Bil på papegøjeplader – Sådan håndterer du det

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 24/11/2022


Inden du går i gang med den her guide skal vi lige forberede dig på, at det godt kan blive lidt langhåret. Synes du det – så bær venligst over med os. Det er ikke os, der laver reglerne 🤗

Bemærk vores guide kun vejleder i papegøjepladebil når du har en personlig ejet virksomhed og beskattes efter de almindelige regler. Har du VSO eller et selskab er reglerne anderledes.

Essensen er at du har momsfradrag for dine driftsudgifter og så har du ligeledes et skattefradrag for den kørsel, som du har i forbindelse med firmaet. Du skal derfor føre kørebog. Hvordan du håndterer det, kan du læse meget mere om i denne guide.

Sådan bogfører du momsfradraget

Der er forskel på, hvordan du skal bogføre driftsudgifterne til bilen, alt efter om du har betalt udgiften med firmakortet eller dine egne penge. Nedenfor gennemgår vi begge muligheder samt en kort introduktion til ordningens forudsætninger.

  1. Papegøjeplader kan være en optimal løsning, fordi du kan benytte bilen privat, men også til firma. Og du behøver ikke være bange for, at Skattestyrelsen kommer efter dig når du kører privat i bilen.

    Men husk, at der selvfølgelig kun er plads til 2 eller 3 i bilen. Vi tager kun lige de gængse regler her. Er du interesseret i at læse mere kan du gør det her (John Hannover blog eller SKAT’s hjemmeside)

    Du skal sørge for at betale privatbenyttelsesafgift, nummerplade og bilen. Alt dette kan du godt bogføre i dit firma, som en hævet privat (fordi i en personligt ejet virksomhed er virksomheden økonomi lig din private økonomi). Du har bare ikke moms- og skattefradrag for anskaffelsesudgifterne.

    For at benytte ordningen skal din bil veje under 3.000 kg, og din virksomhed skal have en momspligtig omsætning over 50.000 kr.

    Bemærk at ovenstående kun gælder for personlig ejet virksomhed under den normale skatteordning.

    Har du VSO eller et selskab kan firmaet godt eje bilen og du beskattes i så fald af fri bil. Er det tilfældet vil vi til enhver tid anbefale en revisor.

  2. Hvis du har betalt udgiften til fx. brændstof med firmakortet, skal du oprette en særskilt konto til dette i Dinero.

    Kontoen kan ligge på 60220 og hedde Papegøjeplader. Husk at få momskoden I25 på. 👍 Er du i tvivl om hvordan du opretter en konto, kan du se hvordan her.

    Viser konto som skal oprettes som beskrevet ovenfor

    Når den er oprettet så tryk på Bogføring → Skabeloner → Finansbilag

    Dato: Betalingsdato
    Konto: 55000 – Bank
    Beløb: Beløbet du har betalt (med minus foran)
    Modkonto: 60220 – Papegøjeplader

    Opret finansbilag papegoeje

    Husk at få ført kørebog ved siden af, så du kan få skattefradrag for den kørsel, du har haft i forbindelse med firmaet.

  3. Hvis du har betalt udgiften til fx. brændstof med dit personlige dankort, skal vi nøjes med at bogføre selve købsmomsen som der er fradrag for.

    I nedenstående eksempel er der købt brændstof for 500 kr., og du har dermed ret til et momsfradrag på 100 kr. Find momsen på din kvittering – det er den du har ret til at fradrage.
    (Husk også at gemme kvitteringen, upload den evt. til Dinero med vores bilagsarkiv)

    Tryk på Bogføring → Skabeloner → Finansbilag og udfyld bilaget således:

    Dato: Betalingsdato
    Konto: 60120 – Mellemregning
    Beløb: Momsbeløbet (med minus foran)
    Modkonto: 64060 – Købsmoms

    Købsmomsen er nu bogført som et udlæg, hvis du ønsker at udbetale dette, så kan du se hvordan man gør i guiden her.

    Husk at få ført kørebog ved siden af, så du kan få skattefradrag for den kørsel, du har haft i forbindelse med firmaet.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram