistreret på linket her.

Hvis skal momsregistrere dig skal du ind på Virk.dk lige her.

Opsætningen til skat.dk skal du som nævnt, kun gøre én gang.

Derefter kan du benytte vores overførsel af moms til Skattestyrelsen.
Du kan se hvordan vores simple momsindberetning fungerer i videoen herunder:

 

Er du i tvivl om, hvordan du betaler din moms, kan du enten betale den lige efter, du har godkendt din momsangivelse eller betale den direkte ind på din skattekonto. Se Skattestyrelsens vejledning her.

Husk at trykke “registrer betaling” i din momsangivelse i Dinero når du har betalt din moms.

Foretrækker du at ordne din moms mens du sidder i sofaen, er ude i byen eller noget tredje, kan det let og hurtigt indberette din moms direkte fra telefonen.

Du behøver ikke engang tænde din computer mere.

 

Er du i tvivl om, hvordan du betaler din moms, kan du enten betale den lige efter, du har godkendt din momsangivelse eller betale den direkte ind på din skattekonto. Se Skattestyrelsens vejledning her.

Husk at trykke Registrer betaling i din momsangivelse i Dinero når du har betalt din moms.

Tilbage til manuel indberetning

Ønsker du at vende retur til en gammeldags og manuel indberetning hvor du selv skal kopiere tallene ind i TastSelv, så kan du godt fjerne Dineros autorisering igen og på den måde selv indberette moms.

Først og fremmest skal du logge på TastSelv erhverv og herefter skal du klikke følgende steder:

  1. Tryk på Profil- og kontaktoplysninger
  2. Vælg Rettigheder og adgange til TastSelv
  3. Vælg Autoriser revisor m.fl.
  4. Sæt hak ud for Dinero i kolonnen Fjern
  5. Tryk Slet autorisation

I videoen nedenunder viser vi dig hvordan du gør.

Sådan afregner du moms manuelt uden om Dinero

Ønsker du ikke at anvende vores automatiske indberetning, kan du her læse om hvordan du i stedet indberetter manuelt.

I Dinero beregner vi løbende din moms, når du bogfører. Du kan altid se din moms under fanen Skattestyrelsen og Moms – her kan du også se tidligere perioder.

Det første, som du skal gøre, er at gå ind på din momsangivelse i Dinero.
Den finder du under Skattestyrelsen → Moms. Vælg hvilken periode du skal indberette.

Log ind på skat.dk Erhverv (klik her for direkte link).

Når du er logget ind, klik på Moms → Momsindberetning → Indberet moms.

 

 

Udfyld nu formularen på skat.dk med de tal, som Dinero har givet dig fra din bogføring (vist i billede to i denne guide).

Når du har udfyldt alle dine tal trykker du på Godkend og så er din moms indberettet til SKAT 💪🏼

Tips & bonusinfo

  • Hvordan bogfører jeg betalingen af min moms? Se her
  • Stemmer udbetalingen/indbetalingen ikke med den moms du har indberettet? Måske er der løbet renter på eller du har haft andre skyldige beløb. Se hvordan du bogfører det, samt afstemmer din skattekonto.
  • Skal du betale moms, skal du TIDLIGST gøre det fem hverdage før fristen for indbetaling. Gør du det før, får du pengene retur på din bankkonto, fordi SKAT mener, at pengene er bedre tjent på vores konti. Læs mere her.
  • Skal du ændre, hvor ofte du afregner moms (f.eks. fra kvartalsvis til halvårlig)? Klik her, og se hvordan.
  • Er du ikke momspligtig? Se her, hvordan du skal håndtere det i Dinero.
  • Skal jeg momsregistreres – få svaret her.
Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram