For at kunne bogføre den forudbetaling, som du har lavet til din leverandør, skal vi første gang oprette en ny beholdning til det. Det gør vi, for at holde styr på, hvor meget vi har “ude at hænge”. Ligeledes gør vi det, fordi vi senere nemt og enkelt kan registrere betaling med denne beholdning på vores bilag.
Beholdningen oprettes under mappen Regnskab → Kontoplan → Opret ny→ Beholdning.
Det er vigtigt, at du vælger Beholdning for at det kommer til at fungere i de næste steps.
Kontonummeret kan du give 54100, og kontonavn udfyldes fx med ‘Forudbetalinger til leverandører’. Alle bankoplysninger kan du efterlade tomme.

Tip! Har du en fast leverandør du ofte laver forudbetalinger til eller betaler du et beløb baseret på et månedligt kontoudtog? Så kan du læse meget mere i denne guide.