Lav forarbejdet, inden du starter din webshop

Få gode råd til at optimere din forberedelsestid, så du bedre kan starte og drive en succesfuld webshop


Indlægget går ikke i dybden med alle de praktiske ting, som du OGSÅ bør få styr på inden du går i gang med at etablere en webshop. Tværtimod fokuserer vi på optimering af din forberedelsestid, så du bedre kan starte og drive en succesfuld webshop – det er vel det som du er mest interesseret i, ikke? 🙂

For lige at have et par helt praktiske ting på plads alligevel, har vi samlet tre gode ting, du kan sætte på to do-listen under forberedelserne.

  • Vær ærlig over for dig selv, når det gælder dine tekniske kompetencer. Hvad er du i stand til selv? Og hvad er bedst, at andre klarer for dig? I dag er mulighederne mange, og det er vigtigt, at du vælger din webshop-løsning, så den passer bedst til dig.
  • Notér dig begrebet ”responsivt design” når du skal i gang med at lave en webshop. Det begreb er ikke noget, du kan ignorere – det kan i hvert fald koste dig dyrt, hvis du gør. Kort og godt betyder en responsiv webshop, at din webshop tilpasser sig forskellige skærmstørrelser og forbliver nem og intuitiv, uanset hvilken enhed den besøges fra. Der er flere og flere, der handler online via deres smartphone eller tablet, så din webshop skal ikke kun være funktionel på en computerskærm.
  • Helt basalt skal du selvfølgelig også sætte dig ind i lagerføring, fragtmuligheder, betalingsløsninger, anskaffelse af domæne og hosting services mm. Det kommer du ikke udenom, men vi mener, at du bør starte et andet sted. Læs mere herunder.

Nu til det vigtige

Prioritér at digitalisere den gode serviceoplevelse, så kunden føler sig godt hjulpet undervejs, når de skal til at foretage et køb på din webshop. Dvs. at du bør overveje, hvilke tiltag du kan lave for at assistere kunderne bedst muligt, når de besøger din webshop. Her er lidt eksempler: 

Hjælper en god chat/support? 

Er det nogle ekstra fyldestgørende produktbeskrivelser, der indeholder vigtige informationer? 

Eller lækre produktbilleder af høj kvalitet og taget i inspirerende omgivelser, der nu gør, at kunden kan se produktet i en realistisk kontekst?

Mulighederne er mange, og du gør klogt i at studere dine konkurrenters webshops nøje, inden du bygger din egen. Find ud af, hvad kunderne synes virker eller ikke virker ved dine konkurrenters webshops og husk: Hvis dine kunder varierer i alder, køn etc. Så vil de højst sandsynligt opfatte dette forskelligt. Derfor er det en god ide at dele dine kunder op i forskellige målgrupper, så du bygger en webshop, der favner bredest muligt. 

Fejlen, du let kan begå her, er, at tænke at din webshop skal være god nok til at DU kan forstå den. Man bliver desværre nemt blind på dette område, og hvad der synes nemt og ligetil for dig, kan synes svært og indviklet for andre.

Som du måske allerede har gættet…

Den succesfulde webshop kommer altså mest af alt af, at du har testet selve din forretningsidé eller dit produkt først. Pyyyyha hvor kan du ende med at bruge lang tid på justering af praktiske smådetaljer (fx den helt rigtige fragtpris), hvor du i stedet burde dedikere din energi til at finde ud af, om der rent faktisk er et købeklart marked for dit produkt eller din service.

Vi ser desværre rigtig mange webshopejere være fuldstændigt opslugt af SEO (søgemaskineoptimering). De kan være helt besatte af SEO, som sagtens kan blive en langsom og dyr proces i deres jagt på at øge salget af deres produkt via webshoppen. Og forstå os ret; SEO er en kanon god måde at accelerere et i forvejen sælgende produkt/service på. Men SEO er en langsigtet strategi, som man muligvis først kan se effekten af efter flere måneder. Og selv når det sker, så er indsatsen spildt, hvis din webshop ikke giver kunden en god oplevelse.

Nogle gode overvejelser inden da kan derfor være

Estimer din månedlige omsætning ud fra test af dit varesortiment. Med det mener vi, at du bør undersøge, om du har et godt nok varesortiment at gå i luften med.

Hvad er kundens købsadfærd? Køber de typisk kun produktet én gang eller flere? Køber de det i forbindelse med andre ting? Har du et sortiment, hvor der er løbende salg af nogle lidt billigere ting suppleret op af få salg af nogle dyrere vare?

Hvordan skal din webshop assistere DIG? Hvordan kan webshoppen blive et redskab, der arbejder FOR dig og ikke IMOD dig? Reflekterer du over den fysiske handelsoplevelse, så bemærk, hvad der gør hele kundens oplevelse god og giver dem lyst til at komme tilbage. Disse ting skal også inkorporeres i kundens webshop-oplevelse – og du vil blive overrasket over, hvor meget af det der faktisk kan lade sig gøre.

Er du dog i tvivl? Så kan du rådføre dig med en webshopudvikler, som ved, hvad dine digitale muligheder er. Som udbyder af Shopstart webshops er vores fornemmeste opgave, er at du bliver matchet op med en velfungerende webshop, som du selv føler, at du kan administrere – og at du forstår, hvordan den kan blive et redskab, der arbejder for dig, når du selv tager fri. 

Gæsteindlægsforfatter
Gæsteindlæg
Du har lige læst et gæsteindlæg fra en ekstern ekspert. I Visma Dinero er vi eksperter inden for regnskab og bogføring, men vi har også spændende indlæg fra andre med stor erfaring og ekspertise om relevante emner.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram