Hvad er en kapitalpension?
Der findes i dag flere forskellige former for pensionsopsparinger. En af dem er kapitalpension. Det, der især kendetegner kapitalpensionen, er, at du selv er herre over, hvornår du vil have dine penge udbetalt. Du kan i princippet få hele din opsparing udbetalt på én gang, når du har en kapitalpension og kommer op på din pensionsalder.
Du kan ikke længere oprette en kapitalpension, da den er blevet erstattet af en anden form for opsparing, som har navnet alderspension. Har du tidligere oprettet en kapitalpension, har du stadig mulighed for at bevare din kapitalpension.
Er du iværksætter? Så skal du være opmærksom på de særlige fordele ved pension for selvstændige.
Udbetaling af kapitalpension
Ved udbetaling af kapitalpension, bestemmer du selv, hvornår du vil have dine penge. Når du kommer op på din pensionsalder, kan du vælge at få alle dine penge udbetalt eller gemme dem til senere. Du er altså selv herre over din udbetaling af kapitalpensionen.
Hvis du bliver alvorligt syg, kan du også få din kapitalpension udbetalt. Også selvom du ikke har nået din pensionsalder. Når du har rundet pensionsalderen, kan du senest 20 år senere, få din kapitalpension udbetalt.
Det nye alternativ til kapitalpensionen er den såkaldte alderspension.
Hvad er en alderspension?
Alderspensionen er afløseren til den tidligere kapitalpension. Her får du udbetalt dine penge på én gang eller alternativt over to eller tre gange. Med mindre du selv beslutter, at du vil have dine penge udbetalt løbende op gennem din pensionstid. Når du indbetaler til din alderspension, skal du betale skat af dine penge. Til gengæld er din udbetaling så helt fritaget for både skat og afgifter.
Der er et maksimum på den årlige indbetaling. Du kan højest sætte 5.100 kr. ind på din alderspension hvert år. Når du har mindre end 5 år til din folkepension hæves dette beløb. Du har ikke mulighed for at konvertere din alderspension til en anden type af pensionsopsparing som eksempelvis livrentepension eller ratepension.
Hvilke alternativer er der til kapitalpension?
Udover alderspension og kapitalpension findes der to andre former for pensionsopsparinger. Der er tale om en livrentepension og en ratepension.
Livrentepension
Der er ikke noget loft over, hvor meget du må indbetale til din livrentepension. Du kan sætte så mange penge ind om året, som du ønsker. Du kan ikke vælge at få din livrentepension udbetalt som et engangsbeløb. Du vil få pengene udbetalt løbende, når du runder din pensionsalder. Betaler du topskat, får du fradrag for dine indbetalinger til din livrentepension.
Ratepension
Hvis du har en ratepension, kan du indbetale maksimum 63.100 kr. om året i 2024. Du får dine penge udbetalt løbende og har intet valg i forhold til at få alle pengene ud på én gang. Du kan konvertere din ratepension til en livrentepension, hvis du ønsker, og du får fradrag, hvis du betaler topskat.