Obligationer – Hvad er det?

En obligation er et værdipapir, der i bund og grund er en form for lån. Långiveren er ejeren af obligationen, mens udstederen er låntageren.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 11/10/2023


Hvad er obligationer?

Ved køb af en obligation tilbyder du en anden part et lån. Låntageren kaldes en udsteder, og som en tak for lånet betaler udstederen dig en rente. Dertil får du på bestemte tidspunkter også et afdrag som modydelse på lånet. En obligation er derfor en måde at investere dine penge og kan bruges som alternativ til renter på opsparingskonti og lignende.

Hvem udsteder obligationer?

Alle kan som udgangspunkt udstede obligationer. Det kan fx være staten, realkreditinstitutter eller virksomheder. De er altså udstedere af lånet. Du kan købe obligationer i flere forskellige udgaver – med en fastforrentet obligation får du en fast rente gennem hele låneperioden, mens en variabel obligation tilsvarende giver dig en variabel rente. Altså en rente, der svinger.

Hvorfor investere i obligationer?

Der er flere grunde til, at det kan være en god idé at købe obligationer. Den vigtigste er, at de giver et forholdsvist stabilt afkast. Dertil er afkastet højere, end det du kan få ved at have penge stående på en bankkonto. Det gør obligationer til en rimelig sikker investering.

Løbende får du også afdrag og renter, så du kan mærke en konstant indtjening. Men det endelige afkast er svært at forudsige på forhånd, hvis der er variable renter, da det kommer an på, hvilken rente dine obligationer har. Hvis det er en fast rente, er det nemt at udregne sit afkast.

Aktier og obligationer

Men hvad er forskellen på aktier og obligationer så egentlig? De to typer værdipapirer skaber ofte forvirring og forveksles med hinanden.

Når du køber aktier, køber du en lille del af en virksomhed. Det giver dig mulighed for at modtage afkast enten som udbyttebetaling eller kursgevinst. Ved udbyttebetaling kan selskabet fordele en mindre del af overskuddet til dem, der har aktier i selskabet. Har du købt en aktie til en pris på 200, og sælger du den igen til 220, har du tjent 10 % på den. Kursen beregnes ud fra, hvor godt eller skidt det går i den pågældende virksomhed.

Obligationer er ikke et medejerskab i en virksomhed men et lån. Forskellen herudover er, at aktier kan give et langt større afkast, end obligationer kan. Til gengæld indebærer aktier også en større risiko. Afkastet på aktier kan have store udsving, mens afkastet på obligationer i stedet holder sig på et stabilt, fornuftigt niveau.

Hvad er risikoen ved obligationer?

Selvom obligationer er en relativ sikker måde at investere penge på, er der naturligvis en risiko ved alt, der gælder investering. Går udstederen konkurs, ender du med at stå med en obligation, der er uden værdi. Desuden er der også en risiko ved kursen. Den bestemmes ud fra obligationens løbetid, rentens udvikling, og hvordan udstederen vurderes at kunne betale tilbage.

Obligationskursen vil altså stige og falde alt afhængigt af, hvordan renten ændrer sig. Falder renten, stiger kursen, og hvis renten omvendt stiger, falder kursen. Det gælder særligt for den fastforrentede udgave.

Korte, mellemlange og lange obligationer

Obligationer kommer i forskellige udgaver. Der findes nemlig korte, mellemlange og lange obligationer, hvor perioden refererer til løbetiden (længden) på de forskellige obligationer.

  • Korte obligationer – løbetid på op til 3 år med en yderst stabil kurs
  • Mellemlange obligationer – løbetid på 3-7 år med en lidt mindre stabil kurs end korte
  • Lange obligationer – løbetid på mere end 7 år, hvor kursen kan svinge meget

Jo kortere løbetiden er, jo mere stabil er kursen som regel også. Det gør korte obligationer meget sikre at investere i, da risikoen er meget lav. Det er dog samtidig svært at tjene mange penge på disse.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram