Tryllekunstner Nicolaj Mogensen bruger Dinero
I sin forretning bruger tryllekunstner Nicolaj Mogensen Dinero

Tryllekunstner Nicolaj Mogensen

“Med Dinero har jeg altid styr på regnskabet og min økonomi. Det gør livet som selvstændig lettere. ”

Tryllekunstner Nicolaj Mogensen

Hvad laver din virksomhed?

Til daglig fungerer jeg som professionel tryllekunstner på 13. år. Jeg optræder med shows rundt i hele Danmark – lige fra små, intime forsamlinger til store forsamlinger med 100+ gæster, hvor jeg desuden også bookes som konferencier.

Arrangementstyperne, jeg underholder ved, er alt lige fra konfirmationer, bryllupper og julefrokoster til firmafester, polterabender og teambuilding kurser.

Jeg gør altid mit ypperste for, at selskabet får, hvad de betaler for. Mit primære mål er, at underholdningsværdien skal være i top. Det sikrer jeg ved at skabe et magisk minde, som gæsterne uden tvivl vil huske.

Desuden konstruerer jeg altid showet, så det matcher arrangørens behov – og så selskabet opnår den bedste oplevelse.

Hvad er din vision?

Alpha omega er for mig at sørge for, at gæsterne føler sig underholdt, når jeg optræder. Det giver mig et helt enestående kick, når jeg observerer glæden og fascinationen i publikums øjne. Den fornemmelse at jeg blevet ganske afhængig af.

Derudover stræber jeg altid efter at være den bedste version af mig selv – og være i konstant udvikling. Hvis min udvikling går i stå, mister jeg hurtigt lysten. Og lysten skal drive værket!

Min drøm er, på et tidspunkt i fremtiden, at gå internationalt med mit trylleri. Man skal aldrig være for fin til at drømme – faktisk er det at have et mål foran sig et solidt udgangspunkt for motivationen.

Hvorfor har du valgt Dinero?

Jeg ønsker at bruge mindst mulig spildtid på alt det kedelige i forbindelse med mit selvstændige virke. Med ”det kedelige” refererer jeg til det med at holde regnskab, fordi det ikke interesserer mig synderligt. Desuden er jeg ikke ret talstærk, så bogholderiet bliver hurtigt uoverskueligt.

Heldigvis har Dinero lavet så enkelt og simpelt et website, at selv jeg kan føle mig tryg, når jeg begiver mig rundt med div. fakturaer og bilag. Modsat mange andre regnskabssider er Dinero en yderst brugervenlig platform, der egner sig til såvel erfarne som nye brugere.

Foruden hjemmesiden som helhed er jeg specielt begejstret for supporten, som i alle tilfælde stiller sig til rådighed med hjælp og gode råd. Det er klart en medvirkende årsag til, hvorfor jeg er flittig bruger af Dinero.

Dinero er desuden et glimrende alternativ til en revisor – og så er det samtidig noget (læs: MEGET) billigere!

Hvad er din favoritfunktion ved Dinero?

Ah, den er svær – jeg håber, det er OK at nævne et par:

Det, jeg er mest imponeret over, er overskueligheden på særligt startsiden. Startsiden giver mig et simpelt og meget tydeligt billede af, hvordan mit regnskab ser ud.

Udover det er jeg generelt positivt overrasket over, hvor let og enkelt det er at oprette både fakturaer og bilag (som er de funktioner, jeg bruger allermest).

Slutteligt må jeg også udnævne chatten som én af mine absolutte favoritfunktioner. Medarbejderne i supporten står evigt og altid til rådighed, hvis man har spørgsmål til, hvad end det måtte være. Det kan mærkes helt ud gennem skærmen, at medarbejderne giver sig tid til den enkelte bruger og ønsker at vejlede på bedst mulig vis.

Hvordan gør Dinero din hverdag lettere?

Det siger næsten sig selv, at Dinero gør min hverdag ekstremt meget lettere, når jeg skal finde rundt i mit regnskab. Og ikke kun mit regnskab – generelt sparer jeg en masse tid, som jeg hellere vil bruge på at udvikle mig indenfor mit eget felt.

Jeg kan klart anbefale Dinero som det foretrukne regnskabsprogram til alle, der ønsker at få styr på sin økonomi.

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram