Hvad er Vestjysk Bank?
Er du kunde i Vestjysk Bank, får du en bank med rødder tilbage til 1874. Ligesom mange andre pengeinstitutter har banken gennemgået en række fusioner, som har ført til dens sammensætning og opbygning i dag. I 1874 blev Lemvig Bank stiftet med lokale interesser for øje, mens Lemvig Folkebank blev etableret i 1924. De to indgik i 1971 en fusion med hinanden og blev kendt under navnet Nordvestbank.
I Holstebro i 1887 etableredes Holstebro Landmandsbank – det navn blev i 1982 ændret til Vestjysk Bank. Banken i Holstebro smeltede i 2002 sammen med Nordvestbank under det fælles navn Vestjysk Bank – men nu med hovedsæde i Lemvig, som grundlag for en solid vestjysk lokalbank. 2008 var et begivenhedsrigt år for banken. Den overtog nemlig både aktiviteterne i Hernings Bonusbanken, samtidig med at Vestjysk Bank og Ringkjøbing Bank fusionerede. Senest i 2012 har Vestjysk Bank indgået en fusion med Aarhus Lokalbank med base i Aarhus.
Det har alt sammen gjort banken til en etableret spiller på markedet og anses i dag som én af landets største regionalbanker.
Vestjysk Bank er et aktiedrevet selskab med flere end 37.000 aktionærer, som deler bankens overskud mellem sig. Blandt storaktionærerne finder du AP Pension Livsforsikringsaktieselskab, Nykredit Realkredit A/S, Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank og Novo Holdings A/S, som i vilkårlig rækkefølge ejer den største procentdel af aktier og stemmerettigheder.
Bankens 15 afdelinger rundt i landet beskæftiger mere end 430 medarbejdere, som betjener kunder over hele Jylland.
Hvad kan Vestjysk Bank tilbyde sine kunder?
Vestjysk Bank ligner sine bankkolleger ved at tilbyde traditionelle bankprodukter til private og erhverv. Det gælder både almindelige optagelse af lån til bil og bolig, konti og opsparing, valuta, forskellige betalingskort og generel dagligdagsøkonomi. Dertil tilbyder banken sine kunder at foretage et pensionstjek for at sikre, at de sparer nok op til pension. Banken adskiller sig til gengæld, ifølge sig selv, på sine medarbejderes menneskelige egenskaber.
Vestjysk Bank forsøger at være i øjenhøjde med sine kunder – derfor lægger de vægt på at droppe fagudtryk og andre snørklede formuleringer, så det bliver let og tilgængeligt for alle at forstå.
Banken vægter relationer med sine kunder højt og kan tilbyde loyal og troværdig rådgivning, hvad enten det gælder investering, pension eller opsparing. Vestjysk Bank viser sig også at være konkurrencedygtig på priser. Forbrugerrådet Tænk Penge har nemlig kåret banken som ’Bedst i test’, når det kommer til bankpriser. Fra den dyreste til den billigste bank, kan en familie på to voksne med to børn i en ejerbolig spare hele 25.000 kr. årligt. Dertil er kundetilfredsheden i top.
Kundernes tilbydes desuden særlige fordele hos Vestjysk Bank – det gælder uanset alder. Fordelsprogrammerne er opdelt efter alder, så de passer til der, hvor kunden befinder sig i livet. Derfor er der både et særligt program og fordele til studerende, børn fra 0-7 år, børn fra 8-17 år, unge fra 18-28 og voksne over 18 år.
Eksempelvis kan studerende nyde godt af fordele som:
- Fast lav rente på 3 % i en studiekonto
- Kassekredit med 5,5 % i rente på op til 50.000 kr.
- Gebyrfri hverdag med blandt andet gratis hævning af Euro i automater og gratis årsgebyr på betalingskort
- Rabatter i både fysiske og online butikker
- Boligopsparing med en ekstra høj rente
Hvis du vil læse om Sydbank, klik her
Oftest stillede spørgsmål