Hvad er en supplerende oplysning?
Det er ikke obligatorisk at vedlægge supplerende oplysninger til dit regnskab. Men er der særlige forhold, som det giver mening at informere læser om, så kan informationen vedlægges som supplerende oplysninger. Det vil typisk være din revisor, der finder behov for at vedlægge dem.
De supplerende oplysninger har den funktion at gøre det nemmere for læser at forstå papirerne i regnskabet. Som han eller hun sidder med i hænderne. Det er med andre ord ekstra oplysninger, der kan bidrage til en bedre forståelse af de tal, som indgår i regnskabet.
Når en revisor har gennemgået og godkendt et regnskab, vil han eller hun påføre en revisionspåtegning. Det kan sammenstilles med en konklusion om, at alt er, som det skal være. Skal der vedlægges yderligere oplysninger, vil de blive inkluderet efter konklusionen.
Typer af supplerende oplysninger
Der findes grundlæggende to forskellige former for supplerende oplysninger. Den ene vedrører forhold i selve årsregnskabet, mens den anden vedrører andre forhold, der ikke er koblet direkte til årsregnskabet. Det kan for eksempel være et manglende bilag, som gør, at bogføringsloven ikke er blevet overholdt til fulde.
Hvorfor vedlægge supplerende oplysninger?
Det kan der være flere gode grunde til. Det kan for eksempel være, at din revisor mener, at det er nødvendigt at påpege nogle forhold for at give et retvisende billede af din virksomheds regnskab. Det kan også skyldes, at loven foreskriver, at du i din virksomhed skal oplyse om nogle bestemte forhold, der vedrører din virksomhed.
Det er vigtigt at understrege, at supplerende oplysninger ikke er af en sådan karakter, at de har indflydelse på den konklusion, som din revisor kommer frem til. Et ukendt problem skal ikke præsenteres her. Det skal kun oplysninger, der bidrager til en bedre forståelse. Er der brug for at vedlægge informationer, som har en så høj grad af betydning, er der i stedet tale om forbehold.
Hvad er forbehold?
Forbehold i et regnskab kan være en alvorlig sag, som har betydning, når investorer eller andre vurderer regnskabet med henblik på investeringer. Hvis en revisor ser sig nødsaget til at gøre forbehold, vil der være en særlig og væsentlig grund til det. Ellers tager en revisor ikke forbehold.
En af de typiske grunde til et forbehold fra revisors side kan være, hvis revisoren er uenig med ledelsen om et eller flere specifikke forhold. En anden grund kan være, at revisoren har haft begrænset adgang til regnskabet, og at der for eksempel er nogle tal eller værdiansættelser, som revisoren ikke kan stå inde for, fordi de alene er et skøn på grund af den begrænsede adgang.