Kreditnota

En kreditnota er det modsatte af en faktura og betyder, at du i stedet for at betale penge får penge tilbagebetalt for en faktureret handel.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 13/07/2023

Med Dinero kræver det kun få klik at oprette og udsende en kreditnota til en kunde. Du kan endda gøre det på mobilen i Dinero-appen.

Hvad er en kreditnota?

Kreditnota er en negativ faktura. Kreditnotaen viser, hvor meget sælger skylder køber. Beløbet kan returneres til kunden som en kontant udbetaling, indsættes på bankkontoen eller udbetales i form af et tilgodebevis eller ved at saldoen på en åben konto ændres.

En kreditnota betyder en faktura i minus helt overordnet. Det vil sige, at du skylder kunden penge i stedet for, at denne skylder dig – som med en almindelig faktura

Den opstår kun i forbindelse og forlængelse af en faktura, og den skal altså oprettes, hvis kunden af den ene eller anden grund skal have penge tilbage. En kreditnota er derfor meget almindelig i alle typer virksomheder.

Hvorfor udarbejde en kreditnota?

Som led i en handel mellem sælger og køber sender sælger en faktura til kunden med det skyldige beløb. Men der kan være flere forskellige grunde til, at kreditnotaen skal udskrives.

Det kan blandt andet skyldes:

  • Kunden har foretaget et fejlkøb.
  • Der er fejl i fakturaen, som kunden har modtaget.
  • Handlen tilbagetrækkes.
  • Det stykantal, der er faktureret, er større end det, der er leveret til kunden.
  • De leverede varer har fejl eller mangler.
  • Faktureringen er højere end aftalt.
  • Et prisafslag fra sælger.

Hvem har ansvaret for kreditnotaen?

I enhver handel er det sælgers ansvar at udskrive en kreditnota, hvis én eller flere af ovenstående årsager til ændring i fakturaen opstår. Det er også sælgers ansvar, at kunden modtager en kopi.

Pengene kan som nævnt udbetales kontant, på bankkontoen eller som et tilgodehavende alt afhængig af køber og sælgers aftale. Typisk anvender sælger samme betalingsmetode, som køber har brugt i handlen.

I nogle tilfælde når køber aldrig at betale den fremsendte faktura fra sælger, og da skal kunden naturligvis ikke tilbagebetales. Alligevel skal der udarbejdes en kreditnota på fakturaens beløb – og handlen neutraliseres derfor og går i 0.

Hvad skal kreditnotaen indeholde?

Der findes nogle krav til, hvad en kreditnota skal indeholde. Blandt andet skal den have samme oplysninger som en faktura.

Du spørger måske “hvordan ser en kreditnota ud?”. Vi har samlet de ting som en kreditnota skal indeholde, herunder. Opretter du en kreditnota i Dinero, er du sikker på, at du overholder alle kravene, uden at det bliver bøvlet.

  • Dato
  • Sælgers informationer (navn, adresse, cvr-nummer osv.)
  • Oplysninger om køber (navn, adresse osv.)
  • Information om varen (størrelse, antal, navn osv.)
  • Eventuel moms

Sådan bogfører du en kreditnota 

Når du modtager en kreditnota fra din leverandør eller skal lave en kreditnota på en faktura til din kunde, skal den altid bogføres på det originale købsbilag. Du skal altså finde den faktura, der skal krediteres, og dermed helt eller delvist udligne eller annullere den. 

Vi har lavet guides til, hvordan du bogfører en kreditnota i Dinero. Du kan både finde guides til, hvordan du bogfører en kreditnota til en kunde, og hvordan du bogfører en kreditnota fra en leverandør.

Kreditnota eksempel

Herunder kan du se et eksempel på en kreditnota, og hvordan den ser ud i Dinero. Til venstre i billedet ville du skulle uploade den konkrete kreditnota, som du har modtaget af en leverandør.

kreditnota

Det er super nemt at oprette en kreditnota i Dinero

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram