Transaktion – Hvad er det?

En transaktion er det, der foregår rent teknisk, når en betaling eller en anden form for handel med værdier bliver gennemført.

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 15/03/2022


Hvad er en transaktion?

Driver du en virksomhed, vil der sikkert ryge mange transaktioner gennem systemet dagligt. Hver gang du betaler en regning på din virksomheds vegne, eller en af dine kunder betaler en regning, som er sendt fra din virksomhed, finder der en transaktion sted. Man kan sige at transaktionen betyder at der sker en opskrivning af modtagers konto mens der sker en nedskrivning af afsender konto.

På samme vis vil der finde transaktioner sted på dit personlige betalingskort. Hver gang du betaler for mad eller andre indkøb med dit betalingskort, er det lig med en transaktion på dit kort. Her vil der blive sendt penge fra din konto til eksempelvis Fakta, Magasin, eller hvor du ellers handler henne. Ryger der penge ind på din konto fra eksempelvis en veninde eller din arbejdsgiver, er der også tale om en transaktion. Termen transaktion dækker over både indgående og udgående overførsler eller betalinger.

Transaktioner og værdipapirer

Når der bliver handlet med aktier, obligationer og andre værdipapirer, finder der nemlig også transaktioner sted. Den ene part betaler for et bundt aktier og får så aktier retur, den anden modtager beløbet for aktierne. Det er også et klassisk eksempel på en transaktion.

Eksempler på transaktioner i en virksomhed

Der finder mange forskellige transaktioner sted i enhver virksomhed. Nogle af de mest gængse og også største poster, når vi taler om en transaktion i virksomheder, er salg og køb af varer, lønafregning og produktionsomkostninger. Alene lønafregning kan trække rigtig mange transaktioner, hvis du har flere ansatte i din virksomhed. Her bliver der trukket penge fra din virksomhed, som går til både den ansatte, men også til staten.

Posteringer og afstemning

Posteringer bliver ofte forvekslet forvekslet med transaktioner, og dette af gode grunde. Når du har en transaktion, uanset om det er en indgående eller udgående, skal dette registreres i dit regnskab og dermed sker der en postering. En postering er altså der noteres i et regnskab, når der enten bliver betalt penge eller modtaget penge på baggrund af en transaktion.

For at holde styr på de mange transaktioner i din virksomhed, er afstemning et godt redskab. Her tjekker du op på, om de enkelte posteringer eller transaktioner stemmer overens. Både når det kommer til dit kontoudtog fra banken, men også i forhold til alle dine bilag.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram