Gennem Dinero tilbyder vi nu, at din virksomhed kan få et virksomhedslån. Hvordan virksomhedslån gennem Qred fungerer, kan du læse meget mere om i dette blog-indlæg.
I denne guide forklarer vi, hvordan du bogfører:
- Indbetaling af lånet
- De månedlige afbetalinger
- Tilbagebetaling af hele lånet
1. Indbetaling af lånet
Opret konto (kun første gang)
Som det første skal du oprette en ny konto i din kontoplan. Det gør du under Regnskab → Kontoplan → Opret konto → Konto
Du kan optage et lån med tilbagebetalingstid på max. 18 måneder. Er lånet forventeligt tilbagebetalt på under ét år, er der tale om et kortfristet lån. Er det over 12 måneder er der tale om et langfristet lån.
Vi fortsætter med et eksempel lån, hvor din forventede tilbagebetalingstid er under 12 måneder. Er den over, skal du i stedet vælge kontonr. 62020 og bruge den konto i din bogføring.
Kontoen opretter du derfor med følgende informationer:
- Kontonr.: 63110 – Kontonavn: Lån fra Qred – Moms: Ingen moms → Opret konto
Bogfør indbetaling af lånet
For at bogføre indbetalingen af lånet skal du ind i et finansbilag. Det finder du under Bogføring → Skabeloner → Diverse → Vælg “Finansbilag”.
I det her tilfælde har vi lånt 50.000 DKK, som er indbetalt på vores bankkonto d. 12/3/2019.
Finansbilaget udfyldes derfor således:
2. De månedlige afbetalinger
Når du afbetaler på lånet, skal du selvfølgelig også bogføre det i Dinero. Det gør du også i et finansbilag.
Når du afbetaler, er der tre ting, du skal bogføre: Selve afdraget, månedsafgiften (gebyret) og betalingen fra din bankkonto. Du vil hver måned modtage et afregningsbilag fra Qred, hvor der står, hvor meget der er afdrag, og hvor meget der er månedsafgift.
I vores tilfælde har vi et afdrag på 8333,33 DKK og en månedsafgift på 1000 DKK.
Bilaget bogføres således:
Tip
Vi har en “kopier bilag” funktion i Dinero.
Den kommer til at gøre dit bogførings-liv let her. Det bilag, vi har bogført ovenfor, kan vi nemlig bare gå ind og trykke på Mere → Kopier bilag. Så er det eneste, vi skal at gøre nemlig at rette datoen på det nye bilag.
Wupti – så er næste måneds afregning bogført med få klik.
3. Når du afregner hele lånet
Når du afregner hele lånet skal du bogføre det, der er tilbage på dit lån. Denne bogføring laver du også et finansbilag.
Lad os som eksempel antage, at vi har afdraget de resterende 40.000 DKK. Det bogfører du således: