Tjekliste: Opstart af virksomhed


Guiden her er til dig, der skal til at stifte en virksomhed og søger inspiration til de overvejelser, du bør gøre dig ved opstart af virksomhed.

Er du allerede længere i processen ved opstart af virksomhed, får du måske mere gavn af tjeklisten til, når du er kommet i gang med din virksomhed.

Har du behov for helt konkrete råd, hjælp til idéudvikling eller forslag til virksomhed, anbefaler vi, at du læser vores guide om gode iværksætteridéer.

Men nok om det – nu stiller vi skarpt på de vigtigste fokusområder, der er ved opstart af virksomhed.

Dinero er et godkendt regnskabsprogram

Alle pakker i Dinero er certificeret af Erhvervsstyrelsen. Du har fx mulighed for upload af bilag i skyen, bankafstemning og modtage og sende EAN-fakturaer. Fokusér 100% på virksomheden i stedet for støvede paragraffer. Læs mere her.

Lav dig en forretningsplan før opstart af virksomhed

Din forretningsplan er vigtig at få udarbejdet som noget af det første inden opstart af virksomhed.  Planen er et godt værktøj at vende tilbage til, hvis du på et tidspunkt bliver i tvivl om, hvilke samarbejdspartnere du har – eller hvilke alternative indtjeningsmuligheder virksomheden har.

Forretningsplaner er ukendt farvand for langt de fleste, og af samme grund har flere websites forsøgt at gøre netop denne proces så enkel som mulig for de, der ikke har erfaringen syet ind i rygraden: Lav din forretningsplan helt gratis her.

Husk: Din forretningsplan kan sagtens ændre sig over tid, da du får mere viden om din virksomhed. 

Timingen for opstart af virksomhed spiller ind

Før du overhovedet går i gang med opstart af virksomhed, er det en god idé at undersøge markedet og lave en form risikoanalyse. Når det er sagt, gør du klogt i også at overveje timingen for at gå i luften. Afhængigt af branche vil der ofte være tidspunkter på året, hvor det er nemmere eller mere udfordrende at starte virksomhed op.

Er du maler med speciale i facader, gør du nok klogt i at undgå gråt vintervejr, hvor regn og slud gør tørrefasen besværlig. Stifter du omvendt en virksomhed, hvor kunderne er andre virksomheder – altså en B2B-virksomhed – vil du til gengæld ofte opleve lavvande i sommerperioden, hvor ferien sætter ind.

Overvej derfor, hvornår på året du ønsker at oprette virksomhed – og planlæg derefter, så du kommer bedst muligt fra start.

Vælg et godt navn til din virksomhed

Uanset om du stifter et nyt marketingbureau eller skal starte op som selvstændig tømrer, bør du overveje at vælge et navn, der afspejler din branche.

Hermed ikke sagt at din entreprenørvirksomhed nødvendigvis skal hedde noget så simpelt som “Hansens Brædder”. Men navnet er din identitet udadtil og svært at skifte, hvis din virksomhed først er blevet velkendt hos kunderne – så giv det lige en tanke.

Guide til valg af regnskabsprogram

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvilket regnskabsprogram du vil vælge – eller overvejer du at skifte regnskabsprogram? Vi har lavet en guide, hvor du gode råd og anbefalinger til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge regnskabsprogram. Hent den her.

Finansiering til opstart af virksomhed

Det kræver likviditet at starte egen virksomhed, og efterfølgende koster det penge at drive forretningen. Men hvordan skaffer du de nødvendige opstartspenge, hvis du er helt grøn i iværksætterverdenen? 

Der er flere forskellige metoder til at skaffe likviditet, hvis du ikke selv har pengene til at købe udstyr, varer, markedsføring og alt det andet, der skal bruges penge på.

Herunder nævner vi et par muligheder, som vi håber, du kan bruge under din egen jagt på kapital, hvis du skulle have behov for det.

Deltidsarbejde ved opstart af virksomhed

Afhængigt af, hvad du skal lave med din virksomhed, har du måske mulighed for at arbejde imens. Stifter du en lille konsulentforretning, er det for de fleste en mulighed at have et arbejde ved siden af, så længe tiden og hverdagen kan hænge sammen. For mange kan det være rart at beholde en form for fast indtægtskilde, imens der arbejdes på iværksætterdrømmen efter fyraften.

På den måde spænder du et sikkerhedsnet ud under dig selv, og du undgår at sætte alt på ét bræt. Strømmer kunderne til, og begynder det at gå endnu bedre i din virksomhed, kan du spørge om lov til at gå ned i tid for at få mere tid til dine egne projekter.

Egenkapital

Har du en opsparing, er det smart at bruge den i opstartsfasen frem for at optage et dyrt lån.

Din egen opsparing kan selvfølgelig nå en begrænsning, og derfor vil du i visse tilfælde være nødt til at optage et lån for at udleve dine drømme. Men er du ikke villig til at “ofre” dine egne penge, hvorfor skulle banken eller potentielle investorer så gøre det?

Donation

Har du en idé til et fedt produkt/ydelse, kan du fx forsøge at få kapital ved hjælp af crowdfunding

Crowdfunding fungerer sådan, at privatpersoner kan købe dit produkt, før det er blevet produceret eller udviklet. I de fleste tilfælde er minimumsbeløbet, man kan betale som “funder”, den pris, som produktet kommer til at koste i almindeligt salg – evt. lidt billigere. Det er, udover penge i kassen, en god metode til at teste, om der faktisk er et marked for idéen.

Hvis folk derudover ønsker at betale mere som “funder”, er det ofte en mulighed at tilkøbe dele til selve produktet. Det kan fx være et jakkesæt, hvor folk kan betale ekstra for at få indgraveret deres navn i jakken.

Lån

Et lån kan være en nødvendighed, hvis du skal investere i dyre produkter eller produktionsudstyr for at komme i gang. Uanset om du vælger at låne pengene i banken, spørge familiemedlemmer eller tegne en dyr aftale med et kviklånsfirma, så er der nogle overvejelser, du bør gøre dig.

Lån penge af din familie

Det kan være en billig løsning at låne penge af familiemedlemmer og/eller venner. Men du bør overveje beslutningen meget nøje, da penge kan have konsekvenser for relationer.

Hvis du låner penge af dine familiemedlemmer eller venner, kan I med fordel skrive vilkårene for tilbagebetaling ned på et stykke papir, så I minimerer risikoen for misforståelser.

Lån penge fra banken

Optager du et lån i din bank, vil pengene oftest være øremærkede til at drifte virksomheden frem for at udvikle virksomheden eller idéen. Det kan fx være et lån til udstyr, som du ellers ikke har råd til at investere i. 

Producerer du fx t-shirts, og står du og mangler en ny maskine, der kan producere dine t-shirts, kan du være nødt til at optage et lån i banken for at fortsætte din produktion.

Crowdlending

Crowdlending består af en masse små investorer, der går sammen om at låne beløb til én ansøger. Årsagen til, at iværksættere overvejer denne form for lån, er, at man ofte kan få en markant lavere rente, end man bliver tilbudt ved et banklån. Samtidigt kan crowdlending være et godt alternativ, hvis banken ikke ønsker at låne dig penge, fordi de mener, at beløbet er for lavt.

Lån penge af Vækstfonden

Det er desuden muligt for flere forskellige typer virksomheder at ansøge om lån fra Vækstfonden

Er du en del af en iværksættervirksomhed, der ikke på nuværende tidspunkt har nogen omsætning, men som har en forretningsplan med stort skaleringspotentiale på internationalt niveau, kan du ansøge om såkaldt “Early Engagement”. 

Er din virksomhed derimod etableret og klar til at gennemføre vækstplaner, passer et “Vækstlån” med al sandsynlighed bedre til jer. Se lånemuligheder.

Læs mere om lånemulighederne hos Vækstfonden her.

OBS. Vækstfonden er lagt sammen med en række andre fonde i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), og det er nu denne, du skal søge om lån hos.

Investorer

Den femte mulighed er at låne penge hos potentielle investorer. Mange danskere og generelt iværksætter-interesserede har set DR-programmet ‘Løvens hule’, hvor håbefulde iværksættere toner frem på skærmen i håbet om at hive en investering hjem. 

Et panel af danske iværksættere, der har opnået succes med deres virksomhed, vurderer de respektive cases og vælger enten at købe sig ind eller sende iværksætterne hjem uden investeringer.

Denne investeringsform viser på en lidt poppet måde, hvordan investorer forhandler. Når det er sagt, så er forhandlingsprocessen speedet gevaldigt op, så det passer bedre til mediet og underholdningsbranchen.

I stedet for at deltage i et tv-program er det også muligt at opsøge anden form for kapitalindsprøjtning – såsom danske Seed Capital eller Business Angels.

Når du accepterer et bud fra en investor, tager investor i langt de fleste tilfælde aktiv del i virksomheden – enten i form af en bestyrelsesplads eller i direktionen.

Likviditet

Begrebet likviditet er ikke til at komme uden om. Likviditet betyder i det store hele, at du skal have et økonomisk overblik over dine indtægter, udgifter og over, om der hele tiden er penge nok i kassen. 

Er du i stand til at betale din kortsigtede gæld, er du det, man kalder likvid.

Kort sagt er din likviditet dit rådighedsbeløb efter dine udgifter.

Vælg virksomhedstype

Når du skal vælge virksomhedstype, bør du desuden gøre dig et par andre overvejelser. Hvor mange penge har du/I til starte op? Er du alene eller er I flere – og skal virksomheden fra start have ansatte? Det er blot nogle af spørgsmålene. 

Er du alene om virksomheden?

Er du alene om at stifte din virksomhed, kan du nemt og hurtigt oprette en personligt ejet mindre virksomhed (PMV) eller en enkeltmandsvirksomhed.

Ved disse to virksomhedstyper hæfter du personligt. Det betyder, at din privatøkonomi kan inddrages til at betale gæld ved en eventuel konkurs eller opløsning. Det betyder altså, at du ikke bare kan begære virksomheden konkurs og lade de virksomheder, du skylder penge, tage af restkapitalen, som man kan ved selskaber.

Stifter du i stedet et selskab (fx ApS), hæfter du ikke personligt – og skulle virksomheden gå konkurs, vil virksomheder, du skylder penge, i teorien udelukkende kunne få del i den kapital, der i givet fald er tilbage i virksomheden ved opløsningen eller konkurs. I praksis går du altså ikke nødvendigvis helt fri. Årsagen er, at fx banker og leverandører typisk vil kræve, at du hæfter personligt, indtil du har bevist, at du kan betale til tiden. 

Er I flere om opstart af virksomhed?

Er I i stedet flere om at stifte virksomhed, kan I naturligvis ikke stifte enkeltmandsvirksomhed eller den føromtalte mulighed, PMV. 

I det tilfælde er det nødvendigt at stifte et selskab (ApS eller A/S) eller et Interessentskab (I/S), hvor I, ligesom i en enkeltmandsvirksomhed, hæfter personligt.

A/S er for langt de fleste nystartede iværksættere på ingen måde aktuelt, men nævnes for god ordens skyld.

Ene mand eller sammen med andre?

En af de selskabstyper, der har været meget populær hos iværksættere, er Iværksætterselskabet (IVS), som blev en mulighed i 2014. Denne selskabstype blev for alvor populær, da det blev brandet som et selskab, der kunne startes for bare én krone.

Stiftede man eksempelvis en konsulentforretning, der solgte timer, havde man i og for sig ikke behov for stor kapital i selskabet, da udgifterne eksempelvis udelukkende skulle gå til husleje og relevant it-udstyr.

Grundet en ændring i lovgivningen er det dog ikke længere muligt at stifte iværksætterselskaber (IVS).
Få hjælp til at omdanne eller lukke dit IVS her.

Startkapitalen er, efter førnævnte lovændring, blevet sænket til et indskud på 40.000 kroner ved stiftelse af et anpartsselskab (ApS). En af tankerne bag ændringen er at gøre det lettere og billigere for iværksættere, der ønsker at stifte et anpartsselskab.

Virksomhedens egenkapital bruges ofte til at indkøbe varer, kontorartikler, udstyr og andet relevant materiel, der får virksomheden op at køre. Denne selskabstype kan stiftes af én eller flere personer eller selskaber.

Aktieselskab(A/S) er oftest ejet af flere ejere, men kan sagtens være stiftet og ejet af én person eller ét selskab.

Selskabskapitalen skal være på minimum 400.000 kroner ved stiftelsen, hvilket gør, at det er langt de færreste, der vælger denne virksomhedstype, når de starter livet som iværksættere.

Vælg bank

For de fleste kan det virke uoverskueligt at vælge den rette bank i privat regi, men valget bliver desværre ikke nemmere, når du stifter en virksomhed. Afhængigt af hvilken virksomhedstype du ønsker at stifte, kan der være krav til allerede at have en virksomhedskonto hos banken.

Et uvildigt råd vil være at vælge en bank, der har sat sig for at gøre livet en smule lettere for iværksættere. Dermed ikke sagt, at du skal vælge en risikovillig bank (og det er der i virkeligheden meget få banker, der er). 

Omvendt nytter det ikke, at du vælger en konservativ og kedelig bank, der ikke tror på dig og dit projekt. Det bliver op ad bakke for dig.

Gør i samme ombæring dig selv den tjeneste at vælge en bankrådgiver, du klinger med. Din bankrådgiver skal ikke være din bedste ven – men du vil måske komme til at fortryde dit valg, hvis du vælger en bankrådgiver, du ikke kommer godt ud af det med. I skal tale samme sprog (i overført betydning), og din bankrådgiver skal forstå din virksomhed og dens mission.

En god måde at anskue tingene på er at se banken som en samarbejdspartner frem for en modstander.

Opret virksomhedskonto

Det næste skridt er at få oprettet en virksomhedskonto, hvor indtægterne tikker ind og udgifterne suser ud. Forhåbentlig får du flere af de førstnævnte end de sidstnævnte. Det er den konto, du refererer til på dine mange fakturaer, ligesom det er den konto, der tilkobles dit valgte regnskabsprogram.

Har du et selskab (fx ApS), skal du have en dedikeret bankkonto til dit erhverv. Det behøver du ikke i alle banker, hvis du har et personlig ejet virksomhed. Mere om det lige nedenfor.

Har du oprettet en PMV eller enkeltmandsvirksomhed?

Kan du svare ja, er det ikke nødvendigt at oprette en virksomhedskonto hos alle banker. Du bør dog som minimum oprette en separat bankkonto i din private bank, så du undgår, at din erhvervsmæssige indkomst bliver rodet sammen med din privatøkonomi.

I de banker, hvor det ikke er et must at have en erhvervskonto, gør det dit liv lettere for dig alligevel at have det adskilt. Det er dog et must, at kontoen bliver en NemKonto, så du kan få udbetalt penge fra fx Skattestyrelsen. 

Som nævnt vil enkelte banker have deres eget interne regelsæt, som angiver, at en privat konto ikke må bruges til noget erhvervsmæssigt. Det gælder også PMV og enkeltmandsvirksomheder.

Derfor er det vigtigt at undersøge, når du vælger bank, så du ikke risikerer at handle i strid med bankens regler.

Vil du læse videre? Tjekliste: Når du er kommet i gang med din virksomhed, ligger allerede klar til dig.

Stift dit selskab

Uanset dit valg af virksomhedstype skal du stifte din virksomhed på virk.dk. Folkene bag virk.dk har lavet en nem guide, men du kan også vælge at følge vores udvidede her:

  1. Du starter din oprettelse ved at klikke på valgmuligheden “Start virksomhed”.
  2. Herefter dirigerer hjemmesiden dig videre til en ny side, hvor du skal klikke på den orange knap med nøglen “Start”.
  3. Nu skal du logge ind med NemID privat eller NemID medarbejdersignatur.
  4. Godkend betingelserne og klik på “Fortsæt”.
  5. Tiden er kommet til at vælge den ønskede virksomhedsform – herefter starter registreringen.
  6. Du modtager en e-mail, når registreringen er fuldendt og godkendt. Herefter kan du fortsætte med din bestilling af NemID, NemKonto og din oprettelse af din digitale postkasse.
  7. Godt klaret! Du har nu stiftet din egen virksomhed.

Lyder ovenstående en smule uoverskueligt? Få hjælp til valg af virksomhedstype med vores guide.


Ekstra tips til den nye iværksætter:

  • Bør du gøre brug af en revisor til stiftelsen?
    I de fleste tilfælde er det en god idé at betale den lave sum, som det koster at tilkøbe en revisor eller bogholder i den tid, der er nødvendig under oprettelsen af virksomheden. De ved en masse, som almindeligt ufaglærte af gode grunde ikke kender til.
    Vi har også lavet en guide til oprettelse af enkeltmandsvirksomhed og PMV, du kan bruge til stiftelsen.
  • Er I flere om opstart af virksomhed, kan det også være en god idé at få professionel advokatrådgivning.
  • Har stifterne af virksomheden fuldstændig styr på alle skatteregler og økonomi, er der naturligvis ingen grund til at benytte uvildig ekstern assistance. 
  • Skal du være momsregistreret?
    Forventer du, at din årlige indkomst overstiger 50.000 kroner, skal du momsregistreres. Der er fordele ved at lade sig momsregistrere, hvis du handler med virksomheder, der er momspligtige rent regnskabsmæssigt. 
  • Omsætter du ikke i nærheden af 50.000 kroner indenfor 12 måneder, kan du lade være med at lade dig momsregistrere.

    Læs mere om muligheden for at have et momsfrit regnskab her

Er du klar på at læse videre? Læs næste guide i denne serie, Tjekliste: Når du er kommet i gang med din virksomhed.

Portræt af Nicklas Aabech
Nicklas Aabech Dinero
Nicklas er Digital Marketing Manager hos Dinero. Han sørger for, at vores løsninger og relevante tilbud når ud til såvel nuværende som potentielle Dinero-brugere, og hjælper i ny og næ til med at producere brugbart indhold til såvel Dinero-brugere og andre, der sidder med gode spørgsmål derude.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram