Hvad er selskabsbeskatning?
Driver du en virksomhed, slipper du ikke udenom at skulle betale skat af det overskud, som virksomheden kommer ud med. Men der er forskel på, hvordan din virksomhed bliver beskattet, alt efter hvilken type af virksomhed som du driver.
Har du eksempelvis stiftet en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, er det ikke selve din virksomhed, der har pligt til at betale skat. Det er dig, som ejer, der vil blive beskattet af virksomhedens overskud. Det kaldes for selvstændig skattepligt.
Hvis du stifter et selskab som eksempelvis et aktieselskab eller et anpartsselskab, ser det imidlertid anderledes ud. Disse virksomhedstyper er omfattet af en ikke-selvstændig skattepligt, som går under navnet selskabsbeskatning. Her er det selve virksomheden, der skal betale skat af sit overskud – og altså ikke ejeren selv.
Hvad er selskabsskat?
Selskabsskat er den skat, som virksomhederne betaler til staten, mens personskat er den skat, som borgerne i landet betaler til staten. Det er staten, der fastsætter satsen for selskabsskat, og der er nye takster hvert år. De seneste år er selskabsskatten faldet til et niveau på 22%.
Hvad er personskat?
Som borger i Danmark betaler du skat af de indkomster, som du har. Denne skat kaldes for personskat. Hvad enten du har en lønindkomst eller får penge fra det offentlige, eksempelvis dagpenge, pension eller SU, betaler du en bid af kagen til det offentlige. Du bliver også beskattet, hvis du sælger aktier, har renteindtægter eller sælger fast ejendom.
På samme vis som du skal betale skat, er der også masser af muligheder for at få skattefradrag. Det kan være alt fra befordringsgodtgørelse eller renteudgifter til kontingent til din A-kasse eller håndværkerfradrag. Alle disse fradrag modvirker den skat, som du skal betale til det offentlige.
Alle de skattepenge, som vi betaler til staten, danner grobund for den danske velfærdsstat. Den danske velfærdsstat giver os ret til en række goder og tilbud, som vi ikke skal betale en krone for. Som eksempel herpå kan nævnes biblioteker, som vi frit kan benytte os af. Lægehjælp og sygehusophold og gratis skolegang til vores børn.