Man skelner altså mellem et positivt og negativt afkast, og det afhænger helt af. Hvordan obligationen eller aktien har udviklet sig, siden der blev investeret i den.
Har du lavet en god investering med en aktie, der er steget nogle procent, siden du investerede. Så har du altså et positivt afkast, som betyder, at du har tjent penge på den. Omvendt er det et negativt afkast, hvis aktiens kurs er faldet, siden du investerede, og dermed har du altså tabt penge.
Hvordan opgøres et afkast?
Afkastet opgøres altid i kroner eller procent, og det er altid for en afgrænset periode. For at beregne afkastet på en given investering kigger man på, hvor meget 100 kroner er blevet til i en bestemt periode. Det kan enten være indeværende år, et kalenderår eller en årrække, i så fald investeringen har været langsigtet.
Måske har du før hørt begrebet ‘afkastningsgrad’, og i så fald ved du måske også, hvad det dækker over. I korte træk er afkastningsgraden et af de vigtigste nøgletal i et regnskab. Dette er ganske enkelt, fordi begrebet viser udbyttet af den kapital, der er blevet investeret. Netop derfor er det et essentielt nøgletal i eksempelvis et årsregnskab, da det viser, om virksomhedens indtjening vokser eller falder.
Værdien af afkastet
Før du laver en investering, er det essentielt at vurdere, hvorvidt afkastet er attraktivt eller ej. Da det ellers kan føre til en dårlig investering. En af de første overvejelser i forhold til om afkastet er attraktivt eller ej er, om der findes andre investeringsmuligheder, der er mere attraktive. Kort fortalt er det altså en overvejelse om, hvorvidt den investerede kapital kunne have givet et bedre afkast ved en anden investering.
Her er det netop, at begrebet kalkulationsrente bliver relevant. Helt konkret er kalkulationsrenten den rente, som du kunne have opnået, hvis du havde investeret beløbet i en anden bank eller eksempelvis et andet projekt. Som udgangspunkt kan du altid opnå en større økonomisk fortjeneste, når investeringen er risikofyldt. Omvendt opnår du som regel en mindre økonomisk fortjeneste, hvis investeringen er mindre risikofyldt.
Eksempel på et afkast
Helt konkret kunne et eksempel på et afkast se således ud:
Hvis vi antager, at et par har en portefølje, der på et år har givet et afkast på 5 %, hvor parret fra start investerede 2.000.000 kroner. Så kan vi konkludere, at parret har tjent 5 % af de 2.000.000 kroner, hvilket svarer til 100.000 kroner.
I det ovenstående eksempel er det altså et positivt afkast, som parret har fået, og det vil sige, at de 2.000.000 kroner. Som parret investerede altså er 2.100.000 kroner værd med et positivt afkast på 5 %. Havde det omvendt været et negativt afkast på -5%, så havde parret haft 1.900.000 kroner af de 2.000.000 kroner, da de i stedet havde tabt 100.000 kroner.
Beregning af afkast
Du kan også beregne afkast ved brug af ROI – som betyder return of investment. Det er et udtryk for, hvor meget du får ud af en given investering eller indsats.
ROI = (Fortjeneste – Investering) / Investering x 100
For at tage et helt konkret eksempel tager vi udgangspunkt i et scenarium, som kunne være aktuelt i næsten enhver virksomhed.
Hvis vi antager, at du bruger 10.000 kr. på en annonce i et blad, som resulterer i henvendelser fra kunder, der giver en fortjeneste på 15.000 kr. vil din ROI komme til at se således ud:
(15.000 kr. – 10.000 kr.) / 10.000 kr. X 100 = 50 %
Her er der altså tale om en ganske fornuftig investering, der har en positiv ROI på hele 50 %.
En positiv ROI er udtryk for, at en investering har kunnet betale sig. Har den derimod givet underskud, er der tale om en negativ ROI.
Ofte stillede spørgsmål