Sådan fungerer vores bilagsarkiv
-
Læsetid: 3 minutter
-
Sidst opdateret 07/06/2022
Bilagsarkivet er en funktion til alle Dinero Pro-brugere, der gør det muligt at uploade ét eller flere bilag af gangen til et samlet bilagsarkiv.
Det betyder, at du i programmet får et bedre overblik over dine kvitteringer og lynhurtigt kan vælge og bogføre dem fra dit regnskab.
Sådan fungerer bilagsarkivet
-
Du kan nu uploade dine bilag ved hjælp af en “træk og slip”-funktion.
Har du et billede eller en mappe liggende på dit skrivebord, kan du trække den ind i Dinero, hvorefter den starter upload til bilagsarkivet.
Når bilaget er trukket ind i Dinero, kan du finde en oversigt over dine bilag i bilagsarkivet.

-
Modtager du ofte fakturaer på din mail, har vi gjort det muligt for dig at videresende regningerne direkte ind i dit bilagsarkiv. Det er smart 🙂
1. Opsætning
Det er nemt. Vi har faktisk allerede oprettet en mail til dig. Du finder den i dit bilagsarkiv.

2. Videresend din e-mail
I vores tilfælde har vi modtaget en kvittering fra Kvickly på mail. Denne kvittering trykker vi nu videresend til. Bagefter vælger vi vores nye e-mail.
Hos de fleste e-mail-udbydere har du mulighed for at gemme din unikke e-mailadresse som en fast kontakt. På den måde behøver du ikke at huske den fremover 🙂
3. Viderestil automatisk din e-mail
Får du altid faktura fra samme leverandør, som skal ind i regnskabet, eller har/vil du have en mail, hvor faktura kan sendes til, som er noget mere spiselig end din Dinero-bilagsmail? Så kig med i vores opsætningsvejledning til automatisk viderestilling af dine bilag her. Det er ikke særligt svært og kan spare meget tid!
-
Når du har uploadet dine billeder til bilagsarkivet har du mulighed for at vælge dem når du opretter et bilag. Det vil sige lige meget om du opretter et køb eller anvender en af vores skabeloner kan du vælge den.
P.S. Dette kan også gøres, på allerede bogført bilag, med samme metode. Du skal først finde bilaget, fra Bogføring -> Bilagsoversigt. Klikke ind på det, og her tilkoble bilaget, ligesom vist nedenfor.
Bogføring af bilaget
Tryk på fanen Bogføring -> Opret køb -> Vælg fil fra bilagsarkiv.
Du får nu en oversigt over alle oprettede bilag og kan vælge et fra listen.

Når bilaget er valgt, er du klar til at udfylde dit købsbilag.
I dette tilfælde har bilagsscanneren selv udfyldt beløb samt dato.
Når det resterende af bilaget er udfyldt og godkendt, er du færdig 🙂
-
Er du professionel regnskabsbruger og anvender kassekladden, har du også mulighed for at vælge de uploadede bilag fra bilagsarkivet.
I dette tilfælde har vi uploadet en bankfil til kassekladden og mangler nu at vedhæfte filer til vores posteringer.
Tryk yderst på linjen i kassekladden under Fil → Vælg fil fra bilagsarkiv.
Du har nu mulighed for at vælge alle uploadede bilag.
Når du har valgt dit bilag, vil du kunne se det vedhæftede bilag i kassekladden ved, at holde musen hen over filen som vist her 🙂
-
Når du har uploadet dine billeder til bilagsarkivet, har du mulighed for at oprette et købsbilag inde i bilagsarkivet.
I Bilagsarkivet har du en oversigt over alle oprettede bilag, som endnu ikke er bogført. Her kan man klikke på det pågældende bilag, som du ønsker at bogføre.
Når det pågældende bilag er valgt, kan man vælge Opret købsbilag.
På denne måde oprettes et købsbilag i bilagsarkivet.
Dinero forsøger at autoudfylde købsbilaget, med de informationer der fremgår på bilaget til venstre. Herefter skal man være opmærksom på at udfylde de resterende felter i købsbilaget.
Klik herefter Godkend. Du har nu bogført dit bilag.
-
Når man opretter et købsbilag, kan man uploade bilag ved at trykke Vedhæft fil eller Vælg fil fra bilagsarkivet.
Vedhæft fil → her vælges en fil direkte fra din computer eller enhed.
Vælg fil fra bilagsarkivet → her vælges en fil, der allerede er uploadet til bilagsarkivet
Hvis man derfor vælger Vedhæft fil på ny, når selv samme bilag allerede har været uploadet i Bilagsarkivet, skal man derfor være opmærksom på at slette det. På den måde undgår man at bogføre dobbelt samtidig med at opretholde en oversigt over, hvad der faktisk mangler at blive bogført i Bilagsarkivet.
Ønsker du at slette et bilag skal du ind på Bilagsarkivet.
Klik på det bilag, der skal slettes og vælg Mere → Slet fil.
Tips og bonusinfo:
- Er du interesseret i at sætte bilagsforward på autopilot og automatisk få indsendt PDF-faktura til regnskabet? Så kig med her. 🙂
Var denne artikel nyttig?