Hvad er Vækstfonden?
Statens finansieringsfond går under navnet Vækstfonden. Driver du en mindre eller mellemstor virksomhed, kan du få hjælp af en række af kompetente virksomhedsrådgivere til at vækste din virksomhed.
Formålet med at etablere fonden var at fremme udviklingen i de mindre danske virksomheder, da det i det samlede hele kan være med til at forbedre økonomien i samfundet og øge antallet af arbejdspladser.
Vækstfonden tilbyder kort sagt rådgivning og finansiel støtte til virksomheder overalt i Danmark, og uanset om du har brug for en investeringspartner eller et lån med garanti, kan det være det rette sted for dig at henvende dig.
Hvem kan få hjælp og støtte hos Vækstfonden?
Uanset om du allerede driver en eksisterende virksomhed, eller du overvejer at springe ud som iværksætter og stifte en ny virksomhed, er der hjælp at hente.
Vækstfonden retter sig særligt til små og mellemstore virksomheder, og hjælper både landmænd, iværksættere og alle øvrige typer af danske virksomheder, der har brug for professionel rådgivning eller hjælp til finansiering.
Lad Vækstfonden hjælpe dig med rådgivning og finansiering
Er du i gang med at etablere en ny virksomhed, har du en moden virksomhed, der er klar til at eskalere til nye markeder, eller vil du opkøbe en eksisterende virksomhed? Der er hjælp at hente hos Vækstfonden. Her kan du både tale med virksomhedsrådgivere og få hjælp til finansiering af din virksomhed.
Få hjælp til at finde en investor
Har du brug for kapital for at komme videre med udviklingen af din virksomhed? Så kan du via Vækstfonden finde en eller flere investorer, der har en interesse for netop den branche, du bevæger dig indenfor.
Hjælp til finansiering
Vækstfonden kan tilbyde dig hjælp til finansiering på flere forskellige måder. Det kan både være via forskellige typer af lån, finansiel rådgivning, kaution eller garantier.
Få et kom-i-gang-lån
Mangler du finansiering i forbindelse med opstarten af en virksomhed, kan du også tage et kom-i-gang-lån, hvor de yder bankgaranti. Lånet kan tages med op til 75 % bankgaranti fra fondens side.
De såkaldte kom-i-gang-lån er et tiltag fra regeringens side, der forsøger at fremme dansk iværksætteri.
Hvor finder du Vækstfonden?
Fonden er til stede over det meste af Danmark. Fonden har syv kontorer fordelt over hele landet, hvor både Sjælland, Fyn, Midtjylland og Nordjylland findes på listen.
Vil du have hjælp fra Vækstfonden, skal du kontakte det kontor, der er nærmest dig og din virksomhed.