Hvad er langfristet gæld?
For at forstå hvad langfristet gæld dækker over, er det først og fremmest vigtigt at forstå begrebet gæld. Gæld dækker over en mængde penge, som du skylder væk til en eller flere kreditorer. Du kan eksempelvis have gæld til et familiemedlem eller din bank.
Har du lånt et mindre beløb, der afvikles – altså betales tilbage – inden for et år, er der tale om en kortfristet gæld.
Langfristet gæld er derimod kendetegnet ved at have en længere afviklingsperiode. Det betyder oftest, at den sum penge, som en virksomhed eller privatperson har lånt, er stor. Og derfor kræver det længere tid at komme gælden til livs.
Hvem kan have en langfristet gæld?
Både private og virksomheder kan stifte langfristet gæld. Skal du som privatperson investere i en bolig, en båd eller en bil, kræver det et stort lån fra et pengeinstitut eller en anden form for långiver. Køber du eksempelvis et hus, stifter du normalvis en langfristet gæld. Du skylder nu penge til långiveren, som du skal betale af over flere år.
Løbetiden på lånet, der er lig med den tid, som du bruger på at betale af på dit lån, afhænger af flere forskellige faktorer. Blandt andet af prisen på det hus, som du har købt. Men eftersom et huskøb er forholdsvis permanent og har en lang levetid i forhold til eksempelvis elektronisk udstyr, er det fornuftigt med en lang løbetid.
I enhver virksomhed er der brug for inventar af forskellig art. Det kunne eksempelvis være hæve-sænke-borde på kontoret eller kontorstole. Inventar løber hurtigt op i mange kroner, og derfor er det ofte nødvendigt for en virksomhed at optage et langfristet lån til at købe inventar for.
Inventar udsættes hver dag for slitage på en arbejdsplads, og det skal hurtigere skiftes ud. Derfor er afviklingsperioden på et lån til inventar klogt at nedsætte så meget som muligt.
Hvordan afvikler du en langfristet gæld?
Når du har lånt penge, hvad enten det så er som privatperson til at købe en bolig, eller det er som virksomhed til at investere i inventar, skal du altså betale dit lån og din gæld tilbage. Det gør du over den såkaldte løbeperiode. De store beløb, som en langfristet gæld typisk er omfattet af, tilbagebetales over et eller flere år.
Det er delvist op til dig at sætte dit månedlige afdrag på din gæld til et beløb, som du kan betale tilbage. Afdraget og løbeperioden aftales indbyrdes med det låneinstitut, som du har benyttet dig af.
Hvad skal du huske, når du stifter den langfristede gæld?
Med en langfristet gæld skal du betale det lånte beløb tilbage til långiver. Men det er ikke det eneste, som du skal betale. Når du stifter en gæld, skal du også huske på, at der kommer renter oveni. Det er altså de omkostninger, som du betaler for at få lov til at låne pengene.
Det betyder, at du i sidste ende står med flere låneomkostninger end det reelle beløb, som du startede med at låne.
En god tommelfingerregel er at kigge på ÅOP (årlige omkostninger i procent) fremfor renten i de forskellige låneinstitutter. Renten siger nemlig ikke noget om de samlede omkostninger for lånet – det gør ÅOP derimod.
Så nemt er det at bogføre gæld i Dinero
Sådan bogfører du langfristet gæld, hvis du har benyttet dig af mulighederne for indefrysning.