Sådan opretter du en kreditnota til en kunde

  • Læsetid: 5 min.

  • Sidst opdateret 07/08/2024


Er du i tvivl om, hvordan du laver en kreditnota på en faktura, som du har sendt til en kunde?
Så er du landet det rette sted 🙌🏻

Find fakturaen, der skal krediteres

En kreditnota skal tilknyttes en specifik faktura. Klik på Salg Fakturaer.
Find den faktura, der skal krediteres. Tryk på Mere Opret kreditnota.

Sådan gør du

I guiden viser vi dig, hvordan du krediterer en faktura på det fulde beløb, hvordan du krediterer en faktura delvist, og hvordan du bogfører en tilbagebetaling af en allerede betalt faktura, som krediteres.

Vil du kreditere hele fakturaen, skal du ikke lave ændringer i kreditnotaen – du skal blot vælge den dato, fakturaen skal krediteres og derefter trykke Godkend. Så snart du har godkendt kreditnotaen, kan du sende den til din kunde, hvis vedkommende har bedt om det.

En kreditnota skal IKKE oprettes med negativt fortegn. Dinero sørger selv for at få bogført kreditnotaen korrekt. Nedenstående skærmbillede viser et udklip af en kreditnota lavet på det fulde beløb.

Når man laver en kreditnota på en del af fakturaen, opstår der tit forvirring om, hvad det er, der skal fremgå på kreditnotaen. Er det de ting, som kunden, efter den nye aftale, skal betale for? Nej, for det fremgår nemlig allerede af fakturaen – det betyder altså, at det er de ting, som kunden IKKE skal betale for og skal have penge retur for, som skal stå på kreditnotaen.

I ovenstående eksempel har vi lavet en faktura på 1.500 DKK inkl. moms. Vi har nu aftalt med kunden, at der skal krediteres 400 DKK. Vi ændrer derfor beløbet på kreditnotaen til at være 400 DKK inkl. moms.

Godkend herefter kreditnotaen, og du er i mål.

Bemærk – En kreditnota skal IKKE oprettes med negativt fortegn. Dinero sørger automatisk for at få bogført kreditnotaen korrekt.

OBS Har du svært ved at få beløbet til at stemme med det, der var aftalt med kunden? Når du er i gang med at oprette kreditnotaen, kan du klikke på Indstillinger øverst til venstre og sætte flueben i Indtast beløb inkl. moms. Så kan du nemlig skrive det fulde beløb på kreditnotaen, som du har aftalt med kunden, de skal have retur – så sørger Dinero selv for at udregne momsen.

I nogle scenarier har vi allerede modtaget den fulde betaling for en faktura og laver herefter en kreditnota.

For at lave kreditnotaen følger vi eksemplerne ovenfor på enten en fuld eller delvis kreditnota, men når kreditnotaen er lavet, skal vi også bogføre, at pengene betales tilbage.

Selve tilbagebetalingen skal registreres inde på fakturaen. I dette eksempel fakturerede vi fem timers arbejde, men brugte kun tre, og der blev derfor krediteret to timer. Kunden har betalt det fulde beløb, og derfor skal beløbet på kreditnotaen tilbagebetales.

Klik på Salg → Fakturaer, og find fakturaen – den vil stå som overbetalt, da vi både har fået fuld betaling OG krediteret en del af den. Man kan også klikke på Overbetalt, og så vil den overbetalte faktura dukke op.

Inde på faktura 162 ses det netop, at der er registreret fuld betaling af fakturaen, og at der er lavet en kreditnota. Der fremgår et restbeløb, som er beløbet relateret til kreditnotaen, der skal tilbagebetales til kunden. Når pengene er sendt retur, klikkes der på Registrer betaling, og fakturaen vil ikke stå som overbetalt mere. Beløbet står i minus, fordi det er penge, vi nu tilbagebetaler, så det lader vi være. Husk også at vælge den dato, pengene er gået ud af din egen bankkonto.

Restbeløbet skulle meget gerne blive 0, hvis hele beløbet fra kreditnotaen er betalt tilbage 👍

Dine kreditnotaer ligger samme sted i Dinero, som dine fakturaer.
Du finder dem ved at trykke på Salg Fakturaer

Tips & bonusinfo

  • Du kan ikke ændre datoen på en kreditnota, hvis den først er godkendt. Hvis du vil ændre en kreditnota, der er godkendt, bliver du nødt til at slette den og lave den igen.
  • Hvis du er i tvivl om, hvordan du bogfører en kreditnota fra en leverandør, klik her.
  • Har din kunde overbetalt eller betalt fakturaen to gange? Se, hvordan du håndterer det, her.
  • Hvis du skal lave en kreditnota på en faktura, der er udstedt i et tidligere (afsluttet) regnskabsår, skal du bogføre den i det år, du har lavet kreditnotaen – ikke regnskabsåret, fakturaen er bogført under.
Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram