Hvad er Nykredit Bank?
Nykredit Bank er et pengeinstitut, der forener realkredit og banken. De blev grundlagt i 1895, men trækker spor længere tilbage. I dag har den sit hovedsæde i København, men med over 4100 ansatte fordeler Nykredit Banks sig i hele 42 centre over hele landet, så alle danskere har mulighed for at få glæde af bankens services.
Men selvom Nykredit Bank blev etableret i 1985, har den en længere historie end som så. For i 1851 og i en årrække frem blev mange danske kreditforeninger grundlagt. De mange kreditforeninger skrumpede dog ind efter realkreditreformen i 1970. Efter reformen fusionerede flere nemlig, og hele 16 af de mange foreninger fusionerede i 1972 til Jyllands Kreditforening og Forenede Kreditforeninger. Og det var netop fusionen mellem de to foreninger, der i 1985 blev til Nykredit.
Nykredit blev i 1991 etableret som en koncern i en holdingkonstruktion sammen med Tryg Forsikring. Herfra udviklede forretningen sig dermed til også at omfatte forsikring og bankforretning, som i dag har ført til, at Nykredit Bank kan kalde sig en af de førende finanskoncerner i Danmark.
I 2003 opkøbte Nykredit Totalkredit, og derfor er de i dag landets største kreditforening.
Hvad får du hos Nykredit Bank?
Nykredit Bank har bank og realkredit som kerne. Men derudover tilbyder de også produkter inden for pension, forsikring og leasing. Banken adskiller sig en smule fra andre banker ved at være særligt skarpt rettet mod boligejere. De tilbyder derfor en lang række produkter på området som boligfinansiering og bankforretning.
Selvom banken særligt beskæftiger sig og er stærke på boligfronten, betyder det ikke, at de ikke også tilbyder services til hverdagsøkonomien for børn, unge og voksne med og uden bolig.
Nykredit Bank udbyder også digitale løsninger som fx deres NetBank. Med NetBank har du mulighed for at gå i banken virtuelt hele døgnet rundt gennem en selvbetjeningsside, hvor du kan overføre til og fra dine egne konti, til en tredjepart eller betale regninger.
Nykredit Banks seks løfter
Hos Nykredit Bank har de fokus på seks løfter, der sammen udgør visionen for deres services og produkter. De seks løfter dækker over de forventninger og krav, du som kunde kan stille. Du får her et overblik over de seks løfter.
Kundeløfte
Nykredit Bank fremsætter et løfte om, at du som kunde får muligheder, overblik og tryghed, samtidig med at du får engagerede medarbejdere, der hjælper dig med at finde de løsninger, som kan realisere dine drømme.
Partnerløfte
Sammen med partneren TotalKredit vil Nykredit Bank samarbejde om at skabe de mest effektive løsninger til gavn for sine kunder.
Samfundsløfte
Med filialer over hele landet lover Nykredit Bank at styrke udviklingen i by såvel som på land – det mener de skaber en bedre og større sammenhængskraft.
Medarbejderløfte
Nykredit Bank arbejder for at udvikle sine medarbejdere i en kultur, der har fokus på holdånd, tillid og ikke mindst kundeorientering.
Ejerløfte
Køber du aktier, lover Nykredit at gøre den stabil, så du som aktionær kan nyde godt af lav risiko med et attraktivt udbytte.
Investorløfte
Nykredit er en af de største udstedere af obligationer i Europa – derfor lover de at skabe de bedste investeringsmuligheder for investorer både inden for og uden for landets grænser.
Hvis du vil læse om en anden stor bank, Jyske bank, klik her