Investeringsforening

En investeringsforening består af flere forskellige investorer, der går sammen om at investere i forskellige aktier, anparter eller andet. Fordelene ved at putte penge i en investeringsforening er, at du kan få lavere omkostninger på grund af stordriftsfordele, og at du kan øge din risikospredning.

  • Læsetid: 7 min.

  • Sidst opdateret 25/10/2022


Hvad er en investeringsforening?

En investeringsforening er en af mange muligheder, du har for at investere. I en investeringsforening er der flere investorer, der er gået sammen. I fællesskab bliver investorernes penge så investeret i aktier, obligationer eller andre værdipapirer.

Der er flere fordele forbundet med at putte dine penge i en investeringsforening:

  • Takket være stordriftsfordele kan du få glæde af lavere omkostninger.
  • Risikospredning.
  • Du behøver ikke selv at bruge tid på at investere dine penge. Det klarer andre professionelle for dig.

Hvilken investeringsforening skal jeg vælge?

Der findes mange forskellige investeringsforeninger, og det kan være noget af en jungle at finde rundt i. Det nemmeste er at tale med din bank. De samarbejder helt sikkert med en række af investeringsforeninger, og din bank vil så kunne rådgive dig til, hvilken investeringsforening der vil passe bedst til dig og de midler, du har til rådighed.

Du kan også sagtens selv afsøge markedet for investeringsforeninger og gå uden om banken. Det kræver bare tid og også en smule kendskab til markedet.

3 tips til at finde den bedste investeringsforening

Hvordan finder du så den bedste investeringsforening? Det findes der ikke et entydigt svar på, da det afhænger af flere faktorer – for eksempel hvor mange midler, du har at gøre godt med, om det er en langsigtet eller en kortsigtet investering, du er ude efter, og om du er villig til at løbe en høj risiko eller en lav risiko.

Det afgørende, når du skal vælge en investeringsforening, er at finde en god investeringsforening, der giver det bedste afkast.

Her får du 3 gode råd, du kan bruge, når du skal finde den bedste investeringsforening:

  1. Har du selv kendskab til markedet, eller er du helt grøn? Overvej, om du vil investere dine penge i en investeringsforening selv, eller om du vil gennemgå en rådgiver som eksempelvis din bank. 
  1. Ønsker du at være meget involveret, eller foretrækker du at holde dig helt i baggrunden? Du kan både vælge en investeringsforening, hvor du selv skal sammensætte din portefølje, eller du kan vælge en investeringsforening, hvor du overlader det til andre at investere din penge fornuftigt.
  1. Har du en plan for, hvornår du skal bruge de penge, du gerne vil investere? Læg en investeringsstrategi –  gerne i samarbejde med en professionel rådgiver.

Får jeg udbetalt udbytte, når jeg er med i en investeringsforening?

Det er forskelligt fra investeringsforening til investeringsforening, hvorvidt de udbetaler udbytte eller ej. Det forholder sig gerne sådan med investeringsforeninger og udbytte, at det kun er de, der er forpligtet til det ifølge lovgivningen, der udbetaler udbytte.

Er det afgørende for dig at finde en investeringsforening med højt udbytte? Så er det en af de ting, du skal undersøge grundigt, inden du vælger hvilken, du vil investere dine penge i.

Er den billigste investeringsforening den bedste investeringsforening?

Den billigste investeringsforening med lave omkostninger er ikke nødvendigvis den, der giver det største afkast i sidste ende. Men det kan også godt gå hen at blive en god forretning at investere i en billig investeringsforening. 

Det er aldrig til at forudsige, hvor det er smartest at investere dine penge, og det er derfor vigtigt, at du enten selv laver en grundig research, eller at du får hjælp fra en professionel rådgiver, når du skal investere dine penge. 

Hvordan vælger man investeringsforening?

Valg af investeringsforening er ikke altid nemt. Der er mange om buddet, og den ene kan i princippet være lige så god som den anden. Du kan få hjælp i banken, og du kan også få hjælp fra en investeringsrådgiver. 

Er du selv en haj til alt, der har med aktier og værdipapirer at gøre? Så kan du sikkert selv finde frem til en eller flere investeringsforeninger, som det vil give bonus at investere dine penge i.  

Hvad er en grøn investeringsforening?

At en investeringsforening er grøn vil sige, at den slår sig på bæredygtighed og miljø. Den fokuserer med andre ord på grønne investeringer.

Som investor bestemmer du selv, hvor du vil lægge dine penge, og hvad du vil være med til at støtte op om. Går du efter en grøn investeringsforening, der fokuserer på grønne investeringer, kan du med god samvittighed lade dine penge blive forvaltet, velvidende at de bliver brugt til at støtte op omkring forskellige grønne tiltag og grønne virksomheder.

Hvad er en passiv investeringsforening?

Når vi taler om investeringsforeninger, kommer vi ikke uden om begreberne passivt forvaltede investeringsforeninger og aktivt forvaltede investeringsforeninger

I en investeringsforening, der er passivt styret, bliver der i højere grad handlet aktier eller andre værdipapirer, som så får lov til at stå i en periode. Der handles med andre ord ikke så hyppigt. 

I en investeringsforening, der er aktivt styret, bliver der derimod handlet i højere grad efter, hvordan markedet ser ud. Der er altså mere aktivitet, når det kommer til køb og salg af værdipapirer. 

Hvad er en akkumulerende investeringsforening?

Investerer du i en akkumulerende investeringsforening, får du ikke udbetalt udbytte. Det forholder sig nemlig sådan, at en akkumulerende investeringsforening aldrig udbetaler udbytte.

I stedet får du som investor dit afkast som en kursgevinst. 

Når det kommer til beskatning og akkumulerende investeringsforeninger, så bliver dit afkast beskattet som en urealiseret gevinst efter lagerprincippet.  

Dansk investeringsforening: Der er mange om buddet

Der findes ikke bare én men mange forskellige danske investeringsforeninger. Der er delte meninger om, hvilken der er den bedste danske investeringsforening. Vores bedste råd er, at du sætter dig godt ind i sagerne, inden du lader en investeringsforening investere dine penge.

Der er nemlig fordele og ulemper ved de enkelte investeringsforeninger, og hvad der for én anden kan være den bedste investeringsforening i Danmark, er ikke nødvendigvis den bedste for dig i forhold til dine behov og dine midler.

Typer af investeringsforeninger i Danmark

Mange af de danske investeringsforeninger har forskellige afdelinger med forskellige former for værdipapirer. Vi vil nu dykke ned i nogle af de forskellige værdipapirer, som en dansk investeringsforening kan vælge at handle med.

Hvad er en aktiebaseret investeringsforening?

En aktiebaseret investeringsforening er specialiseret i at handle med aktier. Foretrækker du, at dine penge bliver investeret i aktier, kan du med fordel gå efter en aktiebaseret investeringsforening

Hvad er en investeringsforening med korte obligationer?

Langt de fleste investeringsforeninger handler også med korte obligationer. Korte obligationer har, som navnet indikerer, en kort løbetid. De korte obligationer har en løbetid på op til tre år, mens de næste i rækken, de mellemlange obligationer, har en løbetid på mellem tre til syv år.

Hvad er en investeringsforening med ejendomme?

Vil du gerne sætte dine penge i ejendomshandel? Så kan du med fordel gå efter en Real Estate Investment Group. Her har du at gøre med en investeringsforening, der har specialiseret sig i udlejningsejendomme. Det er også blevet mere almindeligt for de øvrige former for investeringsforeninger at investere i ejendomme.

Er der forskel på en investeringsforening og en investeringsfond?

Ja, det er der – og den ene vil ikke kunne eksistere uden den anden.

Det er sådan, at en investeringsforening består af en række af afdelinger, der hver især er specialiseret i eksempelvis aktier eller obligationer. Disse afdelinger går også under navnet investeringsfonde.

Investeringsforeningens primære opgave er at administrere samtlige af de investeringsfonde, som investeringsforeningen har valgt at oprette.

Investeringsforening vs. ETF

Når du skal finde et sted at investere dine penge, er det også oplagt at tænke på ETF’ere som en investeringsmulighed. ETF’ere bliver mere og mere udbredt som investeringsmulighed herhjemme, og de minder på mange måder om investeringsforeninger.

ETF’ere er kort fortalt fonde, der bliver købt og solgt på Børsen. Præcis som det er tilfældet med aktier. ETF’ere kører ofte med en passiv strategi, og de er typisk investeret i obligationer eller aktier.

Kapitalforening vs. investeringsforening

Kapitalforeninger og investeringsforeninger minder på mange måder om hinanden. Den primære forskel på de to er, at kapitalforeninger kan slippe afsted med at lave investeringer med en højere risiko (og dermed også med en chance for en større gevinst). 

Det er de gældende placeringsregler, der dikterer, hvilke typer af værdipapirer henholdsvis en kapitalforening og en investeringsforening har mulighed for at investere i. 

Investeringsforeninger er i langt de fleste tilfælde mindre komplekse, og du løber sjældent en højere risiko, end hvis du selv leger med at købe og sælge aktier, når du sætter dine penge i en investeringsforening.

Beregning af ÅOP i investeringsforening

ÅOP er en forkortelse for Årlig Omkostning i Procent. Det er et nøgletal, der viser dig, hvad du kan forvente af årlige omkostninger, hvis du vælger at kaste penge i en vilkårlig investeringsforening. 

Det forholder sig sådan, at ÅOP er omkostninger, som din investeringsforening skal betale, inden det afkast, du får ud, bliver beregnet. 

Det er altid en god idé at tage et kig på den enkelte investeringsforenings ÅOP, inden du beslutter dig for, hvilken investeringsforening du vil investere i.

Hvordan skal jeg forholde mig til investeringsforeninger og beskatning?

Når du har investeret penge i en investeringsforening, er du forpligtet til at betale skat af den sum penge, du får ud af det. Det vil altså sige, at du er forpligtet til at betale skat, når du løbende får udbetalt udbytte fra din investeringsforening.  

Der gælder præcis de samme regler, som hvis du går ud og køber aktier på egen hånd. Her skal du også betale skat, hvis du sælger aktier med gevinst, eller hvis du får udbetalt udbytte.

Taber du på den anden side penge på din investering i et investeringsselskab (eller ved at købe værdipapirer på egen hånd), kan du til gengæld også få fradrag for de penge, du har tabt. Det kræver dog, at du har husket at informere Skattestyrelsen om det investeringsbevis, du har købt.

Var denne artikel nyttig?

Relaterede ord

Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Investeringsforening

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram