Modtag betaling nemt og hurtigt med MobilePay
Der er mange måder, du kan få betaling på med Dinero. Når du modtager betaling med MobilePay, skal kunderne bogstavelig talt bare swipe regningen i mailen – nemmere bliver det ikke.
Vær dog obs på, at du kun kan bruge MobilePay til at modtage betaling fra privatpersoner.
Sådan fungerer MobilePay-integrationen, som er for alle Dinero-brugere.
Når du modtager betaling med MobilePay får du blandt andet:
- Automatisk bogføring
- Besked med push-notifikation, hvis kunder betaler eller afviser en faktura
- Penge på kontoen med det samme (eller én gang om dagen)
Med MobilePay betalingsintegration betaler 95% til tiden. Men det er bare én af vores smarte integrationer, som gør livet nemmere for dig og dine kunder. Mange bruger flere forskellige integrationer. Hvis du fx også modtager betaling med kreditkort, er der endnu større chance for, at du får dine penge til tiden.
Du kan også tilføje Nem Bankoverførsel via Aiia, hvis du har sat det op. Så kan dine kunder lave en bankoverførsel, uden at skulle forbi netbanken.
Sparer både dig og dine kunder for tid og besvær
Den helt klassiske måde at betale fakturaer på er med bankoverførsel. Det er dog bøvlet for brugerne – og du risikerer fx, at de taster forkert, mangler at skrive fakturanummer eller helt glemmer at betale. Med elektroniske indbetalingskort får du alle oplysninger ved betaling, men det er stadig en tidskrævende proces.
Med MobilePay får du og kunderne det bedste fra begge verdener. Det er nemlig nemt for dem at betale, ligesom det er endnu nemmere for dig at bogføre. Opsætningen er simpel, så du hurtigt kan blive klar til at modtage betaling via MobilePay.
Vær obs på, at du kun kan bruge MobilePay til at modtage betaling fra privatpersoner (b2c).
MobilePay fungerer med mange kort:
- Visa/Dankort
- Dankort
- Visa
- Visa Electron
- Maestro
- Mastercard
- Mastercard Debit
Har du kunder i det offentlige? Så kan de sandsynligvis ikke betale med MobilePay. De skal i stedet have en EAN-faktura, som også er en integreret funktion i Dinero. MobilePay bliver sat som standard på dine fakturaer, men du kan nemt slå det fra på enkelte fakturaer, når der er behov for det.
Hvis du sender dine fakturaer som sms, kan dine kunder også betale den med et swipe.
Du får automatisk bogføring og overblik
Det er ikke bare nemmere at betale med MobilePay. Bogføringen klares samtidig automatisk, så du slipper for bøvl og manuelt arbejde – på mange måder ligesom med den automatiske bankafstemning.
Integrationen er en betalingsløsning udviklet specifikt til virksomheder. Du kan løbende følge betalingerne, og hvis en kunde ikke betaler sin regning, har du selvfølgelig stadig mulighed for at sende påmindelser og rykkere med rykker-modulet.