Automatiserings-barometeret står på 31,14%
Vores vigtigste opgave er at sikre, at regnskabet er nemt at lave og samtidig selvfølgelig er korrekt. Af samme årsag har vi et team bestående af dygtige AI-stjerner, dygtige udviklere og dygtige folk i produktafdelingen, der hver dag løser udfordringer, og gør arbejdet nemmere for dig. For der er jo ingen, der har lyst til at bruge mere tid på regnskabet end højst nødvendigt.
Derfor tror vi på, at automatisering er vejen frem. For jo hurtigere (og korrekt) posteringerne er bogført i dit regnskab, jo bedre overblik vil du have over din forretningsøkonomi, så du kan træffe de rigtige beslutninger om hvordan du driver og udvikler din forretning.
Status lige nu er, at 31,14% posteringer – eller 8.023.536 – i 2024, er bogført automatisk.
Men vi har brug for dig at få automatiseringen op. For du skal selvfølgelig købe ind på idéen om automatisering, og jeg forstår godt, at du stadig gerne vil have overblik og føle dig tryg. Og den opgave gør vi også alt hvad vi kan for at løse. Mere om det senere.
Automatiseringen kommer fx fra:
Mit budskab er: Tag et kig på dit regnskab. Se, om der er noget du kan gøre smartere, så du kan spare tid.
Ét produkt i rivende udvikling
Mobilerne fik en ordentlig tur
Det har aldrig været en hemmelighed, at vi ser at meget af fremtidens regnskab skal laves på mobilen. Derfor prioriterer vi også udviklingen af både vores app til iPhone og Android højt.
Faktisk har I i år bogført 544.614 fakturaer via mobilen. Det svarer til, at der er blevet bogført 1602 fakturaer fra mobilen hver dag i 2024. Det er smart og effektivt.
I løbet af 2024 har vi blandt andet tilføjet:
- En opdateret forside med de vigtigste tal for din forretning
- Mulighed for at lave mål for din omsætning og din bundlinje
- Mange flere Assistent bogførings forslag, så du nemt kan bogføre og afstemme forslaget i banken med ét klik
- Oversigt over bogførte bilag, så du har et meget bedre overblik og du under dine indsigter kan se, hvilket bilag der udgør det beløb, som du har stående på udgift konto.
Og vi har ikke tænkt os at stoppe her. I 2025 kommer vi til at åbne for endnu flere muligheder for at bogføre fra mobilen.
Det er vigtigt for mig at understrege, at vi fortsat udvikler Dinero på fuld tryk. Hele tiden vil vi gøre det lettere og smartere at bruge. I år har vi lavet masser af gode ting, og nogle af dem er fremhævet herunder:
Tilføj ekstra brugere til dit regnskab
Vi åbnede for, at du kan tilføje ekstra brugere til dit regnskab. Det giver god mening, hvis I fx er flere partnere i virksomheden eller en medarbejder skal have adgang.
I samme omgang er der også tilføjet en masse logging/historik, så du på hver eneste bogførte postering eller faktura kan se, hvem der har lavet posteringen.
Flere integrationer
Integrationer er en af de helt store kilder til automatisering og smartere arbejdsgange. Derfor er det også et område, som vi prioriterer højt i Dinero.
Vi har flere end 200 integrationer inden for automatisering af salg fra webshop, kørebog, timeregistrering, løn, onlinebooking, lagerstyring, kundehåndtering og meget mere.
I år tilføjede vi også integrationer til budgetter, sikker betaling og flere integrationer at vælge mellem inden for allerede eksisterende kategorier.
Du kan læse om alle vores integrationer her: https://dinero.dk/integrationer/.
947.800.456 kroner..
Så meget har I betalt regninger for til jeres leverandører igennem Dinero.
Funktionen er egentlig ikke ny, men den gør en masse arbejde lettere. Så jeg ville lige give en status på den og opfordre dig til at tage et kig på funktionen. Du kan læse mere om den her: https://dinero.dk/funktioner/nem-bankoverfoersel/.
Jeg kunne blive ved..
Men vil spare dig for flere detaljer i denne omgang 🙂
Har du mod på at læse mere, så kan du se hvad vi har udviklet til Dinero her: https://dinero.dk/nye-funktioner/.
Vi er mere end bare et regnskabsprogram
Det er ikke kun i regnskabsprogrammet Dinero, at vi i 2024 har haft fart på. Derfor bliver jeg også nødt til at nævne alle de gode initiativer, som vi også har lavet i 2024.
- Mere indhold på Youtube. Her kan du finde lærerigt indhold, der forklarer økonomiske begreber på en letforståelig måde. Vi har lavet mini-dokumentarer med forskellige iværksættere – og produceret vores egen podcast, hvor gæsterne blandt andre er Trine Hansen fra Party in a Box og Andreas Lorentzen fra reklamebureauet Unknown – og meget meget mere.
- Dineros Iværksætterlegat: I 2024 modtog Elise Vitoft fra virksomheden Evit vores legat, der hylder den gode iværksætter. Hun drømmer om at sælge Evits produkter i hele Europa. Vi har talt med hende om, hvordan Evit blev til og meget mere.
- Founders Club. Den 3. april 2025 samler vi 1.000 danske selvstændige til en dag fyldt med læring, ny energi og viden.
- I 2024 blev det også til donationer til en masse gode formål, som fx Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Danske Hospitalsklovne og Operation Julegaveregn ligesom vi også sponsorerer Dinero til en masse gode formål og foreninger.
- Vi har haft besøg af og holdt oplæg for Mind Your Own Business, der arbejder for, at alle drenge uanset baggrund får lov til at prøve sine iværksætterdrømme af.
Jeg er stolt af, at vi som virksomhed har energi og kræfter til at være mere end regnskabsprogram. Vi gør det fordi vi ægte brænder for at gøre en forskel.
Et kig ind i 2025
2025 rimer også, måske ikke så overraskende, på yderligere automatisering.
Vi har tænkt os at give den gas og få automatiseret bogholderiet, så du kan bruge energi på at drive og udvikle din forretning.
Men automatisering skal også være trygt, og derfor glæder jeg mig også til at vi snart udvider vores Assistent til også at lave regnskabstjek. En funktion der i realtid tjekker dit regnskab og ser om der er potentielle fejl. Er der det, så får du det at vide med det samme, så du kan få rettet op på dem.
Jeg tror også godt du kan forberede dig på, at 2025 byder på et nøk op, hvad angår IT-sikkerhed. Vi har altid prioriteret det meget højt og vil fortsat gøre det. Vi passer godt på dit regnskab, men det kræver også noget af dig. Derfor, hvis du ikke allerede har gjort det, så synes jeg du skal gå ind og aktivere to-faktor-login og få valideret dit firma med MitID.
Som det sidste vil jeg nævne, at der i skrivende stund er 94.509 virksomheder i Danmark, der bruger Dinero som deres regnskabsprogram. Det er jeg stolt af. Jeg føler mig også ret sikker på, at vi runder 100.000 virksomheder i 2025 og det glæder jeg mig til at fejre med Dinero-teamet 🙂
Lad os som det sidste runde af med lidt (sjove) tal …
- I har samlet set omsat for 52,9 mia. kr.
- Fra 95 forskellige lande har I brugt vores assistent, og i Spanien har næstflest af jer brugt assistenten
- Thomas er det navn, som allerflest af jer hedder
Rigtig godt nytår – vi skrives ved i 2025!