Investeringsselskab

Vil man gerne investere en sum penge, kan der gøres brug af et investeringsselskab. Så skal man ikke selv vurdere, hvor det er smartest at investere sine penge. Det er så investeringsselskabets opgave.

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 25/10/2022


Hvad er et investeringsselskab?

Vil du gerne investere en sum penge, kan du gøre brug af et investeringsselskab. Så slipper du for selv at skulle vurdere, hvor det er smartest for dig at investere dine penge. Det klarer investeringsselskabet nemlig for dig.

Investeringsselskaberne lever af at investere de midler, som de tilknyttede aktionærer smider i selskabet. Det er typisk i værdipapirer som aktier og obligationer, men der kan også være tale om investeringer i ejendomme eller andet.

Hvordan fungerer det i praksis?

Rent praktisk foregår det på den måde, at et investeringsselskab får en række midler ind fra de aktionærer, som gerne vil være en del af investeringsselskabet. De penge, som aktionærerne skyder i investeringsselskabet, bliver brugt til at foretage en række investeringer, som selskabet vurderer vil give et godt fremtidigt afkast. Den enkelte aktionær vil så nyde godt af de afkast, som investeringerne giver med tiden.

Har du en sum penge, som du gerne vil investere, kan du altså vælge at købe aktier i et investeringsselskab. Så får du del i de investeringer, som de foretager med dine penge. Du bliver på den måde aktionær i investeringsselskabet, og dine penge vil blive smidt i den pulje, som investeringsselskabet bruger til at gøre sine investeringer med. De afkast, som investeringsselskabet opnår, får du som aktionær del i.

Sådan opretter du et investeringsselskab

Hvis du vil oprette et investeringsselskab, skal du oprette et aktie- eller anpartsselskab, som fungerer som et investeringsselskab. Klik her, og læs mere om, hvordan du gør.

Hvorfor bruge et investeringsselskab?

Er du ikke selv ekspert i aktier og investeringer, kan du nyde godt af den ekspertviden, som investeringsselskaberne besidder. Her sidder en række eksperter på området og vurderer, hvilke aktier eller obligationer det vil være gunstigt at investere i. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvordan det er smart at investere dine penge, og det får du via et investeringsselskab professionel hjælp til.

Investeringsforening vs investeringsselskab

En investeringsforening og et investeringsselskab ligner på mange måder hinanden. De har det samme virke – nemlig at foretage gunstige og fordelagtige investeringer med deres medlemmers penge. Den største forskel på de to typer af virksomheder er, hvorvidt de kan låne penge til at investere for.

En investeringsforening kan ikke låne penge til at investere for, men kan altså kun bruge de penge, som den har fået ind fra sine medlemmer. Et investeringsselskab derimod må godt anvende fremmedkapital. Det vil altså sige, at et investeringsselskab godt kan booste sine investeringer ved at låne penge til at gøre større investeringer. Investeringer, der går ud over de penge, som aktionærerne har skudt i selskabet.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram