Kunderne kan straks-betale uden at skulle åbne mail
Få kundens mobil til at bimle, når du sender en faktura. Når du sender fakturaen via en SMS, ser de den med det samme – og betaler den forhåbentlig lige så hurtigt.
Funktionen er for Dinero Pro-brugere, som kan sende ubegrænsede sms’er til kunder i Danmark, Færøerne og Grønland. Hvis du har aktiveret betaling med MobilePay, kan dine privatkunder straks betale fakturaen direkte fra mobilen uden at skulle åbne deres mail.
Når du klikker “Send som SMS” af, bliver fakturaen sendt som en sms til dine kunder – med den samme tekst, som du plejer at sende ud. Vi sender også fakturaen som mail, og du kan altid se, om SMS’en er læst inde på fakturaen under “Udsendelser”.
Du kan sende andet end fakturaer
Det er ikke kun fakturaer, du kan sende direkte til kundernes mobiltelefoner. Du kan også sende:
- Påmindelser
- Rykkere
- Tilbud
Det fungerer på samme måde, uanset om du vil sende en faktura, påmindelse, rykker eller et tilbud. Det er nemt og simpelt, og beskeden tikker direkte ind på kundens mobiltelefon.
Hvis du har sat Nem Bankoverførsel via Aiia op, kan du også tilføje betalingsmuligheden til dine fakturaer, inden du sender dem med SMS. Så kan kunderne lave en bankoverførsel uden overhovedet at skulle forbi netbanken.
Sådan gør du
Der er faktisk kun én ekstra ting, du skal klikke af, når du vil sende fakturaen som sms.
- Tryk på “Send som”, når du har lavet fakturaen
- Klik “Send som SMS” af
- Indtast nummer
- Tryk på “Send faktura”
Vi tilføjer automatisk nummeret, hvis kunden er oprettet med et mobilnummer. Når du har sendt fakturaen afsted, er det bare at vente på betalingen. Du kan nemt holde overblikket over dine fakturaer – betalte og ikke-betalte – i vores mobil-app.
Nemt og simpelt for både dig og dine kunder.