Lav en kreditnota med få klik i Dinero
En kreditnota laves altid i forbindelse med eller i forlængelse af en faktura. Der kan være flere grunde til, at det er nødvendigt at lave en kreditnota, og når du driver en virksomhed, skal det gøres med jævne mellemrum.
Det kan blandt andet skyldes:
- Fejlkøb
- Fejl i fakturaen
- Overbetalt faktura
- Handlen trækkes tilbage
- Der er fejl og mangler på varerne
- Du har givet et prisafslag
En kreditnota viser, hvor meget sælger skylder køber og kan ses som en negativ faktura. Det er sælgers ansvar at udskrive en kreditnota, ligesom det også er sælgers ansvar at sørge for, at kunden modtager en kopi. Du kan lave en kreditnota på mobilen direkte i din Dinero-app.
Der er krav til, hvad en kreditnota skal indeholde. Når du opretter den i Dinero, kan du altid være sikker på, at du overholder alle krav, uden at det bliver bøvlet.
Selve tilbagebetalingen kan ske på flere måder. Du kan fx returnere pengene som en kontant tilbagebetaling, indsætte beløbet på bankkontoen eller “udbetale” dem i form af et tilgodebevis.
Nem at bogføre
Der er flere måder at lave en faktura på i Dinero. Det afhænger nemlig af, om fakturaen er betalt, og om det er det fulde beløb eller kun en del af beløbet, der skal tilbageføres.
Bogfør kreditnota til kunde:
- På fakturaens fulde beløb
- På en del af fakturaen
- Kreditering af en allerede betalt faktura
Som du kan se, er der forskel på, hvordan du bogfører tilbagebetaling af en faktura med en kreditnota. Når du har oprettet den via linket ovenfor, finder du kreditnotaen samme sted som dine fakturaer – Salg -> Alle.
Bogføring af kreditnota fra leverandør
Har du modtaget en kreditnota fra en af dine leverandører, skal du bogføre det på det originale købsbilag. Det gøres på forskellige måder afhængig af, hvordan du har oprettet købet.
Der er nemlig forskel på, om du har oprettet købet som et kontantkøb eller et kreditkøb. Vi har lavet en guide, så du nemt kan se, hvordan du bogfører en kreditnota fra leverandør i Dinero.